Oline og Kenneth elsker strategi og spil med en vis portion forudseenhed. Jeg hader dem, for jeg er impulsiv og sådan lidt mere tilfældig i min omgang med verden. Derfor taber jeg. Hver gang.
I julens omfangsrige gavebunke lå Wild West Express og hold nu da op, som der er mange regler at få styr på og mange planer at lægge, hvis man vil vinde. Der er desperados, sherif, guld og whisky. Der er omtanke og omhu. Der er lagt op til bøllebank på spisebordet, kunne jeg konstatere, da jeg stod op denne morgen.
Måske jeg allerede nu skal begynde at øve mig? Jeg tror det.
13 kommentarer
Karina
26. december 2010 at 23:49Jeg er SÅ meget på din side Liselotte. Ældste har fået Stratego i julegave – både det på bræt og så på computeren. Så snakken over spisebordet her handler om strategisk rigtige opstillinger, krigsførelse, amatørtricks osv??!!!
Jeg er sat af feltet på forhånd og er ikke i tvivl om at jeg bliver lammetævet når det i morgen er min tur til at være modstander!! Og seriøst, han er 6! Kan da godt se at der venter mange af de der spil i fremtiden her på matriklen, puha…
Liselotte
27. december 2010 at 15:29Du kan godt begynde at øve dig, Karina – og det er smaskhamrende hyggeligt at spille, synes jeg – også selvom jeg taber :-)
djohanne
26. december 2010 at 22:42For et par år siden sad vi i mange mange timer og kæmpede med noget godt gedigent tysk meget pædagogisk strategisk brætspil – kom ligesom aldrig rigtig i gang.
Det står stadig på en af spil-hylderne og venter på ægte strategispillefugle.
Sådan en er jeg overhovedet ikke- nærmere en selskabspapegøje der gerne taber med smilet i behold;)
Liselotte
27. december 2010 at 15:28Vi to ligner vist hinanden på den front, Hanne, men de to andre medlemmer her i familien, de er strateger begge to og irriteres nemt over mine manglende evner indenfor samme felt ;-)
Liselotte
26. december 2010 at 19:07De truer mig stadig… men har begge ikke vist tegn til at ville i gang. Jeg holder mig helt i ro mens de væver og overvejer. HELT i ro ;-)
Helle Læsø
26. december 2010 at 15:06Uha alle de regler ;-) Jeg vandt mandelgaven i år (som jeg selv havde købt ;-) ), og det var et spil BesserWizzer, ….uha som der oss er mange regler, syn’s jeg ;-) Tøsepigerne plager om spil….. men nu tager vi sq i biffen i stedet, så må vi spille når vi kommer hjem ;-) Fortsat god 2. Juledag
Eva
26. december 2010 at 13:28Uha, spil er ikke mig,- men jeg vil gerne strikke til. Det skulle da lige være et spil Besserwizzer eller Trivial Pursuit, men jeg går lige så meget op i de andres spørgsmål. For mig kunne vi godt være ét stort hold.
Louise
26. december 2010 at 12:52Kan man ikke bare snuppe en whiskey og strikke imens? ;)
(Synes nu også, det ser spændende, men omfangsrigt ud)
Anne Dyrholm Stange
26. december 2010 at 12:35De har gjort klar til kamp, kan jeg se, godt at de snuer længere end du, så du kan nå at nærlæse regler og lægge planer.
Jeg elsker at spille, men får det ikke gjort så meget, efter at Sophie ikke længere bor hjemme, de to andre tøsebørn er ikke de store spillefugle, Laura har givet op efter alt for mange oplevelser med Amanda, der har ryddet bordet i raseri.
Måske kan jeg lokke Torben til et spil Scrabble?
Hyg jer med WWE – jeg kommer måske og køber en diligence og satser hele møllen på saloondrift med letpåklædte damer…
Mia Folkmann
26. december 2010 at 11:40Det ser da SJOVT ud! Men jeg elsker også spil og skal i gang med Årets-Store-Udfordring, hvor min rare mand og jeg kæmper om æren ved hjælp af diverse brætspil… ;-)
Husk i øvrigt, at det er i eftermiddag jeg starter min juleblog-detektivleg MED præmie. Måske er du mere heldig dér?! ;-)
Sidse
26. december 2010 at 11:33Strateg stod der ikke i mine papirer, da jeg blev sat på denne jord. Det egner jeg mig bestemt ikke til. Heller ikke det der med masser af regler. Dèr er jeg også for meget en impulsiv utilregnelig lille en. Men at spille med, det kan jeg li… Dejligt at have tiden til det. God 2. juledag. Må den bedste vinde!
Gilette
26. december 2010 at 10:44Åh hvor jeg kender det – har det præcis på samme måde som dig! Enten må du øve dig i smug eller bare erkende at du er den som altid taber og klar til at blive kærligt hånet…. det gør jeg.
Liselotte
26. december 2010 at 10:48Jeg er totalt ok med at være taberen, når vi spiller. Jeg spiller aldrig for at vinde, men for at have det sjovt og hygge mig. Den eneste jeg nogensinde konkurrerer med, er mig selv, Gilette :-)