17

Mandagssysler

Så skal jeg lige love for, at vi fik sparket julen ud. Ikke sådan fordi der var et stort og ubetvingeligt behov, men det opstod, da vi begyndte at flytte på lidt af indboet og så gik det stærkt. I løbet af et par timer, var julen onduleret og pakket sirligt ned i kasser, hvor den får lov til at hvile et års tid. Støvsuger og fejeblad, fugtig klud og Ajax var altsammen dele af den oprydning, der greb om sig, men nu er her gjort klar til et nyt år. Altså med undtagelse af de glaskugler, som hænger på stribe ned gennem huset og gør en forskel. Det får de lov til en tid endnu.

Resten er væk. Gran, tant og fjas. Rent bord er her.

Måske skal jeg lige nævne, at ingen har været foregangsmand og onduleret slik, nødder og knas. Det lever stadig i bedste velgående og jeg gør konstant mit bedste, for at undslippe, men det er allevegne.

I køkkenet sidder de kække. Dem med mandsmod og hjerte til at ville spille fandango. De er svært kæphøje og med god grund, er jeg bange for.

Mig? Jeg har gemt mig i stuen. Derinde hvor strikketøjet, den varme te og Under solen – højspændt drama på den underspillede måde, som jeg elsker det – underholder storartet. Jeg behøver ikke jernbaner, desperados eller dynamit, for at svede nervøst. Det er så rigeligt at se Olof famle sig vej ind til den smukke Ellen.

Gid julen virkelig varede lige til påske.

Du vil sikkert også kunne lide