63

En gave sendt fra himlen…

Lørdag formiddag er ren hygge. Siddende ved spisebordet strikker jeg på småting, planlægger andre og bliver ind imellem begavet med garn, som forlængst er bestilt, men ualmindelig svært at fravriste ham den garnrige, jeg er gift med. Det er sådan noget med, at jeg tydeligvis kommer i sidste række. Jeg klager ikke, for det er omtrent det eneste sted, jeg nogensinde har oplevet at komme det.

I stedet for at ærgre mig over den slags, glæder jeg mig over, at der endelig faldt en længe ventet skilling af til mig. Den er allerede omsat, for den har længe været sådan én, jeg havde opgivet at gøre mere ved og egentlig aldrig regnede med at få. Nu kom den, som en gave sendt fra himlen. Ikke båndlagte likvider omsættes snildt af mig. Snart har jeg fødselsdag, men de, som sikkert har tænkt at begave mig, vil ikke synes, at der er grund til at udvide samlingen af strikkepinde. Heller ikke selvom udstyret figurerer på en ønskeseddel. Skal samlingen udvides, skal det være mig, der gør det og som sagt, så gjort.

Jeg oplever, at jeg skal strikke langsomt og med omtanke. Jeg skal strikke anderledes end tidligere. Jeg skal indrette mig og jeg skal skifte mellem både det ene og det andet. Tempoet er anderledes og jeg oplever, at en træpind ind imellem de metalpinde (også KnitPro, naturligvis), jeg i virkeligheden er mest glad for, gør godt for albuerne. Jeg har ikke mange træpinde, for de har bestemt aldrig været min favorit. Nu er de nødvendige og glæden ved at strikke med udstyr, som er af en ualmindelig god kvalitet er altså bare større, når man er mig. Det kan vist ikke gøres bedre end disse smukke træpinde fra KnitPro.

En uventet sum penge, nyligt opstået og reelt behov for træpinde kombineret med kvalitetspindene fra KnitPro sendt i min retning gør, at jeg glæder mig. Jeg har lige fået en email med besked om, at æsken er pakket og sendes allerede i dag. KnitPro Symfonie Rose Special Edition er købt i Tyskland, så den er her sikkert allerede i starten af næste uge. Jeg har ferie. Måske skal jeg ikke ud at sprede vingerne under fremmede himmelstrøg, men så skal jeg i hvert fald strikke og man skulle jo nødig gå ned på udstyr.

Du vil sikkert også kunne lide