Det startede med noget økologisk frugtmüsli, som snart kunne ende datokritisk, så efter opdagelsen, snuppede jeg en gryde og forvandlede samlingen af godhed til en tyk, men fristende grød. Den blev tilsat væde, økologisk spelt, hjemmedyrket honning og lidt salt, olie og gode ønsker. Bagefter fik det lov til at hvile og imens blev vi forkælet med visit af Annemette og Heidi, som er på vej hjem efter en uges tid i Vorupør.
Der blev bagt boller, mens kaffe og snak flød…
De blev absolut vellykkede og der forsvandt mere end én, mens jeg vendte ryggen til.
Så gik Oline og Annemette i haven og tilbage kom de med en stak æbler…
Oline ville gerne have gammeldags æblekage til eftermiddagskaffen. Sjovt nok var hun nødt til at skrive engelsk essay, da de skulle skrælles…
Godt jeg har min æbleskræller. Det tager ingen tid med sådan én. Smukt skrællede æbler gled i hast forbi min æbledeler, inden de endte i den knapt så sorte gryde…
Hjemmelavet vanillesukker, en stang af de økologiske og lidt ekstra rørsukker og så over blusset. Duften er vidunderlig og skræller og kernehus skal ikke gå til spilde…
Efter et opkog, skal saften dryppe af til i morgen. Bagefter koges det ind til den skønneste, krydrede og smukt lyserøde æblegelé.
Annemette og Heidi forlader os efter kaffen. De skal hjem, inden hverdagen igen banker på. Vi vinker og savner dem allerede.
Bagefter snupper jeg lige en bolle…
En tilpas stærk brie med den hjemmegjorte Brombær-/Blåbærmarmelade med Amaretto og jeg er tæt på at være lykkelig.
Lørdag er dejlig!
26 kommentarer
Karina
30. september 2010 at 22:31Kære Lise Lotte
Jeg har læst med et stykke tid her på din blog Liselotte, og den er favoritten:-) Så reel krydret med en masse hygge:-) Det er dejligt.
Ang æblerne, hvis de er ret søde, helt røde udenpå og næsten hvide indeni kunne det godt være Lobo eller Spartan…de er super lækre. Vil selv rigtig gerne have et æbletræ:-)
Tak fordi du deler dit liv med os:-)
Kærlig hilsen Karina
Karina
30. september 2010 at 22:32Hov der kom lige rigeligt med Lise Lotte i det indlæg…det beklager jeg:-)
Alice
18. september 2010 at 20:33Der mangler et billede af den spændende æbleskræller. Hvor er de flotte i mønsteret:)
Liselotte
18. september 2010 at 21:11Der er ikke et i dag, Alice – men smart er den altså :-)
Fríða
18. september 2010 at 19:48mmm, lææækkert! her lyder den på ovnbagte luksus-sandwiches til aftensmaden; franske baguettes skåret over og fyldt med parmaskinke, blue-cheese, champignon, god sennep, rödlög og hvad ellers falder os ind, dertil et godt glas rödvin.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
18. september 2010 at 21:10Uhm, det lyder lækkert, Frida :-)
yt
18. september 2010 at 18:42Bare rolig du tager ikke på af dem ;)
Jeg har suget det gode til mig ;O
Yt.
Liselotte
18. september 2010 at 21:09Ha :-)
Anna Banana Butterhair
18. september 2010 at 18:37Ej ja, det lyder i sandhed som en skøn lørdag! Jeg har haft en lignende med hjemmebagt knækbrød og madmuffins med fyld. Glæder mig allerede til at pakke madpakken på mandag :)
Liselotte
18. september 2010 at 21:09At gå i køkkenet en lørdag er bare hyggeligt :-)
Lene
18. september 2010 at 18:21Liflig lørdagslækkerier :-) Her har lørdagen overskriften langsom lørdag, så har vi ikke lovet for meget :-)
Forsat god lørdag.
Liselotte
18. september 2010 at 21:08Man skal aldrig overanstrenge sig, Lene :-)
Jonna
18. september 2010 at 17:28Det lyder bare lækkert, og så på en kold dag med en kop kaffe er det da bare hygge.
Liselotte
18. september 2010 at 21:07Det er rigtigt dejligt :-)
Rikke Bentzen
18. september 2010 at 17:04Hej Liselotte
Det var godt nok nogle fantasísk flotte skrællede æbler. De er lige til at hænge på juletræet.
Sådan en har jeg aldrig hørt om før. Kan du ikke fortælle lidt om din æbleskræller, så skal jeg nok anbefale producenten at du får udbetalt provision af deres mersalg.
Mange hilsner
Rikke
Liselotte
18. september 2010 at 21:07Du kan købe æbleskrælleren lige her til meget rimelig pris. Den er et af mine yndlingsredskaber i køkkenet :-)
Gilette
18. september 2010 at 16:52Uhhhm…gad godt æblekage. Ælsker gammedags æblekage. Her står den på te og osteboller og det er heller nu heller ikke upopulært i denne familie.
Liselotte
18. september 2010 at 21:05Det er heller ikke noget ringe traktement, Gilette :-)
Bente
18. september 2010 at 16:34Ah, Liselotte – for noen fantastiske og fristende bilder! Og de eplene kunne vært hentet fra en Disney-film, så vakre, røde og jevne i formen :) Jeg har epleskreller, men ikke egnede epler – og håper du vil avsløre hva de heter ..? Ha en fortsatt deilig helg :)
Liselotte
18. september 2010 at 21:05Jeg ved ikke, hvad æblerne hedder, Bente – de laver lyserød mos, som er så smukt :-)
madam m
18. september 2010 at 15:31Første gang jeg hører om, at man koger gele af skræller og æbleskrog!
Det lyder helt selvfølgeligt, men som sagt helt nyt for mig.
Måske fordi jeg voksede op på landet, hvor grisene også skulle ha’ det godt.
Det var før grisefarmene bredte sig, og grisene blev fodret efter økonomiberegning og medicintilsætning.
Så skræller, skrog og andre gode rester blev omhyggeligt samlet i et fad og båret ud og håndfordelt til de heldige svin!
Vil huske dit tip – tak til dig for ny viden.
Go’ weekend.
Liselotte
18. september 2010 at 21:04Jeg har lavet den dejligste gelé på skræller og kernehus, så det er en skam bare at smide det ud, hvis man ikke lige har grise- eller hønsehold ;-)
Helle K.
18. september 2010 at 15:06Uhm :) god fornøjelse med lækkerierne.
Liselotte
18. september 2010 at 15:07Tak Helle :-)
Liselotte
18. september 2010 at 15:05Jeg holder meget af at give den en skalle i køkkenet, Randi. Jeg hygger mig grumme med at improvisere derude – og i dag fik Oline lov til at sætte rammen. Det er sjovt og hyggeligt og så elsker jeg, at det er æblesæson :-)
Randi
18. september 2010 at 15:00Aj altså, sikke nogle appetitvækkende billeder – det er da lige før, man sidder og taber mundvandet :-)