Ude godt…

Jeg er ikke sikker på, at det bliver dag denne lørdag. Verden har besluttet, at lys er noget, vi skal købe hos AKE og ikke noget, den stiller med. Sådan bliver det, da jeg langt om længe stiger ud fra den varme dyne. Sikke dejligt jeg har sovet. Mange timer i træk og velfortjent, når jeg selv skal sige det og det skal jeg jo.

Dagen i går blev lang. Den startede klokken 4.03, da jeg i panik slog øjnene op og var sikker på, at jeg havde sovet for længe. Den endte ved midnatstid, da jeg endelig havde fået nydt lidt tid sammen med familien, efter at være kørt fra Hedehusene og hjem gennem et Danmark, som var ude af stand til at beslutte, om det ville være tørt, glat eller midt imellem.

Jeg skulle med taxa fra Østerbro til Brøndby i går eftermiddag. Det er da ikke en skidt tur. Lidt penge er der altså i enden af sådan et tværgående ønske, så min forbavselse var til at få øje på, da jeg havde sat mig ind i en taxa på hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej, var ved at tage sele på, mens jeg angav slutadressen og så hørte chaufføren sige “Nej, det gider jeg altså ikke“. “Øh hvad?”, kunne jeg høre mig selv sige. “Jamen det gider jeg ikke. Du kan tage taxaen bagved“, var svaret.

Ha! Jeg elsker altså sådan noget. Det er simpelthen for morsomt. “Det gider jeg ikke“! Godt så!

Bagved holdt endnu en taxa og han gad. Det skulle vise sig at være John fra Storvorde (en by lige udenfor Aalborg), som kun drømte om at vende hjem. Han var på sit trettende år i Staden og orkede ikke mere. Vi fik en lang og hyggelig snak om alt mellem himmel og jord, mens vi bevægede os på tværs af storkøbenhavn midt i fredagens myldretid. Det tog sin tid, men hyggeligt var det knageme.

Annemette ventede for enden af turen og jeg fik en fantastisk rundtur på hendes arbejde. Nu ved jeg præcis hvor og hvad hun laver. Det er rart at have konkreter at knytte ord op på. Hyggeligt var det og alt for kort, men så måtte vi videre til Hedehusene for at hente Alphalfa. Hold nu op, som den er kæk. Jeg elsker den allerede. Det var ligesom at komme hjem, da jeg satte mig ind i den, bakkede ud af porten og trillede ud på vejen igen efter en lang pause med rat mellem hænderne. En lille rap hidsigprop er den. Det passer mig svært godt.

Jeg landede klokken 22. Der ventede kraftig og velsmagende mørbradgryde og allerbedst af alt ventede to af dem, jeg elsker allerhøjest.

Efter den gode, lange og solide nattesøvn har jeg fået lokket Kenneth med på en hurtig bytur om snart. Jeg tager mig lige sammen. Jeg elsker lørdag!