Hele dagen har han siddet koncentreret foran computeren. I de sjældne pauser har han været inde på lageret og hente garn. “Hvad hedder denne farve?” er blevet belønnet med et forslag eller to. Oline er den bedste til den slags. Helt klart.
På kanten af sofaen balancerer coner med den lækreste uld/cashmere og jeg når at forelske mig i mere end én farve. Niks pille er vejen frem, så jeg holder nallerne for mig selv, mens han kæmper videre med et nyt og ukendt land; en webbaseret butik, som fremover skal rumme alle de fantastiske fibre han allerede har hentet hjem og ikke mindst de, som han drømmer om at supplere med.
Han har grinet og glædet sig mere end jeg kan beskrive. Han er vild med fibre og han er vild med garnet og jagten på det lækre, luksuriøse til priser, hvor vi alle kan være med. Han er så glad for være lykkes med det og jeg ved, at han glæder sig til at byde dig velkommen i hans nye butik.
Jeg sender masser af gode ønsker i Kenneths retning. Hans idé er så god, at jeg synes, at han fortjener succes. Jeg vil skynde mig ind og bestille lidt til mit lager. Måske har du lyst til det samme?
Du er mere end velkommen lige her eller tryk alternativt på illustrationen ovenfor, som også sender dig direkte over i Kenneths Garnhimmel. Rigtig god fornøjelse – og held og lykke, Kenneth.
67 kommentarer
Lone
28. september 2010 at 14:03Håber din mand giver dig en god rabat, med alle de kunder du skaffer til hans butik :-))
Jeg har lige sendt et link til min mor som strikker.
Liselotte
28. september 2010 at 17:33Måske det var et forslag, jeg lige skulle forelægge ham, Lone? ;-)
Iben Havn Eriksen
28. september 2010 at 12:26Hej Liselotte.
Livet skal leves – vi skal gøre det på den sjove måde!
Det er grundlaget for at mennesker kan leve harmonisk og lykkeligt. Derfor kan vi udvikles og vokse.
Selvfølgelig er der mennesker, som stiller spørgsmålstegn når vi bryder ud af faste rammer, når vi tør vise os åbent, og til tider sårbare. Der findes heldigvis bare – i min terminologi – flest mennesker som glæder sig med os, og på vore vegne når vi præcist tør bryde ud, fordi vi tør mærke os selv og vores lyst til indhold i livet. Der findes ikke meget som er så berigende og STORT som at følge sin egen drøm, at se den lykkes og vokse.
Jeg ønsker Kenneth masser af tillykker med at han følger sin drøm, og dig fordi du har en mand som tør det!
Mange venlige hilsner
Iben Havn Eriksen, initiativtager og ex-formand f. Uldfestival Saltum, og ex- ejer af Bindestuen Saltum
Liselotte
28. september 2010 at 17:32Tak for de vise ord og de smukke ønsker for Kenneth, Iben. Ja, passioner er skønne at udleve og jeg sender ham også afsted med alle de gode ønsker, jeg kan komme i tanke om. Jeg skal sende alle dine gode ønsker videre til ham :-)
HelenV
27. september 2010 at 22:07uh her mangler der nok også tøj. Jeg regner med at maskinstrikke flere lææækre modeller.
– jeg skal gerne melde tilbage med hvor meget garn der går til og strikkefasthed.
Liselotte
27. september 2010 at 22:17Det ville jo være skønt med en tilbagemelding, Helen, så den vil vi glæde os til :-)
Lisbeth
27. september 2010 at 20:49Også tillykke fra mig. Jeg har modtaget første portion, rød og marine, og uhm så lækkert. Det marine er blødt, blødt og lokker. Jeg ville egentlig få strikket lidt bluser med sømandsbobler på min maskine, men det blå lokker altså til en Olive. Men jeg har mere brug for lidt hurtige projekter, da jeg mangler tøj…
Glæder mig til at bestille mere.
Liselotte
27. september 2010 at 22:15Det garn er bare SÅ lækkert, Lisbeth – og så er det jo skønt, at der altid kan suppleres ;-)
Stella Dea
27. september 2010 at 20:46Tak Liselotte for hjælpen mht strikkefasthed/løbelængde. lige noget jeg og et par andre kan bruge, så nu skal der ses på garn igen.
Liselotte
27. september 2010 at 22:14Selv tak, Stella Dea :-)
Sole
27. september 2010 at 20:35Ja, så er mit garn også modtaget – og jeg er i den syvende himmel, det ER lækkert!!!!
Liselotte
27. september 2010 at 22:14Ja, det synes Kenneth og det synes jeg. Lækkert. Superlækkert, synes jeg faktisk. Hold nu op, som det er blødt og luftigt og varmt og mere blødt og…
– dejligt at du er tilfreds :-)
Sole
27. september 2010 at 22:17Har lige præcis nu lavet en lillebitte strikkeprøve i cashmere, og du har ret, det er superlækkert, superblødt og super-alt-muligt!!! Tror endda jeg ville kunne strikke på en pind 4 – lavede prøven på 3½, tror det var 24 masker til 10 cm i bredden. Helt klart basis for en sweater til mit livs stjerne!!!
Liselotte
27. september 2010 at 22:24Det er simpelthen umuligt ikke at elske det garn, tænker jeg, Sole :-)
Elin
27. september 2010 at 19:37Stort Tillykke med dét til dig og Kenneth!
Fra mig som ikke engang strikker, men godt kan genkende en ildsjæl på omtalen og produktet!
Det her er vel fortjent!
Liselotte
27. september 2010 at 22:13Tak Elin for de pæne ord. Dem tager vi til os og gemmer i hjerterne :-)
Sifka
27. september 2010 at 18:11…og tak for vejledningerne til løbelængderne. Det er sådan noget, jeg ikke aner en pind om
Liselotte
27. september 2010 at 19:30Dejligt at du kan bruge dem, Sifka :-)
Sifka
27. september 2010 at 18:09Jeg tuder stadig over, at den bornholske sennep er udsolgt. Det er tarveligt!!!
Liselotte
27. september 2010 at 18:11Der er forsøg på at skaffe, véd jeg, Sifka :-)
Liselotte
27. september 2010 at 17:35Tusinde tak for alle de skønne tilbagemeldinger – og tusinde tak fra Kenneth for den store interesse, I har vist for hans garner. Han er meget, meget glad :-)
Omkring strikkefasthed, pindestørrelser o.s.v. – så er der netop angivet løbelængde, fordi det er det allermest præcis overhovedet. Vi strikker forskelligt allesammen, så det, som gælder for den ene, gælder ikke for den anden. Løbelængde giver ingen overraskelser og så ER en strikkeprøve altså altid en god idé, hvis man ikke strikker på gehør (som mig).
Omkring vejledende pindestørrelser, så kan man vel sige noget i denne retning:
450-600 m/100 gram kan strikkes på pinde 2-2½ -3
300-400 m/100 gram kan strikkes på pind 3-4
200-250 m/100 gram kan strikkes på pind 4-4½-5
Jeg håber, at det er med til at give et billede af, hvordan de forskellige garner er.
Jeg strikker f.eks. Tobak med to tråde på en pind 3. Tobakken hedder: 1200m/100 gram og jeg lægger den dobbelt og opnår dermed en løbelængde på 600m/100 gram, fordi garnet nu er dobbelt så tykt og dermed kun rækker halvt så langt.
Anette
27. september 2010 at 17:30Held og lykke med butkken – genial koncept Kenneth.
Irene Aagaard
27. september 2010 at 17:29Til lykke til din mand med hans nye butik! Håber han får et strygende salg – det er i hvert fald lækre garner han sælger:-)
Tove Givskov
27. september 2010 at 13:53Kære Liselotte!
Allerførst stort tillykke med din mands nye garn butik.. det glæder alle os med varme garn hjerter at han vil dele med os.
Vil du være sød og hjælpe med et lille spørgsmål?
Du har i et tidligere indlæg skrevet at du strikker den lækre cashmere med to tråde på pind 3, vil du fortælle hvor mange gram garn du regner med at bruge til dit cardigan? er en cone på 500 g cashmere nok til en trøje? Du kender garnet og har megen stor strikke erfaring, så du må være den rette at spørge ;)
Jeg har læst med her hos dig i flere år, med stor glæde. Smuk blog med smukke billeder, og hyggelige tanker om hverdagslivet, og alle de skønne, skønne strikkerier du laver… TAK.
Mvh. Tove.
Liselotte
27. september 2010 at 17:37Tak Tove, for de gode ønsker – og så lidt omkring dit spørgsmål til garnmængde. Jeg ville ikke tøve, men tro på, at der var rigeligt garn til min cardigan i de 500 gram, men jeg ved det ikke… og sådan er det jo, for jeg har ikke regnet på det.
Model og strikkefasthed er to vigtige parametre også og dem kender jeg jo slet ikke for dit vedkommende, men umiddelbart vil jeg mene, at 500 gram er nok til en ikke alt for stor cardigan, men det ER altså bare et skøn.
Tove
27. september 2010 at 18:59Tusinde tak for hjælpen Liselotte!
Din forklaring om pindestørrelse, og tykkelse på garnet
gav god mening selv i mit hovede ;)
Mvh.Tove
Liselotte
27. september 2010 at 19:31Hvor er det skønt at læse, for den slags kan være svært at gøre forståeligt for andre, synes jeg :-)
Tante T
27. september 2010 at 13:47I er simpelthen for seje, du og din Kenneth :)
Fin idé, flot design, og LÆKKERT garn ved jeg nu ;)
Held og lykke med det… KH Tante T
Maria Jensen
27. september 2010 at 10:36Stort tilykke med din ny foretning Kenneth.
må held og lykke følge den! :)
Kram til jer alle 3
fra Maria
Stella Dea
27. september 2010 at 09:40Hmmm ja Lise, jeg kan sagtens se løbelængden, men det er strikkefasthed og pind (vejl) jeg efterlyser
Katja
27. september 2010 at 09:35Virkelig godt initiativ! Jeg bliver helt ekstatisk over alle de smukke kvaliteter. – Desuden rigtig flot side!
kokken
27. september 2010 at 09:18Bare så lækkert – glæder mig til at få fingrene dybt begravet i det skrappe røde jeg har bestilt;o) Tillykke med det hele og pøj pøj…..
Staudeanne
27. september 2010 at 08:24Helt igennem fedt koncept:-)
Nanna
27. september 2010 at 01:15Jeg synes bare det er så fedt at han sælger garn på cones! Og så billigt!! Det kan min strikkemaskine godt li!! Så TAK!! ;)
lise
26. september 2010 at 23:25undskyld jeg blander mig…Stella Dea du kan se løbelængden :-)
Stella Dea
26. september 2010 at 23:00Hej Liselotte.
Jeg kan altså ikke finde ud af hvor jeg skal skrive til Kenneth, så prøver nu gennem dig.
Jeg syntes det er svært, at se hvilke garner jeg skal købe, når der ikke står en vejl. strikke fasthed. Er det mon noget som kan komme på ved hvert garn?
Skønne kvalliteter og godt initiativ.
anni
26. september 2010 at 22:45Hvor ser det altså lækkert ud, det garn! bare jeg vidste, hvad jeg kunne bruge det til! jeg er en novice ud i strikkekunsten!
Held og lykke med butikken Kenneth!
Sifka
26. september 2010 at 22:42Arj, det er løgn! Jeg nåede ikke at få bestilt den bornholmske, inden det var forsent!!! Åh, hvor ærgerligt!
Lene
26. september 2010 at 22:37Tillykke Kenneth med butikken, må den blive alt det du ønsker :-)
Claus Dalby
26. september 2010 at 22:37Kære Kenneth, Liselotte og Oline,
Rigtig mange ønsker om en god forretning – både på den ene og den anden måde herfra.
Kh Claus
Lone
26. september 2010 at 22:32Så fik jeg bestilt inden der igen bliver udsolgt og GLÆDER mig til at modtage. Tillykke med butikken, det ser bare så lækkert ud og man kan jo bruge det hele, begrænsningens kunst kan være rigtig svær, men der var jo også liige de der vinterstøvler …..
Liselotte
26. september 2010 at 22:26Årh manner… havde jeg lige ønsket mig Bornholmsk Sennep og Skumbanan… og er det nu omtrent udsolgt måske? Ja, det tror jeg vist nok, at det er… og kom jeg så for sent? Ja, det tror jeg vist nok, at jeg gjorde :-(
– og Kenneth?
Jamen, han danser glad rundt i stuen og er stangligeglad med al min ynk :-)
Sole
26. september 2010 at 23:48Hahahaha, det syn må være vildt ;-) Den der sennep var lige præcis én af dem, jeg havde kastet øjnene på… hmmm, må jo bare vente og se, om ikke der kommer noget mere op på et tidspunkt!!!
Signe
26. september 2010 at 22:23Kære Liselotte
Jeg har linket til din blog fra min egen – tænker det nok er “god tone” lige at give besked ;o)
Jeg synes at din blog er noget af det smukkeste – du har virkelig sans for det æstetiske.
Held og lykke til Kenneth med garnsalget.
Mange hilsner fra Signe
http://www.ghettoen.com
Anne Dyrholm Stange
26. september 2010 at 22:09Hyg dig for pokker, Hr Weller, du fortjener succes og glade dage!
Jeg kommer snart og laver kaffe og smører en lille mad til dig, så du kan spæne rundt og spole og pakke…
Gilette
26. september 2010 at 22:02HAR været på besøg hos Kenneth og kan se, at min ordre ligger som nr. 41…hold da op! Tror Kenneth har skabt sig noget af en succes der – sammen med dig. Glæder mig til at modtage en dejlig pakke her i Kastrup…..
Betina
26. september 2010 at 21:54Også herfra skal der lyde et stort tillykke til Kenneth med butikken. Ønsker ham alt muligt held og lykke med det. Synes det er så pragtfuldt at se et menneske leve sin drøm ud.
djohanne
26. september 2010 at 21:52Kombinationen skumbanan og bornholmsk sennep er næppe nogen kulinarisk frydefuldhed.
Men i ulden kombination er jeg sikker på den er himmelsk.
Det skal ialtfald prøves:)))
Lone Petersen
26. september 2010 at 21:50Hvad skal i alle strikke med jeres garn?
Anne F
26. september 2010 at 21:40Altså, jeg glæder mig til at gramse, på det jeg har været inde hos Kenneth for at bestille. Desværre løb det lidt af med mig. Så jo, det bliver havregrød her på nordfyn, men det siges at være sundt. Hils herren og ønsk god fornøjelse.
Sonnie
26. september 2010 at 21:24De bedste ønsker til Kenneth, hvor er det altså bare noget super fedt garn.
violykke
26. september 2010 at 21:24det ser så godt ud, må lige bestille igen :0)
Sonnie
26. september 2010 at 21:23De bedste ønsker til Kenneth også herfra, hvor er det bare godt gået.
Sifka
26. september 2010 at 21:11Tillykke til Kenneth, og minsandten, Bornholmsk Sennep! Skønt navn. Det er den farve, jeg har kigget efter – lææænge!
Ella
26. september 2010 at 21:06Tillykke til Kenneth, han er så sej :-)
Lene G.
26. september 2010 at 20:57Tillykke med butikken.
Jeg har fuld sving i mit tidligere køb hos Kenneth og er super tilfreds :-)
Jeg måtte liiige bestille lidt igen og glæder mig til, at modtage noget mere lækkert garn :-)
Mia Folkmann
26. september 2010 at 20:49Ja, held og lykke med butikken – den ser fin ud! Det er skønt at beskæftige sig med noget, man virkelig kan gå op i… ;-)
Anette
26. september 2010 at 20:37Jeg skal også lige ind og kigge på garn ;) Held og lykke med butikken Kenneth :)
jytteb2
26. september 2010 at 20:35<3-lig tillykke til Kenneth! Futter straks en tur ind i biksen ,-)
Fie
26. september 2010 at 20:34Billedet ovenover fik mig til at bestille farven Skumbanan. Gul er ellers ikke en farve, jeg normalt bruger, men kombinationen af navnet og dit billede fristede over evne.
Jeg kan slet slet ikke vente.
Lone Petersen
26. september 2010 at 20:10Hej Liselotte!
Nøj hvor er jeg bare forelsket af cashmeregarnet i de flotte farver.
MEN indtil nu har mit strikkeniveau begrænset sig til at jeg har fundet en opskrift, og så bedt damen i butikken vise mig hvilket garn jeg kan bruge til denne opskrift.
Vil du ikke komme med nogle forslag til opskrifter eller ideer til brugen af dette garn? og mængden der er nødvendig?
Så ville jeg blive meget lykkelig
Med venlig hilsen Lone
Jette Hyllested
26. september 2010 at 20:04Uhm jeg har bestilt, – lækkert lækkert garn, kan næsten ikke vente, sidder og strikker trøjer til de små drenge, nu skal de være færdige så jeg kan komme igang med det nye garn. Tillykke til jer alle :-)
Liselotte
26. september 2010 at 20:05Tak Jette – og jeg er ret sikker på, at du bliver glad for garnet. Det er utrolig lækkert :-)
Fisker & Fernández
26. september 2010 at 19:58Tillykke til Kenneth! Det skal nok blive en velbesøgt butik. Jeg stikker i hvert fald næsen der ind og lurer :-)
Liselotte
26. september 2010 at 20:04Jeg sender dine ord videre, Pernille – og lad dig endelig friste ;-)
Jane D.
26. september 2010 at 19:58Held og lykke med butikken. Jeg har været inde og bestille :-) Jeg glæder mig til at modtage lækkert garn.
Liselotte
26. september 2010 at 20:04Tak skal du have, Jane – jeg sender dine gode ønsker videre :-)