Der er dage, som forsvinder mellem fingrene på mig. Ikke fordi det skal være sådan, men fordi det ender sådan.
I dag var sådan en dag. Da vi nåede eftermiddagen og min dejlige kusine pludselig stod udenfor og bankede på, kunne jeg konstatere, at jeg ikke havde nået en brøkdel af det, jeg gerne ville nå. Julegaverne skulle i hus i dag, men der var også lige lidt garn at vinde, lidt fotos at tage og lidt pakker at pakke. Der var en støvsuger, som kaldte. Der var en lille grafisk opgave, som skulle løses og der var… en uendelig perlerække af uopsættelige gøremål, som hele tiden gjorde, at jeg ikke nåede i hus med noget af det, som fylder indeni.
Som sagt stod Susanne udenfor døren. Det var dejligt. Det var en kærkommen lejlighed til at slippe alt og sætte mig ned og drikke te i hendes gode selskab. Pause. Lang pause og endda sådan én, som levnede plads til det brusebad, jeg skulle have været i mange timer forinden, men aldrig havde nået og pludselig var Kenneth hjemme igen og Oline frisk på at tage med og inden jeg nåede at tænke alt for meget, sad vi alle tre i bilen og var på vej ud for at eliminere nogle af tingene på mine lister.
Vi hygger os altid vældigt, når vi kører bil.
I dag grinte Oline og jeg altså godt i skægget. Oline og hendes far sad og snakkede, mens jeg bare vegeterede og lyttede.
– Har du virkelig tænkt dig, at du vil klippes helt kort?
– Mmmm… ja!
– Jamen! Man kan jo starte med bare at klippe lidt af?
– Nej! Jeg er virkelig træt af det. Det er på tide, at det kommer væk. Det er bare blevet langt og helt uden, at jeg rigtigt ved, hvad det skal bruges til. Af med det!
– Jo, men… du har jo ikke rigtigt prøvet at GØRE noget med det. Du ved! Sådan sætte det op eller…
– Jo. Jeg gider ikke mere…
– Jamen! Du har jo det der glattejern… og der er da hestehaler, rottehaler og…
Her afbrød jeg, for lige at spørge hvad f….. der gik af faderen, siden han kunne præstere så forsvindende lidt moralsk opbakning til forvandlingen, hvortil han svarede Oline:
– Jo, men jeg synes jo bare, at du ser begrænsninger i stedet for muligheder.
Stik den! Stik lige den, si’r jeg bare!
Oline har ringet til Doctor Phil for lige at høre, om han står og mangler en empatisk og omsorgsfuld medvært, som allerede nu er mere end godt funderet indenfor varm luft.
Begrænsninger i stedet for muligheder?!!?
28 kommentarer
Bolette Gaia
17. december 2010 at 01:14La familia ..er også ret så vild med min , min egen og hans og svigerdatteren og det hele
nat til alle
Liselotte
17. december 2010 at 06:52Sikke et held, at det er sådan, Bolette Gaia :-)
Liselotte
16. december 2010 at 19:29Det er en gave at være del af min familie. Jeg nyder det her eneste dag. Altså de dage, hvor jeg ikke ønsker dem hen, hvor peberet gror ;-)
Bolette Gaia
16. december 2010 at 14:44MODIGT af Oline ogsådan bliver det .. Sødt af faderen , Lene har ret det er jo bar fordi han ikke vil se hende ked :-))
Da min nu 23 årige søn var teen var det lige omvendt ..Han ville været langhåret , ofte var hans hår længere end mit ! jeg tvang ham engang til korthårs frisure til hans konfirmtation , det var svært at komme over .. Hans hår blev ligeså langt og langt op i nyere tid .. Nu arbejder han på en efterskole som lærer og kan godt se fornuften i at ha en mere modificeret udgave af hår .. og moderen er glad ! ik fordi jeg har noget på mænd med langt hår , men vi har ikke de manker i holder jer i familien .. i vores
kærlige december tanker og tror da Kenneth ville være god som coach / garn coach maybe .
Bolette Gaia ..
Helma
16. december 2010 at 11:26:-) …. Jeg fniste med, da jeg læste dit indlæg.
Der er bestemt potentiale til en Doc Phil ( … og en bette snert af B.S. Christiansen).
Og er så heldig at have min egen version heraf – som forleden forsøgte at indgyde begejstring ved idéen i at komprimere garnskabet. Så kunne den nederste hylde nemlig bruges til overvintring af fodboldtræningstøj !!!
Fik at vide at jeg “automatisk bare lukkede af” :-)
Yrsa
16. december 2010 at 11:22hæ hæ jeg troede ligesom Gitte at det var Farmand der ville lade lokkerne falde….. så jeg grinede godt ad sætningen med glattejernet…. :-))
Go for it Oline – det kan altid vokse ud igen. Jeg har fået skulderlangt hår på 1 års tid – det er ingen sag !
Kat
16. december 2010 at 10:11Altsaa naar hunnu skal have al det flotte haar klippet af er der saa en organisation hun kan donere det til saa der kan blive lavet paryk til kraeftsyge boern? Det er vaeldig populaert i USA at goere det og det er da inspirerende og maaske ville det vaere lettere for Kenneth:)
ThinkingSpace
16. december 2010 at 08:50Ha ha ha, mon det ikke i virkeligheden er Kenneth, der ikke er særligt omstillingsparat… nu vi snakker varm luft. ;-)
Helle K.
16. december 2010 at 07:21Så fik han den ;)
Gitte
16. december 2010 at 06:36Jeg troede det måske var Kenneth, der ville under saksen…. SÅ ville konversationen ha været RIGTIG sjov :-) :-)
Dorit
16. december 2010 at 00:54Denne post skulle på min top-fem liste over bedste blogoverskrifter – hvis jeg havde en sådan Og indholdet er lige så godt, som dine blogs altid er. Tak for at du deler.
Lotte
15. december 2010 at 22:52Hej Liselotte!
Jamen jeg synes bare, Oline skal sende hendes dejlige lange hår herned til det sydfynske, så vil jeg straks få en frisør til at lime det på MIT hoved!
Jeg glæder mig til at se hendes forvandling… lige om lidt!
Og så lige et nysgerrig spørgsmål fra én der ææælllsker dine illustrationer: Hvilket program laver du dem i ?
Knus og kram herfra
marianne bentzen
15. december 2010 at 22:41Det er et klogt og smukt barn I har, og nu har hun altså besluttet sig og I har en god frisør, så det kan jo ikke gå helt galt, det skal nok blive smukt, og det vokser jo ud igen.
Jeg krydser alt, hvad krydses kan for et rigtig godt resultat, og du er nødt til at vise os spændte læsere den nye frisure.
Kh Marianne
Anne F
15. december 2010 at 22:28Ja jeg forstår Kenneth. Min søn har langt hår og mor lille her, frygter at det ryger til februar, når militæret kalder. Men det styrer de nu selv, hvis ellers noigle skulle være i tvivl. Glæder mig til at se resultatet af klipningen.
Therese
15. december 2010 at 22:16Hi hi, hvor er han go’ ham Kenneth. Mon der ligger nogle new-age bøger gemt, i hans garnværksted? :o)
Fisker & Fernández
15. december 2010 at 22:02Ha ha ha! Man må sige, at han gør en indsats for at bevare lokkerne. Jeg er sikker på, at Doctor Phil ville hyre ham på stedet :-)
Pollyanna
15. december 2010 at 21:44Nu må jeg altså dele min mormors historie. Da hun var ung – i de brølende tyvere – var det jo moderne, at unge damer lod håret falde, således også min mormor. Resultatet var, at min oldefar – hendes far – ikke ville følges med hende på gaden! Jeg tror dog han kom til fornuft senere. :-)
Gaia´s mor
15. december 2010 at 21:37Oh, min store pige har netop ladet det lange, lange smukke hår falde – JEG havde mine betænkeligheder, men ikke mindst FADEREN! Han synes piger bare SKAL have langt hår! Datteren blev glad for det korte (meget korte look) – men savner at kunne “gøre” noget med frisuren, så hun vil lade det gro langt igen!…..
Held med jeres hårprojekt!
Kh Joan
Birgitte
15. december 2010 at 21:32Hvor fint, og Lene har jo ret :)
Held & lykke med håret – Jeg er selv blevet korthåret for ikke så længe siden, og jeg elsker det! :)
jytteb2
15. december 2010 at 21:15Rigtig god fornøjelse med den forestående fritzforandring, det skal nok blive godt ;-) Erfaringer skal høstes, de er med til at gøre stærk.
Har du i øvrigt set at “Grisen Knud” har fået lov til at komme “lidt ud”?
På sitet 365 saker du kan sticka
Lene
15. december 2010 at 21:03Far vil så nødig se datter ked af det :-)
Liselotte
15. december 2010 at 21:06Jeg tror, at det er motivet bag. Du er skarp som vanligt, Lene :-)
Louise
15. december 2010 at 20:50Jeg synes nu, det er Kenneth, der har mest ret. Gosh, et lækkert hår!
Når det først er k.o.r.t som i kort, varer det længe, inden det gror ud igen.
Nuvel, hvis Oline har modet til det…
Liselotte
15. december 2010 at 21:05Oline er topmotiveret og ikke til at rokke, så sådan bliver det vist :-)
Trine ØC
15. december 2010 at 20:42Ha ha ha.. plejer at følge “stumt” med fra sidelinien, men denne her måtte lige have en kommentar! Min mor ELSKEDE mit lange hår da jeg var barn og jeg måtte ikke få det klippet kort, fordi da hun var barn, måtte hun ikke have langt hår og det er jo sååå pænt! Da jeg så fik min første løn fra mit fritidsjob, bestilte jeg tid ved frisøren og fik det hele klippet af! Åhh stakkels mor! Jeg kan stadig se hende.. Måske Kenneth vil have hendes nummer..?!
Så nu da jeg endelig har taget mig sammen til at skrive – efter 2 år.. – tak for en vidunderlig livsbekræftende, inspirerende og hjertevarm blog, der bliver tjekket hvedag!
( og en tak til Kenneth for alt hans lækre garn, det var lige før der ikke kunne blive til julegaverne..)
Kh Trine
Liselotte
15. december 2010 at 21:04Velkommen ud fra busken, Trine ;-)
Ja, jeg tror da ærlig talt, at Kenneth må have din mors nummer, så de kan tude sammen ;-)
Jeg er sikker på, at det bliver rigtigt smukt med det korte også. Jeg kan godt forstå, at Oline glæder sig til dagen :-)
Helle
15. december 2010 at 20:39Din datter har jo ret :) klog pige …
Liselotte
15. december 2010 at 21:05Oline er frygtelig klog, Helle ;-)