34

Nessie

I går aftes tog jeg mig gevaldigt sammen. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé, for nu er jeg endelig færdig med Nessie i en cashmere/uld-tweed i den smukkeste, lysegrå farve.

Faconen på Nessie gør, at den smyger sig perfekt om hals og det øverste af skuldrene og med cashmere er varmen sikret. Da det først kom på, ville jeg slet ikke have det af igen og som det allerførste denne morgen, kom Nessie igen om skuldrene.

Julia er dygtig og designet er fantastisk. Jeg har desværre kedet mig bravt undervejs. Faktisk sjældent mere end med disse endeløse pinde, men resultatet har været det hele værd, kan jeg nu konstatere.

Fakta:

Design: Nessie af Julia fra Aalerusen

Garn:  Cashmere/Uld Tweed i 6/2 i farven Lys Grå fra Garnudsalg.dk.

Pinde: 4 – mine elskede KnitPro hurtigstrikkere i træ.

Garnforbrug: 169 gram.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Jeg er svært glad for, at jeg blev stædig og holdt ud. Om jeg strikker flere? Nej, det tror jeg ikke. Mit temperament er ikke til Nessie, men resultatet var altså alle anstrengelser værd :-)

Vil du se flere billeder af Nessie, kan du finde dem på min profil på ravelry.

Du vil sikkert også kunne lide