28

Heldig

Det er ikke min torsdag. Alle planer kuldsejles, da jeg tror, at der er styr på alting. “Man skal bare være omstillingsparat” er mit mantra, mens jeg navigerer gennem dagens mangefacetterede og forskellige udfordringer. Jeg husker at grine undervejs. Højt og fra hjertet og maven. Jeg kan vist slet ikke lade være.

Bagefter, da jeg endelig kan stikke af, taber jeg computeren, som trimler ned fra 1. sal og til stueetagen. Der ligger den så og ser sølle ud, men den er pakket i lækkert læder med blid filt inderst, så jeg håber, at den alene blev forskrækket. Det gjorde jeg i hvert fald.

Eftermiddagens planer er blevet aflyst nu. Tiden er løbet fra dem. Jeg kommer hjem, tænder et lys og brygger en kop kaffe, mens jeg fortæller Kenneth om dagen og de planer, jeg ellers havde stilet efter, men som nu blev droppet til fordel for lidt af det, som ikke kan vente…

– og så tænder computeren fejlfrit og frejdig og Kenneth foreslår, at vi lige sætter det lange ben foran og når det, jeg troede, at jeg ikke kunne nå.

Jeg er vild med mit held. Det er jeg altså!

Du vil sikkert også kunne lide