32

Søndagssjæl

Søndag morgen er en af mine yndlingsstunder på ugen. Der er stille. Jeg vasker som regel. Jeg starter med at finde vasketøj frem, få sæben doseret og lade maskinparken klare resten, mens jeg brygger dagens første kop kaffe. Den smager altid dejligt og den ledsages gerne at tændte stearinlys og et strikketøj.

De første mange timer er her stille. Jeg er den eneste oppe, så jeg når en masse praktiske ting samtidig med at strikkepindene motioneres og radioen underholder. Jeg kan lide det sådan. Jeg trænger. Jeg er tyndhudet og lidt trist. Jeg ved godt hvorfor, men det forandrer ingenting. Det er snart ved den tid, hvor vi mistede Alexander. Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver sådan, at denne her tid igen bare bliver efterår, men jeg ved, at sådan er det ikke i disse år. Så er det efterår med trist på.

Der er ingen vej udenom, så jeg sætter mig i centrum og lader tingene ske. Jeg tror på at mærke efter og være i, så sådan gør jeg. Andre har brug for at gøre noget helt andet og det er i orden med mig. Mit behov er bare, at mærke det som sker. At være til stede og acceptere, at sådan er det nødt til at være lige nu. Man dør ikke af at være ked eller græde. Man forløses.

Søndag morgen er en udmærket anledning til at mærke efter. Til at huske alt det gode både før og nu. Det er jeg faktisk temmelig god til.

Så strikker jeg en pind mere…

Jeg er blevet bestilt til at strikke lidt med den nye Super Soft Tweed og jeg bistår gerne. Jeg har fundet et smukt design, som først for alvor kommer til sin ret, når det er vasket og tørret i facon, så du må vente med andet end et smugkig, men det tegner rigtigt smukt.

Det gør søndagen for øvrigt også :-)

Du vil sikkert også kunne lide