Oline vil klippes. For alvor. Hun har langt, krøllet hår, som omtrent når hendes smukke ende. Lidt endnu.
Der er bestilt tid. Til os begge altså. Det bliver rigtigt hyggeligt, tror jeg.
Først lidt striber til moderen og så en klipning til barnet. Vi snakker ikke om en studsning, men en klipning som i K O R T H Å R E T !
Jeg siger ingenting, men jeg tænker en hel masse. Jeg elsker Oline uanset hårets længde. Jeg husker stadig de smukke og fantastiske krøller, hun kan præstere, når hun har kort hår og jeg husker hvor brændende hun ønskede sig langt hår, som kusine Jasmin. Sådan blev det. Det tog ti år. På næste onsdag tager det vel Trine ti minutter at forvandle manken til en kort brus.
Det bliver dælensprøjtemig spændende og jeg har Kleenex klar. Og trøst til hele natten. Hvis altså…
41 kommentarer
charlotte
19. december 2010 at 03:26Hvordan gik det Oline hos frisøren ???? røg de lange lokker af ??
Liselotte
19. december 2010 at 08:56Det er først på onsdag, Charlotte :-)
Hun glæder sig SÅ meget, så jeg er faktisk sikker på, at det bliver en succes. Snart ved vi det :-)
Charlotte
21. december 2010 at 09:15Åh som det er spændende… håber du får lov til et lille billed her på siden :-)
Rigtig god dag til dig.
Liselotte
21. december 2010 at 17:26Nu får vi se, om hun kun ønsker at gemme sig… det næste årti, eller? ;-)
Wenche
15. december 2010 at 11:15Åh, du skal ikke bekymre deg, Liselotte. Oline blir helt sikkert kjempefin med kort/kortere hår. Hun må jo bare prøve hvis hun har lyst å klippe seg….og håret vokser jo ut igjen ;)
Datteren min hadde til helt nylig et fantastisk, langt og krøllete hår. Så ringte hun meg og sa: “Mamma, jeg har klippet meg! Jeg ser ut som Bob Dylan!”. Jeg ble litt skjelven, men hun er knallfin med kort hår også. Og jeg synes ikke direkte hun lignet Bob Dylan…annet enn lengden på håret da ;) Hun har så absolutt fremdeles et feiende flott hår. Det samme vil også gjelde Oline, etter hva jeg har sett på bildene her på bloggen.
Lykke til med håret begge to. Forandring fryder, som sier vi på norsk.
Liselotte
15. december 2010 at 20:31Det siger vi også på dansk, Wenche og jeg er sikker på, at forandringen bliver rigtig god :-)
Liselotte
15. december 2010 at 10:03Jeg er spændt på at se hende med det korte – og jeg er spændt på hendes reaktion, men jeg glæder mig allermest, for jeg er sikker på, at hun bliver smuk med kort eller kortere hår. Jeg ved jo ikke endnu, hvor hun vælger at stoppe klipningen ;-)
kirsten pauli
15. december 2010 at 04:21my oldest daughter now, 44 had her hair cut a few years ago and she donated it to a charity that makes wigs ,, for woman that have cancer..
it was not her first hair cut.. still it was a big decision.. good luck with olines decision..
i also love her hair..
smile.
Tina - omme i London
14. december 2010 at 23:41FEDT – hun har da den helt rigtige alder til at eksperimentere med haar og det vokser saa hurtigt i den alder at hun kan have langt haar igen til naeste jul, hvis hun fortryder. Gem du dine Kleenex vaek og glaed dig til at se noget sprael i kroellerne. :)
Louise
14. december 2010 at 23:13Husk at tage penge for det, når det er blevet klippet og fremvist – bare 2 kr…
Havde jeg gjort det, dengang jeg blev klippet kort, hvor det også havde været meget langt, ja – samtlige elever skulle lige kigge en ekstra gang, da jeg mødte på arbejdet dagen efter.
Der var endda flere kollegaer, som ikke kunne genkende mig bagfra, da jeg stod inde ved kopimaskinen…
Og det var morsomt at se folk, når de sagde “godmorgen”, for derefter at gå to skridt tilbage igen og kigge en ekstra gang :) Nu er jeg så ved at blive langhåret igen :)
Mette
14. december 2010 at 21:53Med den rigtige klipning bliver hun så glad og så smuk, det er jeg helt sikker på.
Håber vi får hende at se!
Tante T
14. december 2010 at 21:43Argh… Så var det jo ingenting, da datteren min valgte at få pandehår i september måned!
Og puuuust uuuuud… håret er allerede blevet længere, og datteren er igen tilfreds :)
Og så er moderen…
Jette
14. december 2010 at 21:36Det vokser jo heldigvis ud igen ;-)
Sidsel
14. december 2010 at 21:29Det er sejt af Oline… Og det kan jo gro igen. Min store søn gik fra MEGET langt krøllet år til barberskrab!!! Hjælp, hvor så det mærkeligt ud. Men så kunne jeg pludselig se ansigtet og en ung mand! Og Trine er den ENESTE der må røre mit hår (og der er gået lang tid). Så hyg jer.
djohanne
14. december 2010 at 20:30Vi har lige haft den samme proces her på matriklen.
Det kostede lidt tårer og raseri umiddelbart efter, trods den stålsatte vilje til at blive klippet.
Nu er Julie vildt glad for det korte hår.
Det er kækt og livsalig smukt.
Betina
14. december 2010 at 20:21Respekt for Oline og hendes mod til at springe ud i det. Jeg er selv “velsignet” med en meget krøllet manke, medfødt lige som Oline. Og det er virkelig et had/kærlighedsforhold med de krøller. Jeg går selv og overvejer at blive klippet kort, men mangler Olines mod. Men et naturkrøllet hår er svært at styre og det har det med at leve sit heeeeelt eget liv. Håber at få et billede af se af Oline, måske det giver mig mod :o))
Britta A.
14. december 2010 at 19:57Herligt billede med et skønt udtryk……. og så held og lykke med klipningen. Det skal jo prøves :-)
Liselotte
14. december 2010 at 19:13Jeg er helt vildt betaget af, at hun står fast på sit! Hun vakler ikke. Heller ikke ved udsigten til, at det måske ender med tænders gnislen… men jeg sætter min lid til Trine, som er dygtig til at rådgive og derfor sikkert kan give Oline et tip eller to :-)
Lone
14. december 2010 at 19:02SUK, hvisker jeg bare :-))))
Hun har det flotteste krøllede hår.
Irene
14. december 2010 at 18:48Sådan nogle flotte lange krøller kan forvandles til den fineste paryk til et kræftsygt menneske, der ikke kan gro sit eget.
Jeg husker da jeg fik filet min egen lange manke af der omkring de 15. Det var ikke en lang manke, men jeg var glad for det og jeg har aldrig haft det langt siden, får det heller ikke, eller, det vil sige. Jeg har ikke kunnet komme i nærhenden af en frisør de sidste mange uger, så måske …
lise
14. december 2010 at 18:44Det bliver pænt.Helt sikkert .Også mere personligt.
Anne
14. december 2010 at 18:35… en ren Emma Watson. :-)
Helle
14. december 2010 at 18:21gem en hårlok af hendes hår eller lave en hestehale med en sløjfe om til minde om at det var langt …. min mor har en 30 cm lang hestehale fra mig da jeg var barn og måtte klippe mit hår af (jeg havde lus) … :)
Catarina
14. december 2010 at 18:13Uha jeg kender der med at ville af med det lange. Da jeg en dag da jeg var 14 kom hjem med helt KORT hår, var min far nærmest grædefærdig og det har være næste hver gang jeg har gjort det og det er efter hånden sket en 5-6 gange siden da. ;)
Men nu tror jeg altså ikke det sker sådan lige med det samme. – så “den gamle” kan slappe af. :)
unikarina
14. december 2010 at 17:28Jeg tog selv “springet” da jeg var 12. Jeg havde langt, lyst hår… og blev klippet meget kort i et hug. Jeg var korthåret i mange, mange år og har først fået det lange hår igen for 5 år siden. Nogle gange trænger man til forandring i livet – og håret er nemt at ændre. Og skaden er ikke større end at man bare lader det vokse ud igen. eller får extensions i ;o)
Chilotte
14. december 2010 at 17:26Modigt af Oline.
Gjorde det samme da jeg var ung, tudede hele natten over mit nye udseende og efter 3 dage fattede jeg bare slet ikke jeg nogensinde havde forvildet mig ud i det lange grimme hår :) dengang fik man at vide man med den nye frisure så ældre ud og solede sig, nu vil vi gerne klippes og farves så vi ser yngre ud.
Så jeg har stor tiltro til hun har taget en god og rigtig beslutning + hun nu nok sætter pris på det skal plejes noget mindre tidsmæssigt.
Anne Dyrholm Stange
14. december 2010 at 17:23Spændende projekt!!
Jeg er helt sikker på, at hun bliver gudesmuk med korte bløde lokker, men forstår så udemærket, at du lige er en anelse bekymret.
Det ville jeg også være, hvis en af mine krøllebørn kom og forlangte en kort frisure…
MissMuffin
14. december 2010 at 17:14Hvor spændende!
Jeg har altis kæmpet for at få langt hår og været meget øm over det.
For 1 år siden fik jeg klippet mit hår kort.
Først en kort afro og derefter helt kort (6 mm) i side og nakke og kun en smule længde på toppen (ligesom Stine Kronborg)..
Det var så fedt, at prøve at se sig med andet hår og jeg har bestemt ikke fortrudt- dog for håret lov at vokse ud igen nu, for langt hår passer bedst til mit temperament..
Good luck:)
Liselotte
14. december 2010 at 17:19Hun er frisk, så jeg er sikker på, at det bliver godt – og ærlig talt er jeg – sådan helt personligt – sikker på, at det korte bliver smukt til hende :-)
Sidse
14. december 2010 at 17:12Det gjorde jeg også i den alder. Har et hadebillede, NR.1. som er fra den tid. Alle i salonen, for det var en salon i Skanderborg, sad med rædsel malet i striber over deres øjne. Og frisøren turde kun halvt, og spurgte med det halve hår i hånden, om jeg virkelig ville fortsætte. Jo… det ville jeg og katastrofen var endelig.
Sådan bliver det ikke med Oline. Hun har et fantastisk ansigt. Hun har et fantastisk hår også, ser hende for mig sidde og trække i dets ender. Men jeg er overbevist om at hun kan bære et kort hår. Sikke et mod hun har din unge dame. (c:
Hun er sku´dejlig.
Liselotte
14. december 2010 at 17:18Hun er slet ikke dum, den unge – og jeg er sikker på, at hun bliver glad for det :-)
Ella
14. december 2010 at 17:08Uhhhhh, det det er en stor beslutning, Liselotte. Spørg hende lige om hun nogensinde har drømt, at hun blev klippet og blev så ked af det. Det er en drøm de fleste rigtig langhårede har haft.
Jeg skal klippes hos din Trine på fredag klokken 14. Og mit hår når næsten til skuldrene nu. Jeg tør godt ;-)
Liselotte
14. december 2010 at 17:17Trine er min Gud, Ella. Hun må ALT med mit hår, så jeg synes bare, at du skal kaste dig ud i det – og Oline, hun er hverken til at hugge eller stikke i ;-)
Mette
14. december 2010 at 17:01Jeg ville tatt det gradvis hvis jeg var henne…
jeg håper virkelig hun ikke får den helt store angeren etterpå.
Hun blir sikkert kjempeflott da :)
Liselotte
14. december 2010 at 17:06Jeg foreslog at tage det gradvist, Mette, men hun nægter. Det er bare NU, siger hun :-)
Therese
14. december 2010 at 16:56Wow, det blir’ da spændende :-) Jeg er sikker på at Olines smukke fjæs, kan bære kort hår, lissom det lange hår også er smukt.
Liselotte
14. december 2010 at 17:05Jeg er lige så sikker, Therese. Jeg glæder mig til at se det :-)
ThinkingSpace
14. december 2010 at 16:52Spændende! Med en god frisør bliver det garanteret superflot. :-)
Liselotte
14. december 2010 at 17:05Det er jeg sikker på, at det gør, Erika. Min eneste bekymring er, at hun skulle fortryde, for det tager altså frygteligt lang tid at gro igen, men sådan er det jo bare ;-)
Helle K.
14. december 2010 at 16:49Uha det er vildt – jeg kunne sidde på mit hår, indtil jeg blev klippet, da var jeg vel 20-21 år gammel… og det er noget af en omvæltning, men jeg forstår godt, at der må prøves noget nyt. Min datter har ikke prøvet endnu, og nu er hun 21…
Liselotte
14. december 2010 at 17:04Det er svært frisk at være, Helle – og jeg er med hele vejen, for jeg har også altid elsket at eksperimentere med toppens længde… eller vel mest det modsatte, for jeg har godt nok været kort… :-)