Jeg nåede at forelske mig hovedkuls i morges. Vinter kræver farver, sjov og ballade. Vinter kræver, at vi råber lidt højt, tænker jeg. Ida’s Kitchen (ravelry) passer perfekt ind i min vinter og ærlig talt trænger jeg til lidt oprør og ikke alle de jordfarver. Spræl Liselotte! Spræl for pokker!
Jeg har en operation ventende lige om hjørnet. Jeg er lige ved at dø af skræk ved tanken. Jeg har haft de første to mareridt, så jeg er ikke særlig heltemodig. Bare bange. Jeg ved ikke for hvad, men jeg er skruet sådan sammen, at jeg hidser mig selv op til højder, du slet ikke har fantasi til at forestille dig, for herefter at falde fuldstændig til ro. Resignere måske? Indtil jeg når til det punkt, er jeg træls selskab med trang til at råbe “røv” og der er stadig tre uger til, at jeg er der, hvor jeg endelig kapitulerer.
Jeg er et meget besværligt menneske, når det kommer til at tackle det at være bange. En tumling. Sådan en sur prut, som bliver overfølsom overfor alting. Èt ord jeg ikke bryder mig om og jeg er helt latterligt dum.
Jeg håber, at jeg har omgivelser, som er rummelige og villige til tilgivelse. Please…
Mens jeg venter, strikker jeg. Farver. Springer fra det ene til det andet, fordi jeg ikke kan koncentrere mig. Små projekter når jeg at gøre færdig. Det er vist bare dem, der dur lige nu. Det er også i orden. Kirsten Kapurs design (ravelry) er jeg altid vild med og huen er perfekt humørløfter, synes jeg :-)
PS – jeg er altså ikke konstant træls, bange og dum, men jeg er det og nej, du kan ikke berolige mig med din historie om, at der ikke er noget at være bange for, så tak, men nej tak ;-)
39 kommentarer
Sole
30. december 2010 at 22:15Og hvorfor F….. skulle du også lige linke her!! Bl.a. Andrea’s Shawl er for længst printet og klar til strik……. Det er også bare min tid og energi, der mangler :-) OK, du er “tilgivet” – godt at blive påmindet ind imellem!!!!!
Liselotte
30. december 2010 at 22:57Sæt endelig i gang, Sole – for det er smukke ting, du skal i gang med :-)
Regitze
30. december 2010 at 22:13*tok tok*
jeg tænkte. er den hue et udtryk for en sur prut? jeg har aldrig tænkt på, hvordan sådan en ville materialisere sig. men ok. Liselotte ved.
men nu ved jeg bedre. det er en skidesmuk og sprælsk lækkersag!
ligesom dig.
kærligt knus.
Liselotte
30. december 2010 at 22:56Total Sur Prut dér, Regitze – og sprælsk er den skisme :-)
Liselotte
30. december 2010 at 19:14Man må gerne være bange, tænker jeg. Det er bare ikke rart at være det :-(
Huen er næsten færdig, men jeg måtte lige forlade den til fordel for en byttehandel ;-)
Rigtig god fornøjelse til jer, der skal i gang :-)
yt
30. december 2010 at 18:17Pussit den er også lige spottet her, og ligger på bordet.
Glæder mig til at høre mere om opskriften og ikke mindst at se den.
Er sikker på din familie kan rumme en sur prut,
skal blive godt for dig når den er slået ;OO
Yt.
Sidse
30. december 2010 at 18:12Orv…lækkert strik.. ser du har fri og ferie… (c:)
Sidse
30. december 2010 at 18:10Bangebuks… det er også mit navn. Eller måske nærmere en angst for at miste sig selv og alt, som betyder noget…livet, glæden, muligheden, troen, sundheden, forstanden, fornuften… Faktisk angst for at miste essensen… meget af det, som er værd at miste og derfor værd, at passe på. Kender fornemmelsen, når det bange pludselig kryber ind under hinderne på sjælen og giver isende, frysende tanker og fornemmelser. Er aldrig opereret, mens jeg var et bevidst væsen. Men frygter den dag, det skal til. Jeg tror, jeg forstår dig. Og jeg kan ingen formel. Jeg er ikke alkymist. Men jeg kan krydse mine tanker for dig og din familie. Så det gør jeg.
anita thomhave simonsen
30. december 2010 at 17:26Den er super flot og den skønneste hue…farverne er jeg helt solgt til…men tænker straks på de farver som mine huer har..uha..grå, brun, grå, armygrøn….så denne her ville live gevaldigt op hos mig….måske bare noget mere farve trods alt fremfor grå, brun osv….men en super smuk hat du viser her…og rigitg godt nytår :O)
ThinkingSpace
30. december 2010 at 17:21Lækker hue! – og karma i kilovis sendt afsted herfra. Jeg kan også se imod en operation i det nye år, og mange siger, at det er ingenting, men jeg har det som dig. Jeg er simpelthen så bange for det.
Hanne
30. december 2010 at 17:15Total support herfra – og den hue røg lige i kurven her også. Jeg trænger nemlig også til knald på farverne og et strikketøj der kan få hovedet til at tie stille ;-)
Eva
30. december 2010 at 17:09Hvis du strikker så skønne ting, når du er sur, så er det ikke helt skidt:)
Det er øv, at du er bange, men det kan vi ikke tage fra dig. Heldigvis er det jo snart overstået, og så har du bare den skønneste hat at promenere:)
Tina - omme i London
30. december 2010 at 17:07Saadan fru Suresen – knald paa farverne og taenk paa noget andet. Kan man ikke andet, saa kan man da altid gemme sig i strikketoejet! :) Poej poej!
Mia Folkmann
30. december 2010 at 16:59Selvfølgelig er du bange for at blive opereret; det var jeg også, da jeg blev det for nogle år siden. Rædselsslagen – sådan nærmest lammet. Én af de ting, der hjalp mig, var min ipod fyldt til bristepunktet med det smukkeste, klassiske musik (og en beroligende pille) – så pyttede jeg på operationer og læger og det hele. Fik lov til at medtage min musikkilde hele vejen igennem og lå bare og var vidunderligt fortabt i musikken…
Lene
30. december 2010 at 16:21Synes bare du skal fortsætte med at være en sur prut engang imellem når du har brug for det. Heldigt at du har en familie, som garanteret kan stå distancen og er der for dig. Og så sidder vi en hel masse bloggere og krydser fingre for dig når tiden er ;-)
Irene
30. december 2010 at 16:08Du får lige et knus, et af de beroligende … <3
Tineke
30. december 2010 at 15:38Måske nogle Chevron Mittens til at piske en total sur prut med farvestemning op? Total i orden, vil jeg mene…..
Sifka
30. december 2010 at 15:10Smækkys, knus og mågetrut herfra! Flot hue.
Liselotte
30. december 2010 at 15:01Om lidt er jeg en sur prut MED festlig og farverig hue! Ha! :-)
Anette Linnea
30. december 2010 at 14:44Kanon flot hue – den glæder jeg mig til at se færdig. God vind på din færd.
Tante T
30. december 2010 at 14:34Siger intet! Men lytter!
Så læs du bare af, jeg er her også på den anden side af de tre uger…
Britta Storm
30. december 2010 at 14:00Sur prut har man ret til at være – så længe det ikke er 365 dage om året!
Nu har jeg også købt opskriften til den hue, for den er da skøn. Og perfekt til alle de der garnrester der hober sig op ;-)
Sidsel
30. december 2010 at 13:54Ens fantasi bliver altid værre end virkeligheden. At hidse sig op og forestille sig, er bare fordi du er særledes kreativ og har en god fantasi… Der er jo ret smart;-) (men ikke i de vanskelige situationer).. But you now…
Ret fed hue der. Øv at jeg ikke har hatte/hue hoved. Genial til reste-farver.
Tina Poulsen
30. december 2010 at 13:29Det er vist meget naturligt at være bange for sådan noget :) Det var jeg også… også så jeg hylede som en “Tina 4 år”, på vej ned ad operationsgangen ;) Mens den søde kirurg, aede mig på kinden og forklarede mig at han altså var skide dygtig…. NÅ!!! Havde jeg bare lyst til at hvæse ;)
Men alt vel bagefter og når dit er overstået kan du heldigvis igen smile og tænke: Hvad var jeg lige så bange for? ;) Men det ved du nok godt allerede ;)
Solveig
30. december 2010 at 13:22Lekker lue i nydelege fargar!!!
Eg trur eg veit korleis du har det….. Eg har vore og er til tider der sjølv….. Det er berre å vere og det er meir enn nok til tider….
Fargeglade prosjekt hjelper meg….
et cetera
30. december 2010 at 13:20Det “behøvs” du slet ikke be’ om, Liselotte – ikke hos mig ihvertfald … du fortjener den allerstørste rummelighed for dét menneske du ellers ér …og langt, langt det meste af tiden forresten :-) … og huen – ja, den vil jo klæde dit smukke hoved fantastisk!
kirsten
30. december 2010 at 13:13Smækker lækker hue, godt min datter endnu ikke har set den, men det kommer, angående det forestående,kan jeg godt forstå du er er bange, men husk du kommer i de bedste hænder, og de vil gøre ALT for at du får det vel overstået, så fat mod og fat strikketøjet, det er så godt at strikke tankerne med, og det gør ikke ondt på dem der tar det færdige arbejde på.
Og hvor er det dog noget dejligt garn din mand har, hvor er jeg dog vild med at strikke med det.
Rigtig godt nytår til jer
Sanne
30. december 2010 at 13:09Jamen, så råb da! Råb RØV ud over det ganske danske land, det vil sikkert hjælpe :o)
Huen vil helt sikkert også hjælpe, den er bare SKØN, er det højlandsulden du strikker den i?
Hege
30. december 2010 at 12:56Herlig hue i herlige farver, skulle ønske jeg hadde turt å gå med en slik en.. *lengter*.. Men jeg holder meg med grå og bruntonene jeg.. :-)
Ellers, bare en liten klem fra meg til deg *klem*, og så skal jeg ikke si mer..
Christine
30. december 2010 at 12:45Hvem bryder sig dog også om at skulle lægges sig dér og totalt slippe kontrollen over alting?
Ikke mig… Næh tak!
Jeg håber, dit strikketøj kan aflede dig lidt.
Lone
30. december 2010 at 12:44Jeg står også overfor en opp. har fået et stort mavebrok, og jeg er også skide bange!!!!!!!!!
Grethe
30. december 2010 at 12:43Fed fed hue, den vil være fin i min forventede æske med Garnblomster. ;-)
Helle
30. december 2010 at 12:42skønne farver og ha en god dag :)
Citronmoster
30. december 2010 at 12:35Fed hue i friske farver :-)
Liselotte
30. december 2010 at 12:38Jeps, den er smuk og dejlig og glad… og kedelige Liselotte er allerede i gang med at fantasere den i dejlige, diskrete jordfarver ;-)
Anne Dyrholm Stange
30. december 2010 at 12:27Selv tak :-)
Og lækker hue der…
Liselotte
30. december 2010 at 12:38;-)
– og lækker hue, synes jeg også :-)
Anne
30. december 2010 at 12:26Velkommen i klubben af menneskelige sure prutter :D
Liselotte
30. december 2010 at 12:37Åh Anne, gid jeg ikke var, men sådan bliver jeg, når jeg er bange – og det er jeg da heldigvis ikke hele tiden. Langt fra :-)