Tung i hovedet trængte jeg til luft under vingerne. Det blev ikke sådan, for der var den ene telefon efter den anden. Til sidst endte det med fingrene i ørerne og en tur ud i haven sammen med Oskar.
Kaffen kan snildt drikkes på en stol i solen. Snildt. Det er dejligt og forfriskende. Luften har været mild denne eftermiddag og glemt var morgenens is på bilruderne. Det kunne føles som sensommer og ikke det mindste som efterår.
Lidt strikketøj, en strik om skuldrene og endnu en kop kaffe og jeg var landet for alvor. Helt ud i storetæerne kunne jeg mærke, at jeg faldt til ro og jeg er stadig ikke træt af at nyde, at min lugtesans byder på så mange fantastiske dufte, jeg helt havde glemt. Det er ligesom at komme hjem, når jeg pludselig for alvor kan dufte efteråret.
Sen oktobereftermiddag med solskin og Georginer til at tage ind. Jeg klager ikke. Overhovedet.
Nu er det tid til spisebord, lektielæsning og hyggesnak, mens vi overlader det til Kenneth at lave hjemmegjorte kyllingenuggets, håndskårne, ovnbagte kartoffelsnitter og hjemmerørt hvidløgsmayonnaise og jo, vi spiser sent, men godt herhjemme :-)
18 kommentarer
Gilette
12. oktober 2010 at 21:05Uhm… den menu lyder som vores faste fredagsbørnemenu :-)
Her er det skønne efterårsvejr nydt på en lille løbetur – så flot solskin!
Liselotte
13. oktober 2010 at 09:31Det er godt med fredagsmenuer og dejligt solskin, Gilette :-)
Anette Linnea
12. oktober 2010 at 20:57Det er da fantastisk at du har kunnet indfange den intense gule farve stadig. Jeg mindes ikke at have set den her omkring i lang tid. Måske jeg bare ikke er udendørs på de rette tidspunkter af døgnet?
Liselotte
13. oktober 2010 at 09:30Hmmm… her er den og det er dejligt, Anette Linnea :-)
Zden
12. oktober 2010 at 20:51hjemmerørt hvidløgsmayonnaise………. – jamen……. – jamen jow’ – øhhhh – mon ikke ham Kenneth skal mod vest!??
:-)
Liselotte
13. oktober 2010 at 09:30Jow, vel skal han da så… snart :-)
Marianne
12. oktober 2010 at 20:21Aah ja dufte og også smagen af efterår, friske nødder og danske æbler – tænk som de har ændret sig det sidste års tid ;)
Dejlig aften og mad til jer alle tre.
Liselotte
12. oktober 2010 at 20:26Det er så dejligt, at smag og duft har ændret sig i en overvejende positiv retning, Marianne. Jeg elsker, at jeg dufter selv små, lette dufte nu, som har været forsvundet ud af mit liv i de sidste mange år – det er skønt :-)
Tulippa
12. oktober 2010 at 19:45De der hjemmelavede nuggets lyder lækre, det må jeg prøve :-)
Liselotte
12. oktober 2010 at 20:00De kan varmt anbefales – og de er fingermad på en træt aften :-)
Helle K.
12. oktober 2010 at 19:36Vi snuppede også kaffen i haven – det var så godt :)
Liselotte
12. oktober 2010 at 19:42Sikke et vidunderligt oktobervejr vi har fået dette efterår, Helle – ingen klager herfra!
djohanne
12. oktober 2010 at 19:14Vi har spist tidligt, men godt.
Jeg blev også inspireret af Annes Nuggets og de var SÅ gode.
Nu sidder vi mætte og med hvidløgsånde der vil få uventede gæster til at føle sig uvelkomne :))
Bon appetit og god tirsdag aften.
Liselotte
12. oktober 2010 at 19:42Tak Hanne – vi skal først i gang, men det er altså typisk os at have travlt med tusinde andre ting ;-)
Sidse
12. oktober 2010 at 18:57Varmen sidder så dejligt på kinderne, når man har snuset til efterårfornemmelser i luften
Liselotte
12. oktober 2010 at 19:41Man får de fineste æblekinder på den måde, Sidse :-)
violykke
12. oktober 2010 at 18:53Ja vi spiser som også sent, men også dejligt. Og ja efteråret har helt sin egene dufte skøøøønt.
Liselotte
12. oktober 2010 at 19:41Efteråret dufter dejligt lige nu – og den sene mad, det er standard herhjemme ;-)