Om lidt kommer lyset, er jeg sikker på. Lige nu er der stadig morgentusmørke. Lyset har ikke travlt i disse dage. Man må tænde selv eller nyde mørket. Jeg tænder, for jeg nyder det stille hus og et strikketøj. Det er Sannes Viggo, der er på pindene. Det er en rigtig sød striktrøje, som er konstrueret, så man hygger sig undervejs.
Der skal strikkes to, så jeg tager dem i små bidder. Det haster ikke, så der er givet plads til pauser med andet på pindene også. Jeg strikker fortsat på Umaro og Kim Hargreaves Ford, så jeg glæder mig til juleferien, som først indfinder sig efter torsdag. Så skal der strikkes, kigges film (vi har et hav, som endnu ikke er nydt) og julen skal nydes i store slurke. Inden er der dage med gaveindkøb, madforberedelser og som sagt arbejde, men allerførst er der en hel, lang søndag i det dejligste selskab, jeg kan forestille mig. Annemette og Heidi er her fortsat. Det elsker jeg.
14 kommentarer
Lupo
19. december 2010 at 13:29Det er dejligt, at have flere strikket(r)øjer på pinde på en gang. Jeg har som regel en lille babyundertrøje på pindene til “indimellem” Nu er der ikke længe til min nye titel: “Farmor” :D Jeg har netop lagt sidste hånd på en lille garderobe til Ibaby. Nu fremstilles ikke mere før jeg ser kønnet. Spændende- og vinterbørn skal i uld! Ikke sandt?
TAK for oplysningerne omkring løbelængder og pindetykkelser til Kenneths garn. Det lille skema er (efter en smule besvær) printet ud til stor hjælp, når jeg efter nytår sender min første bestilling af sted – Ihhhh :)
Liselotte
19. december 2010 at 20:03Åh, Lupo altså… det må være noget af det mest vidunderlige; at vente på sit første barnebarn :-)
Jeg er blevet god til at skifte mellem forskellige strikketøj, så albuer og arme holder længst muligt :-)
Lone
19. december 2010 at 12:40Hils Annemette mange gange. Hun husker mig måske ikke, tror jeg hed Schwaner dengang.
Skønne farver du har fundet til Viggo.
Kan I alle ha’ en rigtig glædelig Jul
Liselotte
19. december 2010 at 20:02Mon ikke hun læser med herinde, Lone – det sker i hvert fald, ved jeg :-)
ThinkingSpace
19. december 2010 at 12:39Dejlig start på dagen! Jeg glæder mig til at se Viggo i al sin dejlighed. :-)
Liselotte
19. december 2010 at 20:01Det gør jeg også, Erika :-)
Moster Tulle
19. december 2010 at 12:05En skøn trøje i skønne farver – mon familien er vågnet og holder dig med selskab? Det håber jeg :-)
Liselotte
19. december 2010 at 20:01Jo, de fandt da ud af sengene til sidst, men meget for det er de altså ikke ;-)
solrun koivuneva
19. december 2010 at 10:49Og når man strikker med sådan nogle fede farver, gør det jo det hele lidt mere hyggeligt
Liselotte
19. december 2010 at 20:01Absolut, Solrun – farverne er skønne og lækre, så det er en fryd at se strikken vokse :-)
MieMokken
19. december 2010 at 09:44.. og med Viggo på pindene går tiden godt :-) Fantastisk mønster, hun har begået – igen!
Og som kærestedatteren jublende konstatere, da hun tændte kalenderlyset i morgenmørket: “nu er den snart nede på noget med 2 – så kan der altså ikke være længe til”. Og det er der jo ikke :-)
Go nydesøndag…
Liselotte
19. december 2010 at 09:55Ja, det er altså endnu et skønt design fra Sanne. Hun er bare dygtig, Mie :-)
Det er lige om et øjeblik. Hvor er det dejligt at have børn, som glæder sig sådan. Oline gør det også stadig – og jeg elsker det :-)
Eva
19. december 2010 at 08:59Og vejret trækkes heeelt ned i maven. Tak for en dejlig start på dagen.
Liselotte
19. december 2010 at 09:04Ja, det gør det… og kaffen nydes i stearinlysets skær. Det er virkelig dejligt at lade lyset komme i eget tempo, Eva – og jeg nyder, at jeg kan sidde og lave ingenting :-)