Ingen vilde indkøb. Masser af mennesker. Ingen hysteriske anfald. Ikke alvorlige i hvert fald. Mange hyldemeter rigere og så med en serviet og mine yndlingsbloklys på nakken, kom vi ud fra Ikea i god ro og orden. Man kan godt se, at der er lønningsdag, men vi sneg os uden om det værste og så gik det ellers hjemad med raske fjed.
Her havde Oline fået øjne. Hun stod på hovedet i køleskabet. Det fik hun lov til, mens jeg endnu en gang tog en tørn med butikkerne i nærområdet.
Nu er der forlængst fyldt op på alle hylder og aftensmaden er i sin vorden. Lynstegte grøntsager med lidt nudler og kylling kan det blive til, for jeg er hende den skrappe og insisterer på at være det gode eksempel, når jeg prædiker, at vi smider alt for meget mad ud og derfor skal huske at bruge alle rester. Det meste kan forvandles positivt og lækkert, så i dag står den altså på restekylling i ny og velsmagende forklædning.
Fik jeg sagt, at det er nem mad? Det er restemad jo i virkeligheden. Nye og anderledes boller på suppen. Ikke fordi vi skal spare, men fordi vi ikke skal grise med mad. Basta!
I morgen venter rengøring og vasketøj, men i aften skal vi bare hygge. Oline spiller Wii og vil gerne, at jeg deltager. Kan jeg lide at spille? Ja, det tror jeg nok, at jeg kan! Jeg kommer nu!
God lørdag aften til dig :-)
25 kommentarer
Dorthe
3. november 2010 at 10:31Jeg HADER at smide mad ud, der stadigt er frisk nok. Så jeg prøver også at bruge resterne, også evt. til at tage med på arbejde som frokost næste dag, hvis det egner sig. Er der rigeligt, dør vi jo heller ikke af at spise det samme 2 dage i træk.
Ellers så prøver jeg faktisk at lave portionerne, så de passer nogenlunde til, hvad vi spiser. Hvorfor fx lave en hel skål salat, hvis vi normalt kun spiser en halv…
Helvig
31. oktober 2010 at 08:04Her i huset smider vi kun rester ud hvis de er dårlige ellers lave de bare om i ny forklædning, så alle rester spises.
Det giver en god fornemmelse af ikke at fråse.
Liselotte
31. oktober 2010 at 09:05Vi øver os herhjemme, Helvig. Hele tiden :-)
Anette Kristine
31. oktober 2010 at 06:27Det er en fantastisk fornemmelig at undgå madgriseri. Den er for mig helt på højde med at bruge egen avl af grønsager langt ind i vinteren.
Liselotte
31. oktober 2010 at 09:04Ja, det er en fin fornemmelse at undgå madspild, Anette Kristine :-)
Annette
30. oktober 2010 at 22:23Den er også stået på restemad her i dag – det giver en rigtig god mavefornemmelse at mixe rester på kryds og tværs og få lækre retter ud af det…
Liselotte
30. oktober 2010 at 23:00Ind imellem er det morsomme resultater vi ender med, men det er spiseligt og slet ikke så ringe endda :-)
KirstenK
30. oktober 2010 at 21:16Ja, du har ret …resterne skal bruges! Ikke kun af økonomiske årsager….men vi kan faktisk ikke være andet bekendt!
Liselotte
30. oktober 2010 at 23:00Helt enig, Kirsten :-)
Therese
30. oktober 2010 at 21:11Du har helt ret, resterne skal bruges. Jeg prøver også at stramme an, for af og til finder jeg mig selv, med den ene efter den anden tupperware i hånden, fuld af gammel mad, der burde være blevet brugt for længst.
Nu er jeg begyndt at fryse rester ned, som jeg ved jeg ikke lige får brugt. En stor portion dhal kan sagtens genbruges, til en varmende efterårsaftenret.
Ikea, på en lørdag. Du er modig :-)
Liselotte
30. oktober 2010 at 22:59Det er så ærgerligt og det er også unødvendigt og på en eller anden måde ikke noget, jeg er særlig stolt af, når jeg smider mad ud, fordi det alene er blevet for gammelt. Jeg prøver hele tiden at stramme op, men det gode eksempel har brug for tid, for at have rigtig gennemslagskraft hos familiens kok, som er traumatiseret på madfronten af et familiemedlem, som havde sit helt eget forhold til datomærkninger ;-)
Therese
31. oktober 2010 at 11:35Hi hi. Kom lige til at tænke på da jeg var barn, og farmor godt kunne finde på at skrabe det grønne af brødet, eller fjerne “håret” fra marmeladen, med en ske …… ;-)
Liselotte
31. oktober 2010 at 11:59Uha ja… det er netop den slags minder, som gør Kenneth ekstrem sart ;-)
Merete
30. oktober 2010 at 20:47Tænker lidt på om du først nu har fundet ud af at madsvineri er…… ja, madsvineri? For ærlig talt – i mine øjne handler det ikke om, om man behøver at spare eller ej…
Liselotte
30. oktober 2010 at 22:57Ja, det er simpelthen lige gået op for mig for tre timer siden, Merete!
Nej, det er nok ikke sådan verden hænger sammen, men de fleste ting, jeg foretager mig, kan jeg sagtens perfektionere, Merete. Det er naturligvis ikke os alle, der har brug for det, men jeg har i høj grad – så det er jeg konstant i gang med.
Sidsel
30. oktober 2010 at 20:20Raste-mad her også. Totalt smadret efter vagt på job, og min mand sov sg stadigvæk da jeg kom hjem??? Kl 16?? Hmmm.. har vel trængt til det. Så pizzarest, toast med æg og fiskefrikadeller..forvirret? Ikke hos os, en søn kom også forbi. Gæt hvad? Ingen rester nu. Dejligt at have støvsuger i familien..
Oline er vel nok en flot ung kvinde…
Liselotte
30. oktober 2010 at 22:55Restemad er ind imellem en sjov blanding af alt muligt, men det ender som regel helt godt alligevel, Sidsel :-)
Jeg skal sende dine smukke ord videre til Oline :-)
INGA JENSEN
30. oktober 2010 at 19:58KÆRE LISELOTTE.
DER ER VEL EGENTLIG IKKE EN SÆRLIG GRUND TIL AT SKRIVE, – BLOT AT JEG NYDER DIN BLOG, DINE BILLEDER, HVER ENESTE DAG.
JEG HAR LIGE FÅET TID TIL EN RYG-OPERATION 23/11, – ENDELIG EFTER L A N G VENTETID, SÅ NU ER JEG BARE GLAD OG TAKNEMLIG.
INGA M.
Liselotte
30. oktober 2010 at 22:54Tak for de smukke ord, Inga – og tillykke med, at ventetiden nu er ovre :-)
Kat
30. oktober 2010 at 19:29Kom lige til at taenke paa dig idag da vi var til boerne opera med tolk paa….i hele 3 timer stod hun der i hjoernet og tolkede vaek. Der er ikke noget at sige til at armene goer ondt engang imellem. Har ogsaa lagt maerke til at mange boerneprogrammer her i UK har tolk paa.
Liselotte
30. oktober 2010 at 22:54Nej, der er vist ikke noget at sige til, at vores arme ind imellem er lidt trætte, Kat – fedt at der var tolk på til børneoperaen :-)
Husmorpjatt
30. oktober 2010 at 19:04Det er en god idè at bruge rester av mad man haver i køleskabet. Og man skal bruge nesen mer enn man bruger, lukte på mad som er gått ud på dato, måske kan man bruge det allikevel. Ikke kaste så mye mad. Og prøve å ik handle inn mad som man ikke er sikker på mangler i en hushold…mye handles som det allerede er handlet inn av…man behøver ikke hamstre i våres dager, det er nok til oss alle.
Ha en fin Wii kveld med Oline. og hygg jer videre i kveld :)
Liselotte
30. oktober 2010 at 22:53Der kan strammes gevaldigt op, kan der :-)
Britta A.
30. oktober 2010 at 18:45Lige præcis hvad der af og til sker her hjemme. Jeg har også “strammet” op m.h.t. det emne.
Ingen madgriseri! Punktum! ;-) OG faktisk kan der sparres en del…
God fornøjelse med spillet :-)
Liselotte
30. oktober 2010 at 18:49Vi vil i hvert fald prøve at anstrenge os for at minimere spild af mad herhjemme nu, Britta – og ja, det kan sikkert også mærkes på budgettet :-)