Jeg er strandet. Jeg er gået helt fast i en opgave. Jeg kan hverken finde ud af den eller ind til den. Jeg er så frustreret, at jeg surmuler og jeg hader mig selv, når jeg gør det. Nu opgiver jeg. Det er nødvendigt, for intet bliver godt i dag. Man skal kende sin begrænsning. Man skal også kende sin besøgstid. Ingen af delene ligger til mit højreben i dag.
Jeg vil i stedet hente Oline. Der er lang vej hjem og regnvejr i dag, så hun bliver glad for at blive hentet. Måske er det varm kakao, der skal gøre eftermiddagen til sådan en, man kan holde af? Jeg tror det. Og en bolle med ost, men først må jeg ud i verden og lokalisere det smukke barn, jeg har fået til låns, fordi jeg er ualmindelig heldig.
12 kommentarer
Liselotte
27. oktober 2010 at 21:30Lige akkurat, Steen – man må bare tage en pause og lade energien og klarsynet vende tilbage :-)
Zden
27. oktober 2010 at 18:36Man skal kende sin begrænsning. Man skal også kende sin besøgstid.
Korrekt. Men som bl.a. programmør har jeg også erfaret, at man så sandelig skal KENDE SIN ARBEJDSTID! Med det menes, at en eller anden ussel fejl kan irritere i 4-5 stive klokketimer, hvorfor det kan være et tegn om at ta’ sig en bolle og en kop kaffe i haven, gå en tur, eller i det hele taget vente til en anden dag, hvorefter problemet ofte løser sig når man tænker i klarere luft.
Dén procedure har godtnok sikret mig mange flere sejre end nederlag efterhånden :)
Tulippa
27. oktober 2010 at 16:50Varm kakao kan redde selv den værste surmule … hygge!
Linda :-)
Liselotte
27. oktober 2010 at 17:56Ikke mere surmulen her, Linda :-)
Lisbeth
27. oktober 2010 at 15:45Du er simpelthen fantastisk til at se det positive i enhver situation.
Jeg håber, at hygge med din smukke datter kan få det hele lidt på afstand, så du i morgen kan se på opgaven med helt nye øjne :)
Liselotte
27. oktober 2010 at 17:55Det var i hvert fald en rigtig dejlig overspringshandling at hygge med Oline, Lisbeth ;-)
Sidsel
27. oktober 2010 at 15:09På med røjserne og ud og hop i nogle vandpytter ;-) Så kommer humøret frem igen. Hyg med familien og sov på det. I morgen er der atter en dag, tingene løser nogle gange sig selv! Hyg bag duggede ruder
Liselotte
27. oktober 2010 at 17:55I dag bliver det i hvert fald ikke, Sidsel – min kreativitet er på vågeblus nu ;-)
unikarina
27. oktober 2010 at 15:03Nogle gange hjælpe det at få en opgave på afstand. Få trukket vejret dybt ned i lungerne og tænkt i totalt andre baner. Det lyder som et godt afbræk med en hyggestund med Oline. Hyg jer…
Liselotte
27. oktober 2010 at 17:54Vi hyggede os og det trængte jeg til :-)
Randi
27. oktober 2010 at 14:51Kakao og boller. Mor/datter-hygge. Så skulle der da vist også være lagt i kakkelovnen til en dejlig eftermiddag :-)
Liselotte
27. oktober 2010 at 17:54Åh, som det gjorde godt helt ned i storetæerne :-)