Bare sådan for god ordens skyld, så har jeg ringet til halslægen. “Der er skam ikke svar endnu. Den slags prøver tager normalt ti dage“, var svaret. Jeg kan love jer for, at jeg fik en lang næse. Ingen afklaring endnu. Vakuum i endnu en uge. Måske var det franske modersmål årsag til forglemmelsen “næste”, da lægen sagde, at jeg kunne ringe (næste) fredag for svar? Jeg ved det ikke og jeg finder heller aldrig ud af det.
Jeg kunne kaste op uden problemer. Jeg ved ikke helt, hvordan man lever i vakuum, så jeg er vist bare sådan en, der overlever i sådan et i november måned.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
37 kommentarer
kirsten andresen
5. november 2010 at 17:25føj føj, det er jo ikke til at hold ud, for ventetiden er det værste. Ved at din familie støtter godt om dig.
Strikketøj er godt, der strikkes mange tanker ned i det, og ingen mærker det når de får det på, men de er glade for det. Føler sammen med dig. Håber du trods alt du får en nogenlunde weekend og uge
Kirsten Jensen
5. november 2010 at 17:13Øv, øv, og atter øv!!! Det her er jo dyrplageri og tortur på en gang. Flere varme knus til dig og dine fra
fru Jensen
Gudhjem
Lisbeth Bula
5. november 2010 at 16:59Det var som F….!!
Wong Wai
5. november 2010 at 16:51Gode svar fik min bror, idag, OG DET GØR DU OGSÅ …..!!!!!!!! ;-)
God weekend til dig og dine herfra
Tante T
5. november 2010 at 16:31For fa´n Jyt´. Alt godt fra Øsgun!
(Og har du ikke set skråplan, så er det her helt sort)…
kirsten pauli
5. november 2010 at 16:16thinking of you .
Ella
5. november 2010 at 14:13Det er da osse fandens, Liselotte, især fordi du troede at verden blev afklaret i dag. Og nu en uge mere. Suk og Kram :-)
Hannah
5. november 2010 at 13:26Åh, har du ham øre-næse-halslægen ved Budolfi? Han er så sød og er blandt kolleger i Hovedstaden også kendt for at være meget dygtig. Han har engang tjekket min hørelse og min drengs ører, og vi følte os i gode hænder.
Hils ham gerne. Jeg håber, din angst viser sig at være ubegrundet.
Kehlet
5. november 2010 at 13:15Hejsa
Jeg kan sagtens forstå dig.
Jeg har selv levet i vacum i lang tid – blot mht. mine børns helbred. Hver gang der var udsigt til svar, afløste et svar blot nye spørgsmål af samme karakter.
Men jeg har besluttet mig for, at det er bedre at have nogle gode dage, indtil man får besked, end lade tvivlen ødelægge. I min familie bruger vi tit ordsproget, at den tid, der går godt, ikke kommer skidt tilbage. Og selv om det nogen gange er svært, har jeg besluttet mig for at anstrenge mig for at leve mit liv sådan. Jeg VIL have det bedste ud af det.
Gode varme tanker i en kold tid.
Kehlet
Britta A.
5. november 2010 at 13:12Lige når angsten rammer, nytter det desværre ikke meget med de ord, vi kender og som du, Chilotte opridser…
I mine øjne handler det kun op et pres inde fra een selv… – Statistikker… kan vi bruge det… næh…tja…Men trøst… hm… måske?! Jeg ser det ikke. Hver enkel situation er unik og fornemmes unikt! Der er tid til angst…tid til smerte.. til glæde etc. etc. … Det tror jeg ikke uden videre, at naturen kan lave om på.
Rigtig god week end til dig Liselotte og Jer alle her :-)
Helma
5. november 2010 at 13:08Det er rigtig afskyeligt, at befinde sig dér … i venteposition … og fantasien arbejder. Systemet lukker ned, man tænker irrelevant – sover ikke – spiser ikke og fungerer bare ikke.
Og med en klam klump i maven, som tynger. Det er forståeligt at man “går i hi”… men svært, sélv, at acceptere.
Mange tanker fra mig
Tine
5. november 2010 at 12:35Øv, dum situation! Stakkels dig! Men glæden bliver stor næste fredag, det er jeg sikker på :-) I vakuum er det tilladt at lave overspringshandlinger – f.eks bage 1000 julesmåkager, mindst 17 forskellige slags, samtidig. Det kan måske slå tankerne lidt på flugt for en stund, og kagerne skal nok blive spist selvom det er lidt tidligt i sæsonen. Rigtig god week-end! Mange positive tanker til dig!
Chilotte
5. november 2010 at 12:30Man kan jo så prøve trøste sig med man allerede får et svar, næste Fredag.
I dagens Danmark er der desværre lang ventetid på snart alt indenfor sygehuse og behandling. Eks er der 52 ugers ventetid for hjertepatienter for bare en udredning, 350 ugers ventetid for mennesker hvis fingre,tæer og knogler er angrebet af gigt (udredning) og ventetider på 12-20 uger på nyligt opdaget lungekræft.
En uge er lang tid, men overkommelig når man lever med og ser alle de stakler der forsøger at opretholde livet med begrundede smerter og en dagligdag der er smadret indtil en behandling måske…hjælper.
God weekend.
Venlig hilsen
Chilotte
olimpia
5. november 2010 at 11:11Er det ikke bare typisk læger i DK, er det nogle som fungere i det her land, som vi tror at den er så perfekt…igen er jeg sur på systemet…
9na
5. november 2010 at 10:51Stakkars deg! Fryktelig å vente sånn. Prøv å gjøre hyggelige ting denne uken. Unn deg å kjøpe deg noe du ikke har råd til. Gå ut og spis. Kjøp dyr og god vin. :) Lykke til.
Maria Jensen
5. november 2010 at 10:14knuuus. kan fortælle at galgenhumor plejer og hjælpe mig,men ved ik om Du kan bruge det!
kraaaaaaaaaaaaaaaaam
strikkelise
5. november 2010 at 09:57Å, nei! Har ikke noe klokt å si, annet enn at vi åpenbart er mange som sender gode tanker i din retning.
Sifka
5. november 2010 at 09:55Åh, LIselotte ventetid af den slags er af det værste. Sender mange varme knus.
Jette
5. november 2010 at 09:54Kender ventetiden og lufttomheden. I forbindelse med min egen sygdom har jeg arbejdet meget med følelserne omkring ‘ventetid’. Jeg er kommet frem til, at hele livet jo faktisk er ventetid – uanset om jeg skal ‘vente’ en dag, tre uger, tre måneder – eller er heldig og skal ‘vente’ i 40 år – på døden. Min livsfilosofi – som jeg lever efter hver dag – er derfor blevet: Idag er fantastisk. Idag er jeg levende. Idag…
Du er midt i en proces… så selvfølgelig kan du ikke bruge min lommefilosofi idag… Men snart er du videre… ude af lufttomheden igen…
Irene Aagaard
5. november 2010 at 09:43Jeg tænker så meget på dig! Ved præcis hvordan du har det! I din situation er familien det eneste der dur – håber de passer godt på dig!
karen
5. november 2010 at 09:41Gode tanker til deg. Legen sier at han ikke mistenker noe alvorlig, det er jo bra – men du kan ikke falle til ro før du har full visshet/håndfast bevis. Det trenger du. Håper du klarer å finne noe som kan avlede tankene litt. Håper uken går fort. Krysser fingre for deg.
Sylvia
5. november 2010 at 09:38Uff, dette er sikkert ikke lett, Liselotte. Men du får strikke ivei og la tankene fare……..
Nyt weekenden hvis du kan. Varm klem.
Fríða
5. november 2010 at 09:38uha, det var da noget af et antiklima. håber du kan nyde weekenden nogenlunde alligevel.
knus og varme tanker herfra.
kh.fra Island
Frida
Frau Putz
5. november 2010 at 09:37Øv for en træls oplevelse.
“Hvis strikketøjet kunne fortælle” – var der engang en der sagde til mig. Sådan noget strik får virkelig mange historier og tanker med på vejen, mens det glider af pindene. Du må hellere strikke gaver eller tæpper til en eller anden velgørenhed, for det er nok ikke lige disse dage og tanker, du ønsker at blive mindet om, når du hiver det strikkede ud af skabet… ;)
Håber du får en dejlig weekend alligevel. Jeg ved, at du har mange omkring dig, som gerne drikker en kop kaffe og er stille eller sludrende sammen med dig.
KH Karina
Mia Folkmann
5. november 2010 at 09:32Åh, kender det alt for godt, det med vakuummer. Der er ikke noget værre. Håber på det bedste for dig. Knus
lise
5. november 2010 at 09:30Undrede mig også over at du kunne få svar så hurtigt.14 dage er helt normalt.Ih altså hvor er det træls,når man ved at f.eks i Tyskland varer en sådan prøve et døgn !! Sidste år ventede jeg julen over, det var så ubeskrivelig en forfærdelig oplevelse for hele familien.Jeg var ikke heldig at lægen i forvejen havde lovet noget positivt, men svaret var godt. Alt var fint.Altså havde denne psykiske belastning været fuldstændig unødvendig.Jeg arbejder selv indenfor systemet,kender til alle procedurer, men når det rammer een selv, har det ingen betydning,man går i sort som alle andre.Den oplevelse gav mig noget at tænke over.Troede ikke at jeg ville reagere sådan,man man ved det jo ikke “før man selv har været der”.Jeg skriver dette til dig Liselotte,for at du skal vide at din reaktion er helt normal,også selvom jeg ved at der intet er i vejen, efter at du har bekrevet lægens reaktion.Jeg tænker på dig,du giver mig så mange dejlige inputs via din blog,som jeg læser ofte. Det bedste er, hvis du orker at blive afledt med gode oplevelser,ellers kører tankerne for meget i ring.
Knus Lise
HanneC
5. november 2010 at 09:14ØV, men hold ud og hold om :-)
Sole
5. november 2010 at 09:12uhhh, jeg havde da også håbet på ny teknologi…. lev i vakuum et lille stykke tid endnu, man skal passe på med ikke at fylde for meget på, når man gør det, så kan det eksplodere, så vakuum er nok ikke så ringe endda!!! Du får lige et ekstra kram (((((Liselotte))))
Lene
5. november 2010 at 09:02ØV Liselotte, jeg havde håbet at ny teknologi var årsagen til, at man hurtigt kunne give svar, men sådan var det så ikke. Og jeg ved godt, at 10 dage er rigtig lang tid at vente, men som flere var inde på, en specialist siger sjældent tingene så skråsikker som din læge gjorde, hvis ikke de tror det. Det hjælper stadig ikke på angsten, jeg ved det godt. Knus og varme tanker.
Ann-Christine
5. november 2010 at 08:55Åh, nej, og når man først har sat sig for at klarer sig igennem til fredag i denne uge, så kan det nærmest virke som at bestige mount everest at skulle klare den igennem en uge mere.
For filan da.
Nå men jeg sender maser varme tanker, håber alt det bedste og ønsker dig alligevel en god weekend, for mon ikke der også dukker små guldglimt op selv i en streng ventetid. Jeg håber det :-)
sweetymum
5. november 2010 at 08:54Du fortjener én krammer, sådan én der varmer og bringer ro.
Helle K.
5. november 2010 at 08:52Sikke noget pis altså – varme kram til dig :)
Betina
5. november 2010 at 08:46Åh nej søde Liselotte. Det er da umenneskeligt at skulle gå en hel uge mere. Jeg er sikker på at alt nok skal vise sig at være i den fineste orden. Men jeg ved også at uanset hvor mange forsikringer du får så får du ikke ro før du sidder med et endeligt svar. Jeg er sikker på at din dejlige familie nok skal gøre alt hvad de kan for at både du og de kommer igennem den kommende uge på bedst mulige måde.
De varmeste tanker herfra til dig og dine.
Hege
5. november 2010 at 08:45En stor klem fra meg til deg. Å overhøre enkeltord når vi venter på noe som vi så gjerne vil få klarhet i er noe vi alle gjør. Det gjør det ikke bedre…
Jeg føler med deg, det å vente er ikke noe morro, selv om jeg er overbevist om at det ikke er noe gale.
Det er ventingen som er det verste.
Ønsker deg likevel en fin fredag, og en flott helg, håper du klarer å slappe av litt.. *klem*
Citronmoster
5. november 2010 at 08:45Jeg kan ikke skrive noget der trøster, men jeg kan sende dig en varm tanke…. :-)
Ulla S.
5. november 2010 at 08:44Øv hvor træls, som vi siger på jysk!
Selvom ventetiden nu føles endnu længere, så tro på, at der ikke er noget! Sender dig mine varmeste tanker og et kram!
lissy
5. november 2010 at 08:44en rigtig grim overraskelse, håber det bedste for en god week-end, måske stille,
men alligevel god…