Oline er syg og man skal aldrig holde sig for god til at sympatisyge den lidt, så da jeg for et øjeblik siden skulle ud i køkkenet, udbrød jeg…
– Åh, hvor har jeg bare ondt allevegne. Virkelig ondt! Ligesom sådan influenzaagtigt, I ved? Jeg kan på det nærmeste ikke bære vægten af egen krop… *suk*
– Hvorfor tager du ikke bare støvsugeren derud?
Det er altså virkelig svært at få lov til at være ynkelig herhjemme.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
KirstenK
23. september 2010 at 13:32God værkstedshumor der…Den slags kan vi li’
Liselotte
23. september 2010 at 18:47Vi er klart til go’ værkstedshumor, KirstenK :-)
Sanne
23. september 2010 at 11:26Ja, humor er essentiel :o)
Liselotte, jeg håber, at et er ok at spørge dig til råds; tror du ikke, at Kenneths garn (½uld+½silke) kan vaskes i maskinen på uldprogram?
Liselotte
23. september 2010 at 18:46Aner det virkelig ikke, Sanne – men jeg ville aldrig selv være bleg for at gøre det. Jeg kan dog anbefale dig, at du strikker en lille prøve og testvasker den :-)
Pia
23. september 2010 at 11:19for pokker da! Humor kurerer alt – også ynk og selvmedlidenhed ;)
Liselotte
23. september 2010 at 18:46Jeps, jeg blev straks helt frisk igen, Pia ;-)
Ella
23. september 2010 at 11:01Jeg elsker det syn, der kommer forbi min nethinde ;-)
Liselotte
23. september 2010 at 18:46Mig siddende på toppen af Roomba – ja, det er skisme et sjovt syn, Ella ;-)
Helle K.
23. september 2010 at 07:36Vi burde nok få en Rhonda – håndværkeren har lige været snottet og kunne godt have brugt hende… her er nemlig heller ingen ynk :)
Liselotte
23. september 2010 at 18:45Vores husassistent er altså dejlig, Helle :-)
Catarina
23. september 2010 at 07:34Hi hi, det lyder som hos os – ingen ynk her og det til trods for at jeg har 4 mænd. :D
Liselotte
23. september 2010 at 18:45Næ, man må bare tage sig sammen ;-)
djohanne
22. september 2010 at 22:45Ordveksling her på matriklen:
Mig: “Åh jeg har ondt i hele min krop”
Kæresten: “Så har du godt nok meget ondt!”
Han er så (k)ærlig :)))
Liselotte
23. september 2010 at 06:47Vi har slet ikke brug for fjender med de venner, Hanne ;-)
Pia
22. september 2010 at 22:14Jeg må indrømme, jeg heller ikke er god til at “uddele medlidenhed” når andre ynker – men du virker nu heller ikke som typen, der ynker uden grund :o)) Men et lille god bedring skal du da selvfølgelig have herfra :o))
Liselotte
22. september 2010 at 22:42Ha ha ha… nej, jeg plejer vist ikke at være særlig ynkelig, Pia, men det var pokkertagemig sjovt, da jeg lige blev gjort opmærksom på, at jeg lød en smule latterlig ;-)
Bibbi
22. september 2010 at 21:08Haha!!! Så må man forsøge at kvæle et grin med et snøft, eller bare overgive sig ;o)
Liselotte
22. september 2010 at 21:10Jeg kom altså sådan til at grine, Bibbi – så der er ikke noget at gøre; jeg må betragte mig selv som rask hypokonder med eget indendørs køretøj… altså når den da ikke gemmer sig, den skide Roomba :-)