Jeg fandt fin anvendelse for en af de tomme opvaskemidler fra Maison Belle. Den var udstyret med pumpe og overmåde praktisk og alt for god til at smide ud, tænkte jeg. Efter en grundig rengøring er flasken nu fyldt med den dejligste, bløde mandelolie. Pladsen er hylden ved bruseren.
Efter badet får kroppen en gavmild omgang olie og jeg behøver ikke længere være til fare for alt og alle, som kommer indenfor, når jeg smører. Olie og tonus ophæver jo på det nærmeste hinanden og olien ryger gennem luften, som en vildfaren raket ind imellem, men ikke længere. Nu er jeg genbrugsblød.
Jeg er så smart. En sjælden gang.
17 kommentarer
Lisbeth K
26. september 2010 at 17:40God ide, Liselotte, det tips jeg vil afprøve. Jeg bruger min mandelolie til øjenmakeup fjerner på en vatrondel som holdes mod det lukkede øje et øjeblik, og vips er den væk (ikke til vandfast makeup) :o)
lotte
27. september 2010 at 10:32Det er nmlig en super ide. Den blev dog indført herhjemme for et par siden, da de to mindste banditter havde brugt alt, hvad der fandtes på hylden i brusekabinen, af sæbe, shampoo og deslige, derfor pumpe flasker til alt. de ved hvor mange gange de må trykke på hver, så der sparer jeg mig selv for et par hårvaske med håndsæbe, som bestemt ikke kan anbefales:)
Liselotte
27. september 2010 at 17:23Vi gjorde det samme for år tilbage, da Oline kunne bruge en hel flaske shampoo på et par dage, Lotte ;-)
Liselotte
27. september 2010 at 17:22Lyder som en god idé, det med make-up’en også, Lisbeth :-)
Kirsten Jensen
26. september 2010 at 17:07Du er genial, Liselotte. Skal straks ud at finde en pumpeflaske til min olie. Jeg bruger avocadoolie, det er også dejligt, men skal da prøve mandelolien også. Fortsat god søndag til dig og alle derude i blogland fra
fru Jensen
Gudhjem
Liselotte
27. september 2010 at 17:21Det er rigtigt smart på den måde, Kirsten – og man slipper for fedtede flasker og propper, der springer som gale, når man taber dem :-)
Anne Dyrholm Stange
26. september 2010 at 16:46Mandelolie er rigtigt godt, men det er opvaskemiddelet altså også :-)
Jeg elsker begge dele, det er godt, drøjt og velduftende.
MoshiMoshi’s kropsolier er også skønne:
http://www.moshimoshimind.dk/s.....yoil.html/
Jeg har været så heldig at få en i gave, den er lækkerlækker…
Liselotte
27. september 2010 at 17:20Olie er godt, kan jeg konstatere – og praktisk er jeg ;-)
unikarina
26. september 2010 at 16:16Tak for tippet – jeg håber, at mandelolien kan blive et skønt vidundermiddel for mig også! Og tak til Teresa for tippet til barbering…
Teresa
26. september 2010 at 15:20Jeg bruger mandelolie til barbering – på den måde får jeg ikke tør hud på benene, som før i tiden, men i stedet får lov til at dufte dejligt – min mandelolie er nemlig tilsat et par dråber lavendelolie, bare lige nok til en smule duft (pas dog på med det fif, for man kan være allergisk). Som barberingsmiddel synes jeg at mandelolien er det bedste, langt foran skum og deslige. Skal dog straks afprøve mandelolien som smør-kroppen-ind-middel, det kunne være at jeg så endelig fandt noget, som jeg ville bruge hver gang :)
PS. Mandelolie kan købes i Matas, hvis nogen skulle ikke vide det. Den kan nok også købes i helsebutikker, men den fra Matas funker for mig :)
Liselotte
26. september 2010 at 16:12Tak for tip, Teresa – omkring mandelolien, så kan den købes i mange helsekostbutikker også og den er oven i købet ofte billigere der, synes jeg. Duft kan man tilsætte efter lyst og smag. Jeg har forsøgt mig med en smule mandarin og lidt rose – begge dele dejligt :-)
unikarina
26. september 2010 at 14:15Jeg er også nysgerrig… Nu har jeg hørt meget om mandelolien, men aldrig helt fundet ud af hvad den bruges til! Er den god til tør hud – for så vil jeg smutte med på vognen og forsøge en oliebehandling!
Liselotte
26. september 2010 at 14:40Jeg har efterhånden fået meget tør hud på udsatte steder, Karina. Nu smører jeg med mandelolien og den gør i den grad noget godt for min hud, så jeg er meget glad for den. Prøv det! Køb en lille smule mandelolie og forsøg dig med det og se, om det også virker for dig :-)
Helle Frederiksen
26. september 2010 at 13:47Det lyder da vildt godt – skal lige høre, smørre du dig ind efter du har tørret dig eller før. Måske lidt nærgående spørgsmål til en person man ikke har mødt eller kender.
Liselotte
26. september 2010 at 14:37Jeg smører mig ind, før jeg tørrer mig. Altså på den våde hud, hvor det får lov til at sidde nogle minutter, inden jeg så tørrer mig. Uhm, blød hud… :-)
Olines
26. september 2010 at 13:02Det er du da – og jeg tyvstjæler straks ideen! Dejlig søndag til dig.
Liselotte
26. september 2010 at 14:37Skynd dig at stjæl idéen, for den er altså ret god, synes jeg :-)