45

Stille nu…

Her er vist stilhed før stormen. Mandag morgen skal jeg stille til operation og det fylder helt urimeligt i mit hoved, ligesom hverdagens arbejdsramte timer fylder og tærer, så der er bare ikke for fem af de fladeste fregner energi tilbage, når jeg endelig lander herhjemme, som det er lige nu.

I går faldt jeg i søvn på sofaen før klokken 21. Jeg sneg mig ned i seng ved ellevetiden og vågnede ikke før klokken seks i morges. Mine bøger ligger og venter på mig. Lige nu er der simpelthen ikke tilstrækkeligt med fokus til, at det kan betale sig at tage hul på nogen af dem. De er i stedet noget, jeg kan glæde mig til og mens jeg gør det, går tiden. Både langsomt og alt for hurtigt. Langsomt fordi jeg gerne vil have det hele overstået og hurtigt fordi jeg ikke vil. Jeg kan slet ikke bestemme mig. Til gengæld kan jeg græde salte tårer. Det sidste ender jeg vist med at være verdensmester i.

Jeg er ved at bygge et ekstra værelse af bøger. Lige nu er jeg oppe i 1½ meters højde.

Det er ikke for sjov, at tage en tur med livet, når det byder sig til i den form, jeg fik udstukket. Man bliver hudløs af det. Jeg gider godt gro lidt hård hud. I en fart, tak.

Du vil sikkert også kunne lide