Jeg ville egentlig ud og lufte det nye, festlige net med plads til hele grønttorvets beholdning af rodfrugter. Bagefter ville jeg toppe det med nogle gode oste og måske en smule fisk, men helt ærligt, så er vejret bare ikke samarbejdsvillig og jeg orker ikke fryse, blive våd eller flyve bort i et vindstød af koloenorm styrke og sådan et kan snart komme forbi… eller…
Nej, jeg orker vist bare ikke at skulle iklædes alt det varme og tilmed regnjakken. Måske orker jeg, hvis Kenneth gør, men han sover endnu, så jeg drikker i stedet for kaffe og strikker smukke, smukke masker med to tråde tweed. Jo, det er fra den nye sending. Nej, det er ikke fordi, jeg har fået lov til at snuppe garn. Næ, det er kun fordi, det er et bestillingsarbejde fra chefen, som ønsker en herresweater til vinteren. Så må jeg godt!
Pisosse…
10 kommentarer
Fru Andersen
18. september 2010 at 14:15Ja lidt frynsegoder må være på sin plads, ellers må du se om du kan luske lidt selvregulerende løn ud af garn”skatkammeret” Bliver der for øvrigt snart ny mulighed for at bestille noget af det dejlige garn?? jeg kom for sent sidste gang.
Rigtig god weekend til dig og dine.
Fra en henrygt fan.:-)
Liselotte
18. september 2010 at 15:03Jeg tror, at han regner med at være klar til at genåbne i starten af næste uge, Fru Andersen – og der er kommet lidt nye farver til, så det ser spændende ud :-)
yt
18. september 2010 at 10:56Man må sno sig, sagde ålen ;)
Noget for noget.
Yt
karen
18. september 2010 at 10:52Jeg måtte smile for meg selv her jeg sitter i en haug av garn og leser like etter at jeg sendte mannen ut i regnet etter rotgrønnsaker, blant annet. Det er høst, det er lørdag, det er fint. God lørdag til deg! :-)
Så må jeg bare tilbake og se på det vidunderlige tweedprosjektet ditt. Sukk så vakkert.
Fie
18. september 2010 at 10:33Det skulle efter sigende altid blæse herude vestpå og det gør det bestemt også i øjeblikket – i går i et sådant omfang, at jeg midtvejs til netto (vi taler måske 200m fra min dør til deres) næsten måtte opgive. Jeg stemmer også for at blive indenfor.
Nu var jeg jo standhaftig i sidste omgang, selvom den fine Shell nærmest kaldte på mig…Nej, må ikke, fy. Jeg forstår ikke hvordan du kan holde dig i skindet.
Sole
18. september 2010 at 09:56Blæsten, den er nok allestedsnærværende idag, men solen skinner fra en skyfri himmel. Men åh, hvor jeg forstår dig, hader at gå ud i det der helt igennem triste efterårsagtige vejr. Alt er lidt lettere, når man er 2 til at hanke op i hinanden, så jeg håber, at Kenneth snart vågner op til dåd!!! Måske du så får dine lækre indkøb i dit nye net alligevel ;-) I øvrigt, bagte din amerikanske æbletærte for et par dage siden, stor succes!!! Selv som kold dagen efter. Det er en gemmer.
Mia Folkmann
18. september 2010 at 09:46Sådan er livet så uretfærdigt… ;-)
HanneC
18. september 2010 at 09:39Kanske du får lidt goodwill på kontoen hos chefen, når du strikker ham en vintervams :-)
Anne
18. september 2010 at 09:17Nu skal du ikke sende det vejr herover , vel…solen skinner…blå himmel…strikketøj, te og eneste irritation, kat der vil lege med hele tiden :-)
God weekend
Catarina
18. september 2010 at 09:03Her skinder solen og jeg har en græsplæne som venter på at blive slået – forhåbentlig er det sidste gang for i år. ;)
Men først vil jeg nyde teen. :)
Ha’ en god lørdag.