Solen skinner smukt i dag. Det er svært dejligt at se, at der rent faktisk findes lys derude endnu. Man kan ind imellem komme i tvivl i disse måneder, hvor der kan gå lang tid mellem, at vi får lov til at se den blå himmel. I dag gør vi. Ingen sne, men højt til himlen og sol til at varme hjerter ved. Det er dejligt.
Jeg trænger til at få varmet hjertet. Jeg synes, at livet er stor kunst i disse dage. Noget man skal glæde sig over at have. Der sker alt for mange ting, som understreger vigtigheden af, at skærpe opmærksomheden. Man skal passe på livet og de mennesker, man elsker. Huske at sige tak for dagen, vejen og udkommet. Der er sandelig mere end nok at være taknemmelig for og sjældent er problemerne i virkeligheden af et omfang, som kræver jammer og klage. Det kunne vi passende huske på, os der er heldige.
Jeg sidder selv og holder kortene lidt tæt til kroppen, fordi jeg har måttet sande, at kræfter nogen gange skal lægges hjemme og ikke ude. At de simpelthen ikke rækker. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen. Vi må prioritere og hvordan vi vælger at gøre det, er helt vores egen sag. Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i dine valg, hvis de ikke skader andre, men jeg holder mig ikke for god til at huske mig selv – og dig – på, at der er mange, som har det svært og vil være taknemmelige for din og min hjælp. Steder, som ikke kræver meget mere end en skilling sendt i den rigtige retning.
Jeg mangler ingenting. Min julegave dette år, donerer jeg i stedet til nogen af de, som trænger. Disse kunne være bud på modtagere.
Mødrehjælpen vil rigtigt gerne have muligheden for at hjælpe mere end de 800 familier de allerede har godkendt. Trettenhundrede familier risikerer dette år at gå forgæves.
Frelsens Hær hjælper ca. 7000 familier i år. Firetusinde familier går forgæves.
Hus Forbi giver et alternativ til tiggeri og kriminalitet og så skaber de debat og dialog om og med de hjemløse i Danmark.
Dansk Folkehjælp hjalp sidste år 2.440 fattige familier i Danmark til en bedre jul. I år forventer de endnu større søgning til hjælpen.
35 kommentarer
Merethe
19. december 2010 at 00:26Tak til alle der har været med til at bidrage til hjælpende organisationer i år. Jeg har været så heldig at komme igennem nåleøjet og har modtaget julehjælp. NU er det dælme jul!! ;0))
De bedste hilsner og ønsker til alle om en glædelig jul
Merethe
Liselotte
19. december 2010 at 08:58Tak Merethe og en glædelig jul til dig og dine :-)
Ida
9. december 2010 at 20:47Jeg er lige blevet gjort opmærksom på facebookgruppen Julehjælp, hvor en frivillig tager sig af at formidle kontakt mellem “ikke-trængende” og trængende familier. Hun lægger løbende børnenes ønskesedler på facebook, og så kan man byde ind, hvis man har lyst til at give lidt og hjælpe børnene med at få lidt gaver til jul. Der er også behov for et lift til gaverne, der nogen gange skal transporteres mellem landsdelene (f.eks. et akvarium, som ikke lige kan sendes).
Man kan læse mere om initiativet på Politikens hjemmeside.
(Liselotte – jeg håber det er ok med denne kommentar her på din side)
Man kan håbe på, at det er et initiativ, der forsætter, så der i løbet af året også er nogle fødselsdagsønsker, der for en gangs skyld kan opfyldes.
Yrsa
8. december 2010 at 12:10Hvor er jeg glad for du lige tog det emne op. Jeg hjælper hist og pist gennem året og har faste donationer, men vil da lige sende lidt juletanker (+kontanter) til et par af de nævnte.
Dorthe lige om hjørnet
8. december 2010 at 10:06Eller et fadderskab hos Terre des Hommes. Jeg mangler faddere til nogle dejlige indiske børn.
Liselotte
8. december 2010 at 09:49Det ene udelukker vel ikke det andet, fru Møller? Tænk om vi tænkte sådan… at hvis noget ikke er perfekt og opfylder alle mine krav til, hvordan idealet af verden skal se ud, så støtter jeg det ikke!
Der er mange, som i hverdagen oplever, at det er vanskeligt at få ender til at mødes, men at jeg ved det, skal vel ikke afholde mig fra at bakke op omkring en god jul for mennesker rundt omkring i Danmark, fordi jeg ikke inden har taget hånd om det første? Den holdning forstår jeg simpelthen ikke.
Missionen er måske at tvangsflytte fokus fra denne ene gode gerning til i stedet at prøve at løse bredere og på den lange bane? Så langt kan jeg sagtens være med, men at antage, at de mennesker, som støtter i julemåneden og evt. selv foranstalter indsamlinger i samme måned, ikke resten af årets dage gør en forskel, det er ualmindelig arrogant, efter min mening. Måske er det sådan, men ved vi det?
Hverken du eller jeg ved, hvad andre gør af forskel på årets andre 364 dage. Fordømmelse og håndhævelse af Janteloven virker sjældent motiverende, er min erfaring.
Vær den forandring du ønsker at se i verden, som Bolette skriver ovenfor. Det tror jeg på og sådan er vi så bare så forskellige. Jeg er ikke blind for, at der er sandhed i dine ord, men jeg fastholder alligevel, at lidt forandring er bedre end ingen.
Sidse
8. december 2010 at 09:33Synes det er en vigtig lærdom, ikke at stopper troen på noget, som bliver godt eller gør en forskel, kun fordi noget er gået skidt nogle gange. Hvordan skulle et barn lære at gå?
Jeg kendte nogle som snød i skat. Og alligevel tror jeg på at min skat også går til noget godt. Der var også nogle, som havde fået en doktoreksamen, som de ikke fortjente dog, jeg har en fortrinelig doktor.
Vi skal i den grad hjælpe, hvor vi kan og hvis vi starter med hinanden og naboen er det fantastisk. En god handling vil brede sig.
Bolette Gaia
8. december 2010 at 02:35vær den forandring du ønsker at se i verden…
tak liselotte og alle jer andre .. vi gør alle det vi kan på hver sin vis
ville dog også ønske at vi vågner op og ser den stigende fattigdom året rundt ..
men godt med at gi også til jul
har selv været der hvor jeg modtog julehjlælp som enlig forsørger og sagde tak til <3
Fr. Møller
8. december 2010 at 00:58Jamen, så vågn dog op, kære hattedamer! Der er ingen i dagens Danmark, der ikke har råd til at købe en flæskesteg og et glas rødkål til jul. Men flere og flere og flere, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen årets øvrige 364 dage, fordi de sociale ydelser er blevet alt for lave. Var det ikke bedre at tage hånd om det faktum end at arrangere besynderlige julelotterier til fordel for – jer selv? I har jo i forvejen ikke brug for en tiendedel af alt det gejl, I køber af kedsomhed.
Mette
7. december 2010 at 22:21Jeg er fuldstændig enig. Min lokale bysprøjte har sat initiativ til en indsamling til Mødrehjælpen og jeg har sendt nogle penge afsted. Jeg ser i mit daglige arbejde følgevirkningerne af den stigende fattigdom i Danmark blandt børnefamilier og de følgevirkninger som i sær går ud over børnene, hvis forældre har Danmarks laveste indkomster. Så støt med det du kan. Godt initiativ på denne blog.
Merethe
7. december 2010 at 22:13Jeg er en af dem der har søgt om julehjælp i år – både hos Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Kirkens Korshær og den lokale kirke. Jeg er hverken på kontanthjælp, overførselsindkomst eller førtidspension, men modtager SU. Jeg er alene med mine små skønne tvillingedrenge, og der er ikke noget jeg hellere ville, end at give dem en dejlig og glædelig jul – med juletræ der når op til loftet, julemad, godter og gaver.
Det glæder mig helt ned i tæerne, når andre yder et bidrag til organisationer, som er med til at hjælpe andre – selvom man bliver belønnet med ”kreadims”.
Jeg er sikker på, at selv mine drenge ville nyde godt af en hjemmehæklet hue eller et aflagt sengetøj med Spiderman på. ;0)
Dejligt at se, at der er hjertevarme i det ganske land!
Kærligst den ”fattige”
P.S. Fr. Møller, jeg håber, at kvalmen aftager efterhånden. Det er ikke sjovt at have kvalme.
Elsebeth
7. december 2010 at 21:22Kære Liselotte!
Hvor er jeg glad for dit indlæg – dejligt at du tager problematikken op!
Jeg er heller ikke specielt troende, men har ufattelig stor respekt for det sociale arbejde, Frelsens Hær udfører – ikke kun til jul, men gennem deres mange aktiviteter året rundt. Jeg har været ansat som studentermedhjælp i FH de sidste uger og hjulpet med at behandle ansøgninger om årets julehjælp. Der er rigtig mange trængende familier i lille Danmark og for langt langt de fleste falder hjælpen på et tørt sted og er med til at børnefamilier får en hyggeligere højtid.
Fr. Møller
7. december 2010 at 20:41Jamen Anne, rigtig meget af kreadimset er jo objektivt set ufattelig grimt! Nok især for de af os, der er gamle nok til huske, da alting var stormønstret i hæslige farver. Eller broderet og hang på væggene og stod i alle møbler. Gys. Åhjo, i mit hjem havde vi skam såvel “Flugten til Amerika” som “Fløjlsdrengen” på væggene.
Jeg opponerer faktisk mest imod, at det skal være “noget for noget” – så at de, der har for meget i forvejen, skal have endnu mere. Jeg synes, “de fattige” bliver latterliggjort på den måde. Men det er sikkert kun mig, og so be it…
Anne
7. december 2010 at 21:49Fr. Møller, man har nok alle sine kvabbabelser over den tid, man voksede op i. :-) Jeg synes faktisk, at f.eks. meget af det på Amio.dk og i “kreablogland” er udmærket – måske det ikke er min stil, men derfor har det da en plads alligevel. Ting kan ikke være objektivt grimme, for pænt eller grimt er da en subjektiv ting?
Jeg synes ikke, at jeg ser nogen latterliggørelse af nogen. Korrekt, at det er bidragyderne og dermed potentielt de velbjærgede, der får præmierne, Det er i mine øjne ikke meget anderledes end indsamling til fodboldklubben, hvor de, der har købt flest lodder, er dem, der vinder flest præmier. Noget for noget har eksisteret til alle tider i alle lotterier og den slags. Fordelen her er bare, at modtagerne (Mødrehjælpen) ikke selv har betalt for præmierne = flere penge til formålet.
En anden ting er, at f.eks. Hjerternes Fest er med til at øge kendskabet til Mødrehjælpen, og hvis kendskabet øges, vil folk være mere tilbøjelige til at give et bidrag en anden gang. Så måske donationerne også kan betragtes som reklame for Mødrehjælpen (og i nogle tilfælde sponsorerne, det kommer vi ikke udenom), og det trækker jo også i den rigtige retning.
Selvstrik
7. december 2010 at 20:26Hørt hørt Anne
Selvstrik
7. december 2010 at 20:12God ide Liselotte :) jeg vil låne ideen og på min blog opfordre folk til at give.
I løbet af året giver jeg, børnetøj til mødrehjælpen, køber husforbi gerne flere gange om måneden og jeg giver også (ikke alle, men dog) tiggere. De første fordi jeg selv oplevede det som et kæmpe ansvar at få børn, hvordan må det så ikke opleves hvis man er ung, alene, ikke har en uddannelse eller måske det hele på ene gang. Husforbi køber jeg fordi jeg gerne vil støtte nogen som har fået tæsk af livet og så alligevel finder overskud til at stille sig op og arbejde. Jeg har selv oplevet, omend i meget mindre målestok, at have en nedtur og jeg er ikke sikker på at jeg turde stille mig op og stå ved mig selv ved at sælge aviser som de gør. Så giver jeg også til tiggere. Jeg er ligeglad med om de er i en bande eller bliver tvunget til det. Jeg tænker: hvis ikke har mad og et tørt sted at sove – og det har jeg – så ville jeg have det dårligt med bare at gå forbi.
Jeg giver næsten aldrig til nødhjælpsorg, jeg kan ikke se om pengene går til nogen, men måskw mere til noget.
Men jeg synes det er fedt vi er forskellige og derfor støtter forskellige initiativer.
Derfor vil jeg gerne reklamere lidt for En Varm Seng og en plakat hvor alle pengene går til En Varm Seng: http://www.mille-maj.dk
Fr. Møller
7. december 2010 at 19:48Jo, men hvorfor skal man kunne vinde noget “kreadims” – var det ikke bedre bare at give pengene og lave knapt så meget hattedamecirkus ud af det. Så kunne man måske i stedet give kreadimset som ekstra julegaver til de “fattige”? (Og nej, jeg kender godt nok ingen “fattige børn”, der ville blive særlig glade for en æggevamer produceret af en aflagt klokkestreng synet sammen med et gammelt dynebetræk).
Må erkende, at selvgod velgørenhed giver mig kvalme…
Anne
7. december 2010 at 20:17Jamen, Fr. Møller, det kan man da også – man kan jo bare sende et bidrag. Liselotte har jo allerede nævnt dem i sit blogindlæg. Mennesker motiveres af noget forskelligt, og rigtigt mange synes, at konkurrencer er spændende, og der er helt sikkert folk, der giver 50,-, fordi de gerne vil vinde noget, og så er der da kommet 50,- mere ind til det gode formål.
I øvrigt synes jeg, at det er dårlig stil tale så grimt om ting, som folk har doneret. Der er mange, der har doneret for flere hundrede kroner, og meget af det er ikke håndarbejde, hvis det kan hjælpe på humøret. God bedring med kvalmen.
Irene Aagaard
7. december 2010 at 19:03Jeg bli`r både vred og ked af det, når jeg læser en historie som Vinnies, men det afholder mig altså ikke fra at donere penge til diverse organisationer. Ligesom du Liselotte, så mangler jeg heller ingenting. Jeg behøves ikke julegaver, men jeg synes at alle børn skal have julegaver, så har netop doneret en sum til Mødrehjælpen:-)
Anne
7. december 2010 at 18:53Man kan også donere til Hjerternes Fest, som hænger sammen med Mødrehjælpen. http://badut.typepad.com/hjerternes_fest/ – det har jeg gjort, og jeg synes, at det er fedt at se, hvor mange andre, der donerer stort og småt. Der er mange SKØNNE sager.
Man køber lodder til lodtrækningen for 50,- pr. lod, og de penge går til julehjælp via Mødrehjælpen.
Fr. Møller
7. december 2010 at 18:32Enig, Liselotte, men når man som jeg færdedes i kontanthjælpsmodtagernes rækker i lidt for mange år, falder skællene måske lidt hurtigere fra øjnene… Der er skam “sortbørs” i julehjælpen, ligesom der er i “overlevelseshjælpen”. Sidstnævnte må man nemlig ikke købe tobaksvarer eller alkoholiske drikke for. Det er derfor slet ikke usædvanligt, at kuponerne bliver solgt til nogen, der ikke har brug for disse varer…
Fr. Møller
7. december 2010 at 18:07Vinni, der er jo desværre alt for mange – sande – historier af den slags. Af samme grund kunne jeg ikke drømme om at donere en øre til diverse organisationers “julehjælp”. I stedet gør jeg lidt ekstra for min mor og svigermor – begge har kun folkepensionen at leve af, og den er simpelthen blevet for lav for de mange, der aldrig har haft muligheden for selv at spare op til en supplerende pension i alderdommen.
Liselotte
7. december 2010 at 18:22De nærmeste først, fru Møller. Deri er jeg enig. De må komme allerførst, men enkelte historier om brådne kar skal nu aldrig afholde mig fra at tro på det gode i mennesket og fratage mig viljen til at gøre en forskel, når jeg har muligheden. Der er lang vej endnu, inden jeg er desillusioneret.
Liselotte
7. december 2010 at 17:18Hvor er jeg bare taknemmelig for, at du deler din bekymring herinde, Mille. Jeg krydser fingre for, at du får din hjælp – og så understreger dine ord præcis hvorfor, jeg ønsker at gøre en forskel af den vej. Julen er en tid, hvor uligheder bliver alt for tydelige. Jeg vil gerne være med til at udjævne dem på min beskedne, men velmente måde, for jeg mangler ikke noget.
Frelsens Hær gør en stor forskel og jeg har støttet deres julehjælp i mange år. Jeg er ikke troende i gængs forstand, men i hjertet er jeg så absolut varm fortaler for næstekærligheden, som er en af støttepillerne i deres arbejde :-)
Mille
7. december 2010 at 17:02Jeg er så en af dem, der har måtte søge julehjælp i år.
I disse dage venter jeg på besked fra Frelsens Hær om jeg modtager eller ej. Det er ikke sjove dage.
ThinkingSpace
7. december 2010 at 16:42Du har så ret, så ret!
Tante T
7. december 2010 at 16:39Hep for en god tanke ;)
Mange bække små…
Sole
7. december 2010 at 15:57Ja, jeg er også én af de glade givere, i år faldt valget på Mødrehjælpen. I flere år har jeg også via et halvprivat initiativ givet til gadefamilier i Manila – det er utroligt, HVOR meget et par hundrede kroner kan hjælpe derude.
Anne Dyrholm Stange
7. december 2010 at 15:42Selv den mindste hjælp er en stor hjælp for alle de, der ikke er så heldige som os.
Jeg har min daglige gang blandt de familier og ser med egne øjne, hvor stor glæde de meget omtalte julepakker giver. Glæde og stor stor taknemmelighed, det er hvad jeg ser.
Og hurra for de ord, som jeg har også har haft stående på min side i lang tid:
Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen!
Det er godt at huske, når man ind imellem overvældes af alle de tunge og triste historier, der fortælles. Man kan blive mat og opgivende, hvis man tænker, at man skal redde hele verden, men det behøves heldigvis ikke, man kan starte i det små.
Om jeg helt giver slip på mine gaver, det lover jeg ikke, men jeg tør godt at love, at der kommer noget fra os til dem, der trænger. I år ligesom de sidste mange år.
Vi har nemlig, som du ganske rigtigt skriver, så rigeligt af det hele.
Tak for opfordringen…
Fríða
7. december 2010 at 15:36hvor har du dog meget ret, Liselotte! jeg mangler heller ikke noget. her i huset er vi dog blevet hårdt bidt af arbejdslösheden, så penge kan jeg ikke give denne gang, som jeg så mange gange har gjort. men min tid og mit garnlager har jeg jo nok i, så en pose med börnevanter er afleveret hos mödrehjælpen, og kan forhåbentlig varme nogle kolde, små börnehænder igennem vinteren. hvor er det dog en træls historie Vinni fortæller, men desværre kommer vi nok aldrig helt af med dem der ikke har nogen samvittighed eller hjerte, og det værste er at det kan afskrække nogle fra at hjælpe.
kh.fra Island
Frida
Vinni
7. december 2010 at 15:26Du har så inderligt ret i, at vi der er velsignet med godt helbred og job (ingen af delene er og har aldrig været en selvfølge for nogen) bør se udad og hjælpe, hvor vi bedst kan.
For mit vedkommende ligger prioriteterne ved de efterhånden mange private hjælpende ånder inden for min bekendtskabskreds: Faster der utrætteligt har utallige feriebørn fra belastede områder i såvel vores egen hovedstad som fra Rusland og Rumænien. Min søster der laver børnepakker til Ghana og min venindes mor, der for egen regning rejser 2 gange årligt til Gambia og uddeler egne indsamlede skolematerialer, mad og skolelegater.
Jeg er til stadighed overbevist om, at alle – store som små – organisationer gør en forskel! Desværre havde jeg sidte år en oplevelse, der overbeviste mig om, at de små måske gør en lille anelse mere forskel end de store….. Sådan set i mit perspektiv….:
Dagen efter jeg havde indgivet et beløb til Kirkens Korshær, fortalte en kollega mig dette: Hendes svigerinde og husbond, begge med god indtægt, hus og bil, havde søgt og fået tildelt 500 kr. til julehjælp fra – netop – Kirkens Korshær! Mens de er inde på kontoret for at hente checken, får de en parkeringsbøde på 500 kr. …… (Karma bider dig i enden!!) For at få et lille plaster på “såret” beslutter de kære folk så at smutte en tur direkte i biffen. Bare for at turen ikke skal være helt spildt!!
Jeg har fuld forståelse for, at de store organisationer ikke kan kontrollere modtagernes reelle behov – det ville jo koste endnu mere administration. Jeg er blot skuffet over, at disse “typer” vil være sig selv bekendt og historien frustrerede mig pænt meget og nu kender jeg mine prioriteter. Men hjælpe skal nok blive ved med :-)
Annette
7. december 2010 at 14:56Her hos os mangler vi heller ikke noget og vi har de sidste mange år givet et beløb til Frelsens Hær – i år har vi valgt at fordoble vores beløb – der er virkelig mange som trænger.
jytteb2
7. december 2010 at 14:49Selvfølgelig skal vi tænke på andre og handle på det – ellers er det fattigt! Måtte alle få en god og glad jul. Jeg mangler heller ikke noget ( det skule da lige være fibre ;-) så giver gerne
Therese
7. december 2010 at 14:29Hvor har du ret, i det du skriver. Jeg mangler heller ingenting, og har nu i dette minut, sendt en sms til Mødrehjælpen.
Man skal huske at tænke på andre. Tak for at du mindede mig om det <3
Liselotte
7. december 2010 at 14:33Jeg tænker, at jeg har så rigeligt af alting, Therese. Jeg vil gerne dele lidt ud og jeg er glad for, at du vil det samme :-)