Vi er arbejdsuduelige. Vores server nægter at samarbejde. Vi drikker en kop te, får lidt praktisk fra hånden og venter på, at vi igen kan komme ind og sørge for ro og orden. Indtil det sker, kan du se os med udslået hår og en blomst bag øret, for det er jo nærmest blasfemisk ikke at hylde systemanarki, ikke?
16
Man skal vel til det…
16 kommentarer
Rolf
24. september 2010 at 14:18hehe det er ikke sådan når man er tvunget til at holde en pause. Spis noget dessert og nyd en herlig weekend lige om hjørnet :)
Liselotte
24. september 2010 at 17:57Uhm for en dessert… og ingredienserne er vist lige nede om hjørnet, så det… :-)
Tulippa
24. september 2010 at 13:10Nogen gange må man bukke under for gruppepresset og forholde sig lige så arbejdsudueligt som resten af flokken ;-). Hvis du ikke bliver alt for træt af at svinge med håret, så må du have en fornøjelig weekend!
Kærligst
Linda
Arthur F. Arthursson
24. september 2010 at 15:30Liselotte
24. september 2010 at 17:57Takker – det er jo en dejlig sang, som passede fortrinligt i det set-up ;-)
Liselotte
24. september 2010 at 17:56Jeg siger tak og sender samme ønske i din retning – en god weekend til dig, Linda :-)
Bibbi
24. september 2010 at 12:51Ned i gården og brænd bhér af og lav batik ;o) Og så nyd endelig den tvungne pause!
Liselotte
24. september 2010 at 17:56Vi nød den… stort :-)
ThinkingSpace
24. september 2010 at 12:37Det er jo skæbnebestemt afslapning, selvfølgelig skal det nydes! :-)
Liselotte
24. september 2010 at 17:55Det var præcis hvad det var og vi nød det… altså indtil det gik op for os, at det så ud til at fortsætte… og fortsætte… og… ;-)
Margrethe
24. september 2010 at 11:35Og benene op på bordene! Herlig humor. Free the world – og god weekend herfra :-)
Liselotte
24. september 2010 at 17:55Tænk som vi blev tilbagelænede… og det blev ved… og ved… :-)
kokken
24. september 2010 at 10:44…og I danser sikkert også på bordene – det skulle ikke undre mig!!!!! Ja, man har mange glæder når man går på arbejde;o))))
Liselotte
24. september 2010 at 17:54Jeg har engang for mange år siden danset et lysbord til atomer, så det er slut for mit vedkommende med den slags udskejelser, Fru Koch ;-)
Lene
24. september 2010 at 09:57Så er det jo i dag, at jeg skulle gå forbi dig og kigge op på vinduerne. Der var ingen Liselotte i vinduet med udslået hår og blomst bag øret i tirsdags, da jeg gik forbi jer to gange :-)
God arbejdsdag med eller uden systemanarki :-)
Liselotte
24. september 2010 at 17:53Du skulle have kigget op, Lene – og nej, tirsdag dansede vi vist ikke i vinduet, men det er naturligvis noget, der forekommer ofte ;-)