At glædes med de glade

Der er arbejde nok til dem, der vil arbejde. Mens lys blev til mørke, stod vi tre mand høj og pakkede garn. Fra frokost og til for et øjeblik siden er tiden brugt på at vinde garnnøgler, plukke ordrer og pakke dem i papkasser, som forhåbentlig vil ramme deres ejermænd i løbet af de næste par dage.

Kenneth er så glad og traller døgnet rundt, mens han begejstret går rundt og finder forskellige kvaliteter frem, blander, vælger, kasserer og bestiller. Han er verden rundt for at finde det helt rigtige og han hygger sig med det. Det er så dejligt at være en del af hans begejstring og glæde i disse måneder.

Vi kan heller ikke lade være med at synes, at tiden vi investerer er givet godt ud, for måske er vi heldige og får ham frikøbt bare en enkelt aften i løbet af ugen. Vi kan lide hans selskab, så det er meget værd for os, at vi kan vriste ham fri af ordrer og papkasser for at tilbringe tiden i sofaen sammen med os.

Ting strikker ikke sig selv. Det ved jeg så udmærket. Døgnet har alt for så timer. I går fik jeg hæftet de sidste ender og vasket. I dag er ting tørre og klar til at rejse ud i verden. Det er blandt andet denne lille skumbanan. En lille, blød vest i det lækreste uld/cashmere. Sølle toogfyrre gram går der til sådan en sag og jeg er helt sikker på, at det er en heldig baby, der er modtager i den anden ende.

I går startede jeg også et nyt stykke strik. Fristet over evne gik jeg i gang med Kim Hargreaves Ford, men i dag har jeg jo slet ikke fået strikket så meget som én eneste maske, så jeg trænger til sofatid nu. Heldigvis kan det bevilges. Vi henter mad udefra og sætter os ned og laver det rene ingenting de næste timer. Vi har fortjent det, synes jeg. I høj grad.

God første søndag i adventsaften til dig :-)