I dag er fyldt op med arbejde af den ene og den anden slags. Det hele er i egen tjeneste og til egen fortjeneste. Et udkomme skal alle helst have. Vi kæmper for vores herhjemme. Vi vil gerne selv. Personlig frihed og uafhængighed er målet så længe det overhovedet er muligt. Sådan er det nok for de fleste.
Nogle er ikke lige så heldige, som vi er. Dem sender jeg en venlig tanke, mens jeg finder vej ind til verdensfirmaets pakkebord. I dag vil jeg pakke en stak Garnblomster. I forlængelse af det arbejde ligger der ude i bilens bagagerum to sorte sække fyldt til randen med lækkert uldgarn. I Aabybro ligger et lager for Varmestuestrik. De skal have sækkene med garnet, så det kan forvandles til varmt strik til de, som mangler. En lille, men fin forskel at gøre på en onsdag, synes jeg.
11 kommentarer
Sidse
8. december 2010 at 18:28Jeg kan ikke andet end at udsende verbale reklamer, hvor jeg end kommer, og når nogen kommer her. Kenneths garn er SÅ lækkert, at alle bare MÅ røre og mærke og føle og dufte. Og det er mange steder jeg kommer. Og vi jubler, når nogen genkender garnet og spørger: ” Er det der ikke fra Kenneth?” Jo siger jeg så.. og så grines der…
Liselotte
8. december 2010 at 18:43Åh, som jeg elsker jer for at være så søde mennesker allesammen :-)
Verbale reklamer elsker han, Sidse. Tak :-)
yt
8. december 2010 at 12:55En dejlig tanke, der bliver til noget ;)
Hurra for sådan nogen som jer, der gør noget ved det.
Yt.
Britta A.
8. december 2010 at 12:50Ja, I har i hvert fald hænderne fulde og dejligt for Jer :-) Jeg glæder mig til at der er flere garnblomster at bestille på Kennets hjemmeside. De ser ikke ud til at findes i øjeblikket. Jeg gætter på at de er blevet MEGET populære. Jeg venter med tålmod ;-) God dag til Jer!!!
Sanne
8. december 2010 at 11:45Smukke billeder og smukke tanker :o)
Jeg har et juleønske; en pakke garnblomster, men man skal vist være heldig og hurtig for at komme med i opløbet … det kunne jo også blive et juleønske til næste jul ;o)
Therese
8. december 2010 at 11:11Det var en rigtig fin tanke, at give garnet til de trængende.
Hvor er det et smukt billede, det øverste med olivengrenen.
Tante T
8. december 2010 at 10:54So this is christmas, and what have….
Et skulderklap for at du gør en forskel, og et mere for at du inspirerer andre til at gøre det samme…
Anne
8. december 2010 at 10:36God ide at give videre…der er altid nogen der kan bruge :-D
Mette
8. december 2010 at 10:35Det er dejligt, at du gør opmærksom på disse af Danmarks hårdt ramte skæbner her på din meget besøgte blog. Det giver en tiltrængt opmærksomhed i forhold til at der er rigtigt mange danskere, der lever under svære forhold.
Tak for det!
Helvig
8. december 2010 at 10:23Det er der sikkert en del hjemløse der bliver glad for….og ja alle rester kan bruges, store som små.
Grethe
8. december 2010 at 10:13Jeg vil da aldrig smide gammelt garn ud mere. Udgåede farver er sikkert velkomne.