Morgenen er mørk længe. Sådan er det efterhånden. Man skal være tålmodig, mens man venter på solen og dermed lyset, men belønningen er der nu. Blå himmel og sol i horisonten. Måske varer det ikke længe, men man må gerne nyde, mens man har, så det gør jeg, mens jeg sipper til den brandvarme kaffe. Dagens første, men efterhånden også eneste kop kaffe. Måske jeg når en enkelt i eftermiddag også, men ellers har teen afløst dette efterår.
Jeg nyder stilheden. Jeg er den eneste oppe, så strikketøj og kaffe, lidt stille radio og en portion havregryn indleder min tirsdag.
Oline, mor og jeg har en aftale i dag. Vi skal spise frokost og vi skal ose. Vi skal bare nyde hinandens selskab, så det glæder vi os til allesammen.
Oline sover endnu. Hun skal vækkes om et øjeblik, men inden er tiden min og min helt alene. Ah, stilhed :-)
29 kommentarer
Lone H
20. oktober 2010 at 17:01De veste er rigtig fine, men jeg har allerede strikket nen uglevest til ham – så jeg søger stadig
Lone H
20. oktober 2010 at 11:20Må jeg se de drengeveste – jeg mangler nemlig en ide til en vest til mit barnebarn
Liselotte
20. oktober 2010 at 15:21Du kan se vestene inde på min profil på ravelry, Lone
Lone H
20. oktober 2010 at 16:32Mon jeg kan finde den – jeg vil prøve :-)
Jane
19. oktober 2010 at 19:17Hold da op Liselotte – hvor strikker du bare hurtigt.
Har du lige lavet den produktion af babytrøjer der ligger bag i billedet? Jeg taber kæben af imponerethed.
Liselotte
20. oktober 2010 at 09:29De to nederste ting er veste til et par skønne drenge, jeg kender, Jane :-)
Lisbeth Bula
19. oktober 2010 at 17:55Uten tvil den beste start på en hverdag som man har til fri avbenyttelse! Stillhet, langsom kaffedrikking og litt strikk. Kan ikke tenke meg at det ville være behov for mye annet!
Liselotte
19. oktober 2010 at 18:22Det var der heller ikke, Lisbeth Bula – jeg nød det sådan .-)
gitte
19. oktober 2010 at 10:24Ha’ en hyggelig dag… og så vil jeg altså sige: Med den balje kaffe du starter dagen med – så er det vist OK med the resten af dagen :-)
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:32Ha ha ha… der er meget mælk i den kaffe, Gitte ;-)
Anne Dyrholm Stange
19. oktober 2010 at 10:24Herlig udsigt!
Både morgenbordet der og så de senere planer.
Jeg ser, at du har “Overblik” på pindene, i havregrødsfarvet, jeg drømmer om en i grå, den er så fin!
Men ingen strik her i dag, vi skal julebodsproducere, det er i orden og jeg tør sgu godt prale med, at vi laver topfede ting :-)
Hyg jer, i 3…
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:32Anne, jeg har “Overblik” på pindene i en lys grå i Kenneths nye uld, som lige er kommet ind af døren og hold da helt op, som det er LÆKKERT. Jeg pillede simpelthen det andet op og startede forfra. Det kommer jeg ikke til at fortryde :-)
Hyg selv! :-)
Anne Dyrholm Stange
19. oktober 2010 at 11:42Så må vi være de grå uldne tanter i takt…
Liselotte
19. oktober 2010 at 18:21Jeps, det må vi vist… og det gider jeg altså også godt :-)
Ulla Andreasen
19. oktober 2010 at 10:20Hyggeligt at gå på cafe og spise frokost med mor og datter, der er mange gode cafeer i Aalborg, i går var jeg og min svigerinde på cafe Klostertorvet og få Cafe Latte og tærte, det var rigtig hyggeligt, dejligt sted og god og venlig betjening. Ka`I ha`en god dag, og rigtig hygge jer.
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:30Tak Ulla, vi skal hygge os – vi glæder os :-)
Kirsten Højlund
19. oktober 2010 at 10:08Hej Liselottte.
God dag til jer 3.
Er der mulighed for at få opskriften på din gode brombærlikør?
Jeg lavede den sidste år og har nu lidt brombær tilbage i haven, som skal anvendes til noget godt inden frosten tager dem.
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:29Du kan bruge søgefunktionen i sidebaren, Kirsten – så finder du den helt sikkert :-)
Tante T
19. oktober 2010 at 09:35Det er da en dag med de bedste ingredienser :)
En perfekt afrunding af dagen er vel, at I tre piger lander hjemme ved det lange bord, hvor Kenneth venter med noget godt i gryderne. Jeg kan se det for mig…
Dejlig dag til dig og dine, fra Trine :)
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:29Ja, det kunne være en skøn afslutning på en dejlig dag – vi lægger fra land om et øjeblik :-)
Citronmoster
19. oktober 2010 at 09:20Her regner det stadig, men pyt. Frokost og ose – det lyder pragtfuldt. God dag.
Sanne
19. oktober 2010 at 09:17Dejlig måde at starte dagen på.
Er det ligefrem – en stak !!! – striktrøjer man kan se i baggrunden ?
Hvor er du altså flittig.
God dag til dig og dine.
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:28Ja, det er stak, men småting ;-)
God dag til dig også :-)
Charlotte Illum Larsen
19. oktober 2010 at 09:15God tirsdag morgen
Til kaffe, strikketøj – blå himmel og gode planer for resten af dagen..
hilsner fra Ærø
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:27Tak Charlotte – og god tirsdag til dig :-)
Anni
19. oktober 2010 at 09:08Ha’ en rigtig hyggelig dag I tre kære mennesker!
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:27Tak Anni :-)
Catarina
19. oktober 2010 at 08:38Det lyder som en rigtig god efterårsferietirsdagsplan og vejret er jo lige til det, for jeg tror det har regnet af i nat.
Ha’ en hygsom dag. :)
Liselotte
19. oktober 2010 at 10:27Tak Catarina – solen skinner lige nu, så det er med at komme ud og nyde det :-)