Man skal huske at hygge igennem

Mine døgn har simpelthen ikke timer nok for øjeblikket. Jeg ved ikke, hvor man køber ekstra, så jeg løber bare. Stærkt.

I dag har været ude og inde, oppe og nede og slet ikke det, jeg egentlig skulle nå. Sådan er nogle dage bare og når der kun er én ugedag at gøre godt med på præcis den front, er det altså skidt, når tingene driller og spænder ben. Jeg har været ude af huset, tilbage igen, rendt rundt, som en hovedløs høne og jeg har bandet det mørke vejr langt væk, fordi der var billeder at tage, som ikke egner sig til tusmørke og gråt efterår. Andre nåede jeg i et af dagens sjældne stille øjeblikke, hvor jeg lige kunne snige mig til at fotografere nogle af Kenneths nye garner. De er lige på trapperne og de er sørme så flotte.

Nogle af dem er uld/cashmere i en kraftigere udgave og nye, fantastiske farver. Jeg er vild med dem, men går det, som det plejer at gå, når jeg end ikke at få en meter af dem. I er samlere, som jeg er det. Vi gør Kenneth glad. Meget, meget glad.

Han går rundt og traller tilfreds, mens han spinder, vinder, pakker og sender og ind imellem kommer ind forbi mig, hvor han lige vil høre, om jeg ikke er enig i, at det er en fantastisk kvalitet, farve eller kombination, han nu lige står med. Jeg er altid enig. Jeg er også ved at savne ham, for han er inde ved siden af 24/7, fordi han så frygteligt gerne vil følge med alle ordrerne, men den slags er der råd for. Jeg er inviteret ind for bordenden derinde og jeg har fået lovning på at bestyre et krydsnøgleapparat eller to, når jeg trænger til at se ham. Han er nu så sød ;-)

Jeg er lige landet efter endnu en tur. Stakåndet og en smule forpustet har jeg besluttet, at vi skal drikke te og spise æbleskiver. Kan man ikke nå det hele, må man nå det halve. Og en æbleskive i verdens bedste selskab; Kenneth og Olines. Aftensmaden? Den spiser vi bare det senere. Man skal huske at hygge igennem :-)