Vi bor lige overfor en antikvitetshandel. Legetøj i massevis er udstillet ovre i hans vinduer. Forrest plejer at være en nisse. En rigtigt skummelt udseende nisse. I år er han der ikke.
Til gengæld er der nok andet at blive bange for. Godt man ikke var barn dengang, da disse her var det eneste, man kunne risikere at få til jul…
Prøv engang at lægge mærke til ham den lille fyr nederst i højre hjørne. Pjerrot? Han ser da vildt uhyggelig ud. Han er meget gammel. Det ved jeg, fordi jeg har været indenfor i Slaraffenland. Sammen med Lone var jeg derinde i sidste uge. Vi ville opklare, hvorfor nissen ikke var ude at skræmme børn (og Lisbeth) i år.
Forklaringen lå på disken. I en gammel skotøjæske lå nissen sammen med tre andre af slagsen. Det er gamle udstillingsnisser fra tyverne. De er med ståltråd i lemmerne, så de kan formes efter forgodtbefindende.
Der er også gamle porcelænsdukker. Nogle af dem ligner den porcelænsdukke min mor havde, da hun var barn. Den gemte min mormor i skabet med legetøj, så den kunne vi lege med, når vi en sjælden gang blev passet af mormor og morfar.
Den havde brunt, krøllet hår og rosenrøde kinder. Jeg tror, at den var modelleret efter Dronning Margrethe. Dengang min mor var barn, var dronningen naturligvis bare en prinsesse Margrethe endnu.
Hunden og klovnen er mekaniske. De skiftes til at hoppe op og ned.
Jeg hader klovne. Jeg har haft en traumatisk cirkusoplevelse som barn, så kan jeg slippe for den slags, gør jeg det. Nu kan jeg nærmest ikke slippe, for hver gang jeg kigger ud af vinduet ned i Niels Ebbesens Gade, er det første mine øjne fæstner sig på, de to mekaniske dukker, som tilsyneladende er utrættelige.
Den allermest skumle af dem alle er nu alligevel den lille pige i den gule kjole. Se lige det djævelske blik hun sender den lilla nationaldragtsklædte dukke. Mareridt opstår ikke af ingenting.
Nissen kostede 425 kroner, som jeg ikke havde, hvis der skal være julegaver til familien. Det skal der, så nissen ligger fortsat i skotøjæsken på disken ned ved Tinsoldaten i Niels Ebbesens Gade, hvis du skulle være interesseret.
32 kommentarer
Birgitte
8. december 2010 at 14:43Det er ALT for sjovt! Jeg håber da ikke noget barn har fået den lille pige i den gule kjole – kan kun håbe på at hun aldrig er kommet ud af vinduet! ;)
Liselotte
7. december 2010 at 14:32Jeg synes de er TOTALT spooky hele bundtet. Godt det ikke er mig, der skal gå rundt og slukke og lukke ovre i Tinsoldaten hver aften ;-)
alice
7. december 2010 at 14:14Ha ha ha sikke et skægt og meget uhyggeligt indlæg i dag. Den klovn er godt nok uhyggelig! Tænk at stå alene i den butik og skal lukke ned, når det bliver tidligt mørkt og dukkehovederne begynder at dreje rundt af sig selv, mens de vender det hvide ud af øjnene…..
Jane
7. december 2010 at 13:44ja især pigen med den gule kjole ser ondskabsfuld ud. Jeg ka nu godt li gammelt legetøj, så hun måtte godt bo hos mig. Derimod har jeg aldrig kunnet li klovne. Var i cirkusbygningen som barn, og jeg kan huske, at de sprang et flygel i luften, jeg blev rædselsslagen og siden har jeg hadet klovne.
Maria Jensen
7. december 2010 at 12:04skræmmende legetøj.
tænker på Chuky og så “det onde”
ønsker mig IKKE noget af det jul.
Ha en go dag :)
Sidsel
7. december 2010 at 10:08Pige i den gule kjole ligner min kollega vildt meget!! Altså da hun var lille og gik til dans. Jeg har vist hende billedet og hun er ved at knække sammen af grin. Mon hun køber den???
Heidi Lürzer Askholm
7. december 2010 at 19:22hej Liselotte, ja jeg er så Sidsel´s kollega – du kan se om det passer på min facebook side.
Hilsen Heidi Lürzer Askholm
Liselotte
8. december 2010 at 18:38Hold nu da lige fast i en snebold, hvor jeg har GRINET, Heidi, for det ligner jo FULDSTÆNDIGT. Det er nærmest uhyggeligt ;-)
Tak for et SKØNT grin :-)
Tina Basse
7. december 2010 at 10:07Nu ved jeg, hvor Stephen King får sin inspiration fra! Som ung læste jeg en del af hans bøger og det her er som taget ud fra hans univers.
Tina
Dorit
7. december 2010 at 00:02Hold da op, hvor er det uhyggeligt. Jeg er fuldstændig kureret for min “dengang-børn-legede-med-rigtigt-legetøj”-nostalgi.
Bolette
6. december 2010 at 22:14– og her gik jeg og troede, at mine drenge var indehavere af skræmmende legetøj! Skal da love for jeg lige blev klogere! Kan du garantere at den der i den gule kjole er låst forsvarligt inde om natten???? Eller skal vi være bange????
Pernille
6. december 2010 at 21:24Min mormor havde en gammel, gammel dukke liggende, som har været min mors. Den var fint udstyret med hæklet kjole og underbenklæder, min mormor havde lavet. To sæt havde den, og var vi meget forsigtige måtte vi lege med den. Men kun meget forsigtigt og meget stille, for vi måtte ikke ødelægge den.
Den havde fint krøllet hår, støbt i et med resten af hovedet og øjne der kunne blinke. Min mor fortalte senere, at hun fik den engang hun var meget syg. Hun legede aldrig med den, ville hellere kravle i træer, så dukken stod til pynt og måske derfor havde den holdt så godt.
Selvom min mor aldrig legede med den, og egentlig ikke rigtigt kunne lide den, holdt hun også på at vi skulle være meget forsigtige med den, hvis vi fik lov at lege med den.
Da min mormor ikke længere var her, flyttede dukken hjem til min mor, og med tiden og børnebørn kunne jeg en dag konstatere at det ikke længere var så vigtigt at være forsigtig med den. De små tøsede børnebørn må nemlig gerne lege, lige som de lyster, med den.
Sjovt nok tog jeg mig selv i at b live helt febrilsk og mene at mit barn skulle passe på dukken og måske i virkeligheden slet ikke måtte lege med den, de første gange jeg oplevede det – den kunne jo gå i stykker!
Og sådan kan det konstateres at nogen ting bliver indpodet fra helt lille og sidder forfærdeligt godt fast :)
Christense
6. december 2010 at 21:23De er bare uhyggelige, de dukker. Skal jeg puste lidt til gåsehuden kan jeg anbefale en af Pixars kortfilm, som en ven præsenterede mig for. Prøv at taste “Alma Pixar” på youtube – så vil du bagefter finde dukkerne endnu mere skumle.
Rosanna
6. december 2010 at 21:04Af alle de uhyggelige figurer, man kan købe i dén butik, så må klovnen være den mest skræmmende! Gys…. Prøv lige at se de der øjne, de kan da bringe det værste “fredag d. 13.- mareridt” frem i enhver…..gys gys gys! Så vil jeg nu hellere købe barbie eller lignende skrammel til børnene ;o)
Tante T
6. december 2010 at 20:56Føj for en gyser du her serverer!
Jeg læste med gru ned gennem teksten, og nåede at tænke, at jeg faktisk helst havde set nissen i vinduet, – for hvis ikke dér, hvor så?
Husker ham tydeligt fra sidste år! Godt han bare ligger i en æske… PYHA!
Nu så jeg så klovnen. Arghh… Får pludselige flash-backs fra Stephen Kings IT.
Tænke, tænke… sommerregn, blomster, kom nu søde tanker, det er alt for tæt på min sengetid til det her…
Hege
6. december 2010 at 20:33Jeg har sett for mange grøssere i min tid til at disse her falt i smak, ble nesten litt redd, jeg :-)
Michelle
6. december 2010 at 20:11Den lille pige i den gule kjole, hun er dælme for uhyggelig til at have stående fremme…gisp!
Godt nok er der røre om dagens voldelige legetøj, men ovenstående billedserie vidner om at tiden før ikke var helt uhygge-fri:-)
Angelika
6. december 2010 at 19:56Jeg har en dukke som er et godt stykke over 100 aar gammel. Den er saa grim og stirrer saa
uhyggeligt, at min soen da han var lille, bad mig om at daekke hovedet med en klud , fordi han var saa bange for det onde blik ;-)
Helle K.
6. december 2010 at 19:52Har du set den der filmatisering af Stephen King romanen “Det onde”? Den gav mig lidt traumer mht klovne et par dage ;) Hvis ikke – så lad være!!!
Charlotte
6. december 2010 at 19:46Uha, det er godt der er et par hyggelige timer inden sengetid, ellers er jeg ikke sikker på at jeg ville kunne nå at glemme alle de skrækkelige “lege”-sager.
Go mandagaften fra
charlotte der håber på mindre skræmmende billerder her på kanalen de næste dage :-)
Gitte
6. december 2010 at 19:41du har ret. de er edderbrodermé ikke for børn nogen af dem. godt set :-/
Lisbeth
6. december 2010 at 19:35Ville du ikke engang bruge 425 kr. på at skræmme mig? Skuffet! Meget skuffet! (Måske fordi du selv ville dø af skræk hver morgen, hvor han ville hænge på din skærm!!)
Therese
6. december 2010 at 19:34Uff, klovnen er ikke rar. Nogle af dukkerne, er også lidt uhyggelige synes jeg. Men det er da sjovt at der er så mange finurligheder samlet ét sted :-)
Karin
6. december 2010 at 19:16Den lille pige er da noget så slesk og skræmmende :-o
Mette
6. december 2010 at 18:42Fantastiske billeder, men for pokker, hvor får jeg gåsehud af den klovn og den gule dame. De ser virkelig uhyggelige ud og stod de på min datters værelse tror jeg, at jeg blev nødt til at vende dem om mod væggen, når det blev mørkt. Porcelænsdukkerne er til gengæld meget søde synes jeg. Men det lader til at være en spændende forretning….
Liselotte
6. december 2010 at 18:44Jeg synes altså også, at de er uhyggelige, Mette. Ikke særligt børnevenlige ;-)
Bente
6. december 2010 at 18:37Jeg fasineres av gammelt leketøy, men skjønner godt at du syntes det er skummelt. Leketøy i gamle dager er ikke helt som dagens pedagogiske leketøy. Håper du får en flott aften selv om det er skummelt leketøy ikke langt unna deg. Ha en god aften.
Liselotte
6. december 2010 at 18:43Jeg synes, at det er fascinerende på den lidt uhyggelige måde, Bente :-)
God aften til dig også :-)
Liselotte
6. december 2010 at 18:36… på Lisbeth, tænker jeg ;-)
Lone Veggerby
6. december 2010 at 18:33Hun ser godt nok ud som om hun har skumle planer. Noget der kommer til at gøre ondt…
Helle
6. december 2010 at 18:06mange gyser film bruger gammelt legetøj der ser lige så uhyggeligt ud som dem på billederne de bliver levene og slår folk ihjel !!!! så bliver jeg bange :) jeg fik som lille 2 store porcelæns dukker af min mormor ,dem fik jeg så lige slået i stykker ,en skam ,men min mormor sagde bare “skidt pyt vi køber nogle af plastik” … de dukker er en formue værd i dag …
Liselotte
6. december 2010 at 18:17Ja, dukkerne og alt det andet gamle legetøj er formuer værd, men det er altså også lidt uhyggeligt, Helle ;-)