16

Ja tak, jeg møder, når vi får fri

Så blev det fredag. Efter en hektisk uge med forhindringer i alle størrelser og farver glæder jeg mig til klokken tretten. Nuldutbastamedcitronpå.

Så skal du se mig smide fødderne i forruden, sukke dybt og smile bredt, når min chauffør henter, for helt ærligt; jeg trænger!

Inden jeg når så langt, skal jeg heldigvis grine mange gange, snakke alvor og sjov, spise frokost i udsøgt selskab og i det hele taget bare hygge mig med at være på den pind, der er min. Jeg skal introducere mere te til min te-makker og jeg skal over i Helsekosten og hente lakridste til Oline. Jeg skal nå op i byen for at kigge efter en cardigan i den mest vidunderlige lilla og jeg skal måske tusinde andre ting, som jeg slet ikke ved. Det håber jeg ligesom jeg håber, at Lisbeth spøgte igår, da jeg sendte hende en besked…

– Hvad med i morgen? Har du brug for at komme lidt senere?

– Ja tak, vil gerne møde klokken 13 i morgen :-)

Hun er svært kæk, den Lisbeth. Jeg regner nu med at se hende lige om et øjeblik.

God fredag til dig – og så ses vi vel i morgen til Hannes Eftersommersalg, ikke?

Du vil sikkert også kunne lide