39

Sur prut i farver

Jeg nåede at forelske mig hovedkuls i morges. Vinter kræver farver, sjov og ballade. Vinter kræver, at vi råber lidt højt, tænker jeg. Ida’s Kitchen (ravelry) passer perfekt ind i min vinter og ærlig talt trænger jeg til lidt oprør og ikke alle de jordfarver. Spræl Liselotte! Spræl for pokker!

Jeg har en operation ventende lige om hjørnet. Jeg er lige ved at dø af skræk ved tanken. Jeg har haft de første to mareridt, så jeg er ikke særlig heltemodig. Bare bange. Jeg ved ikke for hvad, men jeg er skruet sådan sammen, at jeg hidser mig selv op til højder, du slet ikke har fantasi til at forestille dig, for herefter at falde fuldstændig til ro. Resignere måske? Indtil jeg når til det punkt, er jeg træls selskab med trang til at råbe “røv” og der er stadig tre uger til, at jeg er der, hvor jeg endelig kapitulerer.

Jeg er et meget besværligt menneske, når det kommer til at tackle det at være bange. En tumling. Sådan en sur prut, som bliver overfølsom overfor alting. Èt ord jeg ikke bryder mig om og jeg er helt latterligt dum.

Jeg håber, at jeg har omgivelser, som er rummelige og villige til tilgivelse. Please…

Mens jeg venter, strikker jeg. Farver. Springer fra det ene til det andet, fordi jeg ikke kan koncentrere mig. Små projekter når jeg at gøre færdig. Det er vist bare dem, der dur lige nu. Det er også i orden. Kirsten Kapurs design (ravelry) er jeg altid vild med og huen er perfekt humørløfter, synes jeg :-)

PS – jeg er altså ikke konstant træls, bange og dum, men jeg er det og nej, du kan ikke berolige mig med din historie om, at der ikke er noget at være bange for, så tak, men nej tak ;-)

Du vil sikkert også kunne lide