27

En ekstraordinær god mandag

Der er gode dage og så er der de ekstraordinært gode dage.

I dag er ekstraordinær. Netop hjemkommet bliver jeg mødt af en stak dejlige pakker. De fleste er bestilt af mig, men ikke desto mindre dejlige at pakke ud. De kommer dog ikke helt op på siden af den, jeg absolut ikke venter…

Bemærk lige at kortet bærer et af mine yndlingsudtryk og den hilsen, jeg gerne slynger om mig med løs hånd, når vi nærmer os fredag eftermiddag.

Kortet er – er jeg sikker på – et udtryk for noget med at kende lus på deres trav og det gør mig glad, da jeg finder det, men det er intet imod den glæde der indfinder sig, da jeg læser ordene.

Det er gode, dejlige ord, der varmer. Det er en uventet gave og ordene afslører, at det er en helt speciel gave.

Tænk engang, at jeg sådan får en fødselsdagsgave og ikke alene en gave, men sådan én, jeg er nødt til at se NU, kan jeg mærke…

Jeg pakker forsigtigt ud.

Der er taget alle forholdsregler. Flamingobønner svæver gennem luften, mens jeg langsomt arbejder mig ned gennem laget, der til sidst åbenbarer en lille, meget festlig og farverig ko. Måske er det en hellig ko, når jeg at tænke.

Selvfølgelig er det en hellig ko. Se engang…

Jeg kommer aldrig mere til at drikke en kop kaffe uden at tænke på den skønne Tante T, som er den betænksomme giver. Aldrig. Og jeg vil elske både tanken og kruset, som er MIT, som i mit og du er død, hvis du rører det. Betragt dig som advaret!

Jeg knuselsker det! Tusinde, tusinde tak, Tante T :-)

Du vil sikkert også kunne lide