Klokken 13 lukkede jeg kontoret ned for weekenden. Den var længe ventet, så det tog ikke mange sekunder at komme i overtøjet og af sted ned til Friis, hvor jeg havde sat Hanne i stævne. Nemt og glat gik det. Der er 3 timers gratis parkering i Friis og til at finde hinanden tillige med, så det tog ikke mange minutter, før vi var på vej ned til Nordkraft og Beriths Indiske Julemarked.
Ah, som det var godt. Og festligt. Og farverigt fristende…
Den neonorange stjerne endte herhjemme, hvor den nu hænger og sender kække stråler i alle retninger i et mørkt, men hyggeligt hjørne af mit arbejdsværelse. Den er glimmerdekoreret, men det ses ikke om natten, hvor alle katte er grå og stjerner ligeså. Næsten.
Der var bånd, glaskugler, dekorative småting, smykker, sølvskeer, lysstager og sarier. Der var kjortler og silketunikaer i de smukkeste farver og materialer. Der var de smukkeste og mest fantastiske sengetæpper og der var et HAV af smukke, forskellige og fristende tørklæder for enhver smag. Der var de fineste, indiske tasker og der var stribede net, man ikke kan leve uden. Der var så meget smukt og farverigt Indien, at man slet ikke kan vælge for det allerbedste er jo, at Berith nærmest forærer det hele væk. Priserne er fantastiske!
Jo, jeg lod mig også friste i år. Det fineste af det fineste og knaldrøde tørklæde med pailletter, håndbroderier og lyserøde kanter måtte med hjem. Kæmpestort er det og ikke mindst helt igennem fantastisk. Håndarbejde. Til absolut ingen penge. Sammen med stribede, festlige net og pynt til det juletræ, Oline lige har gjort klar til weekendens gæstebud, endte det med at blive årets indiske islæt.
Må jeg på det varmeste anbefale dig en tur ind forbi Beriths Indiske Julemarked på Nordkraft. Du kan nå det endnu og der er de smukkeste gaver til dine veninder, din mor, din søster, din far eller ham den smukke, du drømmer om hver nat – og alt sammen til absolut rimelige priser.
PS – Hanne og jeg har storhygget og det var lige, hvad jeg trængte til. Ah, som det lige fyldte glædesdepotet helt op :-)
17 kommentarer
Therese
18. december 2010 at 15:01Nøj, en masse lækkert bling-bling. Jeg ville ha’ elsket at være der en times tid :-)
dope
18. december 2010 at 11:46Øv det slutter i morgen. Skal jo først nordpå den 22…. suk… :) Men det ligner jo 1001 nat…. Vidunderligt.
kokken
18. december 2010 at 10:24Kunne man forestille sig en filial i f.eks Esbjerg??? Ja, altså det var bare et forslag….. for Ålborg er godt nok laaaangt væk;o))
Liselotte
18. december 2010 at 11:26Jeg tror det næppe, Søs, men jeg forstår ønsket bag idéen, for de ting er virkelig lækre :-)
Liselotte
18. december 2010 at 10:12Hun har kun åbent frem til jul… og jeg er faktisk usikker på, om i morgen er sidste dag?
Anne Dyrholm Stange
18. december 2010 at 09:58Hvor lang tid har man at løbe på??
Jeg har jo korte ben og løber ikke så hurtigt, men jeg vil da frygteligt gerne nå at tilrane mig lidt inder-bling…
Liselotte
18. december 2010 at 09:24Det er en skøn butik med smukke ting, som jeg slet ikke kan se mig mæt på. Det er svært at vælge, når man skal det…
Visitsen, jeg er helt sikker på, at du ville genkende de fleste ting :-)
visitsen
18. december 2010 at 07:16Det bringer minder tilbage til dengang jeg, for efterhånden alt for mange år siden, var i Indien og blandt andet var på natmarked i ved Banga-floden (Goa)
Oplevelsen af mørket, glitter, farver, lys, mennesker, dufte, smage og intensitet … det kommer tilbage til mig, når du fortæller din histore.
Jette
17. december 2010 at 22:32Uh, jeg glæder mig til den dag jeg kan komme i nærheden af de indiske sager!
Jette / Kamma og Ko
Cille
17. december 2010 at 22:30Fantastiske farver og bånd. Jeg ville bestemt have svært ved at styre mig…
Lone
17. december 2010 at 21:00Det lyder som om jeg skal lokke en veninde med i Nordkraft i morgen, tak for tippet
Sidsel
17. december 2010 at 20:36Ejjj så flot. Må der ind i morgen. Min mand mener at jeg er udsalgets sidste kunde. ( jeg køber åbenbart meget i lime pink og glimmer)!! Hmm jeg er nok bare glad for farver og er en gl hippie indeni. Berith rules!!
Linda
17. december 2010 at 20:17Hvor ser det bare fantastisk ud – øv altså, at der er så langt til Aalborg! :-)
Fisker & Fernández
17. december 2010 at 20:15Hold da op! Der skal jeg vist et smut indenom :-)
Birthe S
17. december 2010 at 20:13Ja det ser jo helt fantastisk ud, og billederne er så gode at der næsten kan rækkes ud efter det man lige kunne ønske sig. Men i år er der langt til dette marked fra Kbh. Men måske der alligevel bliver handlet ind der. Man har jo lov at ønske/håbe.
Er julegæsterne kommet eller er det kun fransk visit?
En rigtig god og hyggelig Week-end ønskes du og familien.
Julehilsen Birthe
Mille
17. december 2010 at 20:10…waugh, sådan en dag ville det väre dejligt at bo lidt närmere Ålborg, hyggeligt, en gang, et år er jeg der og nyder… Glädeligt jul!
Helle
17. december 2010 at 20:07suk og atter suk … jeg bor for langt væk …. suk