En af efterårets flittigst brugte bøger bliver med sikkerhed denne her. Fyldt med godhed er den. Smuk er den. Inspirerende og sjov er den. Faktisk er den lige til at elske. Lækkert design, smukt layout, dygtig fotograf og dejlige ord i et ligetil sprog kombineret ned livslyst og glæde gør, at jeg med sikkerhed kommer til at bladre mange gange i bogen.
Ingalils Smørkage er sådan én, jeg er nødt til at forsøge mig med på en søndag med god tid. Den skal ledsages af en god kop, brandvarm te efter en dejlig efterårstur i skoven, tænker jeg.
Drakamöllan inviterer dig ikke alene til at kigge i deres kogebog. Nej, de indbyder til overnatning. De byder indenfor til sanselige, smukke oplevelser med mulighed for at glemme hverdagen og bare nyde, at naturen er gavmild og verden kan være stille. Det kunne jeg godt drømme om. En weekend i stilhed med god mad og tosomhed. Ikke dårligt, synes jeg.
Man ville bo smukt lige dér, tæt på Maglehem og kysten. For en nordjyde er vejen lang, men hvad gør man ikke for sådan en oplevelse. Jeg gider i hvert fald godt køre den tur. Med det samme! Bare sig hvornår.
Kogebogen er fuld af smukke billeder, sjove og hyggelige historier og ikke mindst en ordentlig stak dejlige opskrifter af den slags, man sagtens orker at give sig i kast med. Gode, solide opskrifter med et twist, som gør dem interessante.
Mariloys Æblebrød lyder for eksempel så besnærende, at det må blive snart. Et solidt brød med æbletern og hasselnødder. Hvem har ikke lyst til at sætte tænderne i sådan et?
Drakamöllans Køkken kan blandt andet købes hos Klematis og trods sit smukke ydre og lækre og inspirerende indre, koster bogen ingen herregård, men den nette sum af 300 kroner. Den er fundet for de penge, synes jeg.
En absolut varm anbefaling herfra, hvor jeg overvejer, om fridagen ikke skulle bruges til et æblebrød.
20 kommentarer
Sisse
18. oktober 2010 at 12:04Jamen så er alle jo glade. Ja måske bort set fra måske min svigermor, for jeg kan se jeg har fået sat spørgsmålstegn ved om hun fortjener det. Hun fortjener det så absolut, og spørgsmålet gik altså på om ikke hun er heldig. :-)
Men på Drakamöllan er Ingalil ligefrem blevet så inderlig glad, jeg har nemlig sendt et link til din omtale her på siden.
Liselotte
18. oktober 2010 at 12:16Hvor er det dejligt, at alle er glade, Sisse :-)
Jeg kunne godt læse, at din svigermor så absolut fortjente det. Sikke glad hun må blive, for det ser altså ud til at være et ualmindelig dejligt sted :-)
Claus Dalby
17. oktober 2010 at 22:56Kære Liselotte – tusind, tusind tak for den flotte omtale.
Liselotte
17. oktober 2010 at 23:13Det er en vidunderlig bog, som fortjener mange ejere, Claus :-)
Sisse
17. oktober 2010 at 20:33Hej, tak for tippet. Har netop bestil bogen + gavekort for en weekend til 2, i 70-års fødselsdaggave til svigermor. Er hun ikke heldig, men hun fortjener det så absolut? Og jeg er heldig fordi bogen kommer til min matrikel, og så skal der smugkigges. Men altså tak for endnu et flot og helt sikkert også godt tip. God ferie til dig og dine.
Liselotte
17. oktober 2010 at 21:52Det lyder som en vidunderlig gave – og en skønne dag vil jeg også derop, Sisse :-)
Tak for ønsket for ferien. Vi vil gøre vores bedste :-)
Jeanett Kaare
11. oktober 2010 at 21:11Prøv deres tomatsuppe også! Den er vidunderlig! Og stedet kræver et besøg! Det er det mest fredfyldte sted! Og de laver mad så englene synger! Og at de deres begejstring! Uha det er verdensklasse!
Liselotte
12. oktober 2010 at 16:49Det vil vi gøre, Jeanett – og stedet kræver et besøg. Jeg tror dig :-)
Rosa
5. oktober 2010 at 08:58Jeg elsker kokebøker som gir mer enn bare oppskrifter. Stemning og litt dagdrømming i skjønn forening med de deiligste bakverk…
Liselotte
5. oktober 2010 at 19:43Netop, Rosa :-)
Sifka
4. oktober 2010 at 17:47Den ville være en godt ting at hjembringe fra en lille Malmötur. På originalsproget.
Liselotte
4. oktober 2010 at 22:10Ja, det ville den da, Sifka – den kan anbefales :-)
Irene
4. oktober 2010 at 16:58Flyvemaskinen er opfundet frue. Den flyver også til Irland sådan een … Just sayin’!
Liselotte
4. oktober 2010 at 22:10Om lidt, Irene… lige om lidt, tror jeg :-)
Ella
4. oktober 2010 at 16:21Det ligner faktisk lidt jeres soveværelse, Liselotte – så du er tæt på ;-)
Liselotte
4. oktober 2010 at 22:09Ha, du er sjov, Ella – og jo, det ligner lidt, men det er det jo ikke ;-)
Sole
4. oktober 2010 at 13:16Uhhhh, hvorfor skulle du nu lige genoplive den drøm ;-) Det er jo kun et større stenkast fra København!!!!!
Liselotte
4. oktober 2010 at 22:09Jeps, det tager ikke mange kvarter at køre derover, Sole :-)
Liselotte
4. oktober 2010 at 13:01De tilbyder stilhed, natur, mad og nærvær. Ah, det gad jeg godt :-)
Lene
4. oktober 2010 at 11:26Ahhh sikke en weekend man kunne få, og fortæller du mig at de kan tilbyde wellness behandlinger, så er jeg kørt :-)
God fridag :-)