8

Frokostpause

Der er blevet efterår i min have. Det kan ikke nytte at sige andet. Bladene daler af træerne og farverne på det løv, som stadig sidder tilbage, skifter med hast farve. Alting bliver tungere, dufter af jord og efterlader mig med følelsen af, at holde sig til, når chancen byder sig. Om et øjeblik er der regn og rusk derude, så når solen endelig titter frem, er en pause på sin plads. En bænkplads.

Jeg tog strikketøjet med derned og gav mig selv en dejlig, lang frokost. Den krævede sweater og en kop kaffe, men så var der altså også skønt dernede og udsigten til vindruer og Georginer gjorde absolut ikke minutterne ringere.

Da pausen var forbi, returnerede jeg i god ro og orden, men jeg stille tænkte, at jeg nu godt gad et par øjeblikke til at fylde depoterne med c-vitaminer.

Om lidt tager jeg kurven med ned i bunden af haven. Der er stadig brombær og æbler at hente…

Du vil sikkert også kunne lide