Tirsdagsfrostklar

Der er udsigt til sne for alvor. Om et par dage lover de vejrkloge, at vi får sne. Tommetykke lag af hvidt til at fuldende julekulissen venter forude. Ikke i dag.

I dag er vist sol og det er dejligt, for lys kan jeg sagtens bruge. Og tid, men det kan ikke købes nogen steder. Jeg må strække og trække den; tiden. Måske jeg når at handle en gave eller to efter arbejde, men ellers må det vente, til jeg har tid. Det får jeg. Jeg tager mig tid til alt det gode.

I morgen er det julebrunch med nogle rigtigt lækre kvinder. Lang formiddag med snak og grin, undren og hygge kombineret med den gode brunch på Spiret. Bagefter er det frisøren, der må holde for. Oline skal klippes kort og jeg skal? Ikke klippes kort, men jeg længes efter at lettes. Måske, for jeg er også forelsket i det vilde, store og tunge med alle krøllerne. Sådan er det nok, når man aldrig før har haft. Vi får se.

Først skal tirsdagen forceres i det allerbedste selskab, jeg kan forestille mig; mine gode kollegers. Jeg er temmelig klar. Mon de er?

Rigtig god tirsdag til dig :-)