Nogen gange skal man turde være nysgerrig. Det giver oplevelser, man ellers ikke ville få.
Det er ikke første gang, jeg passerer den port på Gl. Kongevej, da jeg tirsdag eftermiddag i sidste uge kommer forbi i Lisbeths gode selskab. Det er heller ikke tiende gang. Jeg har ikke noget tal at sætte på, men jeg er gået forbi mange gange gennem årene. Aldrig nogensinde er jeg gået indenfor.
I tirsdags gik jeg indenfor, fordi jeg for én gangs skyld kiggede til højre og så, at der gemte sig små, smukke steder derinde.
Hvis jeg ikke var gået indenfor, havde jeg aldrig opdaget, at der lige dér – inde i en baggård på Gl. Kongevej – var et menneske, som havde ofret livet for Danmark og dermed for mig og for dig. Og jeg havde aldrig opdaget, at der helt derinde, bag byens travle liv, kommer mennesker, som stadig husker og derfor hænger en lille buket i ny og næ.
De smukke baggårdsbygninger var bonus for at stikke snuden indenfor. De er smukke og det tager mig ikke mange sekunder at forestille mig, hvordan den baggård engang har summet med liv, lærlinge, svende og småindustri. I dag er der lager og mig, som er imponeret over, at de er bevaret i en tid, hvor baggårdsbindingsværk efterhånden er en saga blot. Jeg er ikke alene om at være charmeret. Sikke et held.
22 kommentarer
Annette
22. september 2010 at 10:07Hvor er det sjovt at læse alle kommentarerne. Jeg kender til familien Larsen Ledet og i sidste weekend var jeg til fest i Wegners Gård – lige i nabolaget – verden er lille:-)
Liselotte
22. september 2010 at 11:13Verden er lille, Annette – og det er sjovt at opdage :-)
Rikke
22. september 2010 at 07:10Hvor sjovt, -der har boet en Larsen-Ledet i mit hus for 20-30 år siden, og jeg er altså bosat midt på Sjælland. Måske er det bare et ganske almindeligt navn, men et pussigt sammenfald :-)
Liselotte
22. september 2010 at 09:38Lidt sjovt er det da og navnet tror jeg ærlig talt ikke er SÅ almindeligt, Rikke :-)
Marianne
21. september 2010 at 23:48Hov det er sqda min gamle baggård..
Liselotte
22. september 2010 at 09:37Ret stemningsfyldt baggård du engang havde, Marianne :-)
/many
21. september 2010 at 20:51Jeg er vokset op i 1. baggårdshus på Gl. Kongevej 171. Ind ad en port, der præcis var stor nok til et to-spand med vogn. Inde i gården var et kæmpe kastanjetræ, som desværre blev fældet, da den sure dame i stuen klagede over mangel på lys. Det fine bageri Van Hauen havde skorsten i gården. Der var sort af kakerlakker. Men der var ingen biler eller fremmede mænd, som man absolut aldrig aldrig aldrig måtte gå med, så gården var et paradis. Særlig når der kom spillemænd. Så skulle vi op i lejligheden (hvorfor mor?!), og fik lov at pakke en mønt ind i papir, der kunne kastes ned til dem.
Ude på gaden var en fiskehandel med bassiner fyldt med levende fisk. Om efteråret havde han fasaner, vildænder, gæs og hjortetingester hængende på kroge udenfor. Om sommeren løb der vand over ruden for at køle ned.
Ved siden af ham, var der et ismejeri. Op ad fire stejle trin og ind til en kæmpe dame med byens største bryster og hænder som skovle. Hun bestyrede smørdritlerne. En hånd med pergamentpapir og den anden klaskede smørret på.
Og jeg er en meget gammel dame. For dælen da, hvor jeg er gammel.
Liselotte
21. september 2010 at 21:29Nej, du er ikke gammel, men fuld af historier. Hvor er det fedt! :-)
Julie
21. september 2010 at 20:27Det må da være der, hvor IDEmøbler har deres baggårdsudsalg?!
Mange hilsner Julie
(der har modtaget en dejlig cone idag).
Liselotte
21. september 2010 at 21:28Just præcis, Julie :-)
Dejligt at du har modtaget garnet :-)
Malene
21. september 2010 at 20:03Sommetider ligger der ægte perler og skatte lige for snuden af os :)
Liselotte
21. september 2010 at 21:27Det gør de! Vi skal bare have øje for dem :-)
Therese
21. september 2010 at 19:39Der vil jeg da gå ind en dag. Hvor er det skægt at der ligger den slags minder, gemt væk fra storbyens pulserende hverdag.
Liselotte
21. september 2010 at 21:27Gå derind, Therese – det ligger lige efter Det Ny Teater i retning ned mod Rådhuspladsen. Smukt er der derinde :-)
Louise
21. september 2010 at 19:08mmm – jeg er vild med historiske bygninger :) Fik jeg selv lov til at vælge, hvor jeg ville bo (uden økonomisk betænkning), så har jeg en idé om en gammel købmand eller en gammel skole :) Det emmer bare så meget af historie :)
Liselotte
21. september 2010 at 21:27Eller et nedlagt mejeri med højt til loftet… *suk* :-)
Deborah
21. september 2010 at 18:24Rigigt smukke er de gamle bygninger. Jeg har det ligesom dig. Hvis jeg ser mit snit kigger jeg også ind bagved. Håber at der bliver bevaret de hyggelige krinkelkroge nogen steder. jeg synes man i byfornyelsens navn river meget hygge ned. Tak for kigget.
Liselotte
21. september 2010 at 18:53Det gør man, Deborah, men på den anden side skal man heller ikke bevare for enhver pris. Her er smukt, men jeg ved ærlig talt ikke, hvor renoveret de bygninger er indenfor, så hvem ved hvor meget mere end en charmerende skal de er? :-)
Deborah
23. september 2010 at 13:57Nej det har du også ret i. Og sjovt nok tænkte jeg også lidt på det, da jeg skrev mit svar. Hvad der er i$ndenfor :-) Det med byfornyelsen var sandelig også tydeligt, da jeg var på Nørrebro forleden. Jeg kunne dårligt kende det igen.
Liselotte
23. september 2010 at 18:48Sådan er der mange steder, som nok er charmerende, men ikke egnede til bolig, men så er det godt, at der er driftige mennesker, som forstår at forny og lade genopstå :-)
Sole
21. september 2010 at 18:07For pokker!!!! Charmerende.
Liselotte
21. september 2010 at 18:52Ja, det må man sige, Sole :-)