42

Så gik den eftermiddag…

Mens Oline har skrevet engelsk essay, siddende sukkende og besværet ved spisebordet, har jeg fået hæftet ender. Jeg har fundet færdige projekter frem, for at give dem en sidste, kærlig hånd. Jeg har syet sammen. Jeg har uldvasket og lagt til tørre. Jeg har valgt knapper med en aldrig svigtende omhu og jeg har stukket mig selv i fingrene så mange gange, at jeg til sidst opgav at tælle.

Det blev blandt andet til uld og Cashmere i en vidunderlig mandarin til en lille pige, som kan holde sig varm denne vinter, hvis hun gider.

En lille hue, som du allerede har set er også blevet færdig.

Strikkepindene er blevet motioneret. Jeg har opgivet mere end ét stykke strik. Jeg pønser på mange andre.

Jeg har ikke taget en beslutning endnu og jeg ønsker mig også tiden til at rekalkulere og eftergøre den smukke poncho vores lille prinssesse Isabella ejer.

Jeg har fundet julegaverne frem. Der var lidt praktiske forberedelser, som skulle til, inden jeg for alvor kan tillade mig at kalde det julegaver.

Der var nåle at tråde og sting at sy. Der var idéer at nedfælde. Der var farver at vælge, grin at grine og Olines meget bestemte forlangender at ignorere. Det nåede jeg også. Der er gjort rent bord på den front. Næsten, for jeg skal stadig montere. Det er hyggeligt arbejde, så jeg gider godt senere.

I går købte vi to kilo Twist. Til julen, ikke? I dag kom jeg til at tage hul af dåsen. Lidt. Bare ganske lidt, men det går så godt sammen med sådan en lørdag fyldt med hygge. Jeg elsker Twist og jeg elsker kaffe og heldigvis klæder de to ting hinanden fortrinligt. De klæder til gengæld mine hofter noget mindre, men var der ikke en, der sagde lørdag?

Du vil sikkert også kunne lide