Der er højt til himlen, hvor jeg har været i dag. Det elsker jeg.
Jeg har været derude, hvor der er plads til det meste og det både bogstaveligt og overført. Og vidder. Og lækker, sød og hjertesmeltende hund. Og egen sø. Og svaner, der tager flugten i snorlige, smukke formationer. Og hjemmebag. Og gode ord. Og dejligt menneske.
Jeg er fyldt af god energi, glæde og nærvær. Det hele skal deles med familien, så om lidt venter den gode sofa og en aften til absolut intet andet end fælles nydelse. Det kan jeg lide.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
20 kommentarer
Jette
7. november 2010 at 11:55Åbne vidder, plads og ører der lytter, får man brug for, før end man aner…. godt de er der.
Liselotte
7. november 2010 at 12:36Ja, det er så sandt, Jette – vi kan alle få brug for ører og skuldre. Godt de findes :-)
Anne Dyrholm Stange
7. november 2010 at 11:29Det er godt at finde hen, hvor man er i ro og varme arme, når livet napper en i haserne.
Søndagsknus og tanker til dig, Liselotte…
Liselotte
7. november 2010 at 11:44Tak Anne – det gjorde godt :-)
Britta A.
7. november 2010 at 01:13Ja, sådan er livet når det er bedst. Dejligt med sådan en dag, som du sikkert kan leve højt på længe :-)
Liselotte
7. november 2010 at 11:44Det kan jeg, Britta :-)
Tina - omme i London
7. november 2010 at 01:11Ha, hvor pudsigt, lige da jeg saa det billede blev jeg noedt til lige at tjekke om det var Lenes blog jeg var inde paa, for det sted vidste jeg lige hvor var. :) Skoent I har haft en god dag.
Liselotte
7. november 2010 at 11:44Jeg var nær strandet lige dér, Tina. Jeg kom lidt langt ud i pløret, men jeg kom fri og ankom til Lene i god ro og orden :-)
Marina
6. november 2010 at 22:26SKØNT og nok lige hvad du har brug for nu. Godt at der findes mennesker som giver sig tid til at forklarer og godt at der findes masser af garn og masser af frisk luft. Jeg sender dig stadigt mange tanker.
Liselotte
7. november 2010 at 11:43Tak Mariana – og ja, det er godt, at der findes mennesker, som lytter og giver sig tid :-)
HenrietteB
6. november 2010 at 21:28Uhmm – elsker Vildmosen og får næsten “hjemve”.
Sådan en dejlig udsigt og selskab med udsyn og indsigt er ikke det værste.
:-)
Liselotte
7. november 2010 at 11:42Det gjorde godt, det hele, Henriette :-)
karen
6. november 2010 at 21:26En god dag! Unner deg det av hele mitt hjerte! :-)
Flott bilde av dansk november.
Liselotte
7. november 2010 at 11:42Der er så smukt ude i Vildmosen, Karen :-)
Sonnie
6. november 2010 at 20:07Dejligt at høre du har haft en god dag, efter en træls uge.
Liselotte
7. november 2010 at 11:42Ja, det var virkelig dejligt, Sonnie :-)
Lene
6. november 2010 at 18:04Nå det var der, du holdt ;-)
Laika og jeg stornød dagen :-) God aften til jer.
Liselotte
6. november 2010 at 18:07Ja, det var der… lidt bagude og dumt nok lidt ude i mudderet, men heldigvis slap I for at komme og skubbe, Lene ;-)
Laika er så sød, er hun – og du kan tro, at jeg også nød dagen, Lene :-)
ThinkingSpace
6. november 2010 at 17:54Det lyder rigtigt dejligt! – og det er dig i den grad velundt!
Liselotte
6. november 2010 at 18:00Tak :-)
Det har været en dejlig dag – og jeg har virkelig nydt den. Lene er et fantastisk menneske :-)