Den store spiser de små…
Et godt brød er ikke det nemmeste at opdrive, når man bor herude i Udmarken, så vi troede, at vi skulle enten undvære eller nøjes, men nu har vi endelig fået en mand, som orker satse. En franchiseforretning har han allerede, men nu skulle der andre boller på disken. Det er vi rigtigt, rigtigt glade for.
På Gugvej er bageren genåbnet med ny ejer. Han bager med hjertet og uden pålæg om at anvende enten det ene eller det andet skumle bageferment. Bare den gode fornemmelse for fantastisk bagværk tager han med på råd. Det er en rigtig god opskrift, kan vi konstatere.
Efter at have spist luftbrød og ligegyldighed, når vi en sjælden gang fik brød fra bageren, har vi nu spist os gennem de første tre brød denne weekend. Alle tre smagte fantastisk og var andet en luft og kønsløst hvede. Vi glæder os til at smage endnu flere, men først en pakning og så en sofa. Hep, Liselotte!
11 kommentarer
Helle
14. september 2010 at 20:39Dejligt at høre.
Det er desværre for sjældent at jeg oplever at kunne købe godt gedigent brød der ikke bare er lavet af en “tom” melblanding og luft….
Bager helst selv det meste, men af og til kunne det være rart at vide hvor man kan købe et ordentligt brød ;-)
Desværre er der langt til Gug for mig
Kirsten
13. september 2010 at 19:38Godt brød hos en bager er desværre ikke nogen selvfølge. Jeg bliver aldrig skuffet, når jeg besøger en bagerbutik. Faktisk gik jeg i går ind i en og kiggede efter en god kage, konstaterede, og gik igen. I naboforretningen fandtes makroner og fløde. Hjemme havde vi æblerne. Så selvom vi liiige skulle have noget lækkert med hjem uden at gide, blev det alligevel mere attraktivt at lave selv, da vi så udvalget.
Rå æblekage går vi aldrig galt i byen af :)
Karin
13. september 2010 at 08:30Kedeligt brød er trist. Og hvor findes der dog meget af det. Heldigvis findes der da også det modsatte og så er det jo en fryd at sætte tænderne i. Elsker at spise godt brød med haydari, humus og alt sådan noget – ren ganeguf!
Ella
12. september 2010 at 19:33Det var også på tide, Liselotte – det har ikke præget den bagerbutik før, heller ikke da jeg var barn skreg vi af fryd over brødet …
Liselotte
12. september 2010 at 19:41Det er faktisk (er jeg blevet fortalt) Guldbageren ude fra jer i Vejgaard, som ikke orker restriktioner og manglende kærlighed, så nu har han ved siden af bageren på Hadsundvej startet denne – og det er virkelig godt brød :-)
Anne Dyrholm Stange
12. september 2010 at 19:15Jamen det vil jeg så glæde mig til at smage, det gode bagerbrød :-)
Liselotte
12. september 2010 at 19:21Det kan du roligt gøre, Anne – det er dejligt :-)
Catarina
12. september 2010 at 19:03Oppe i Vissenbjerg er vi også s heldige at være beriget med en bager som også bager uden brug af diverse kedelige blandinger. Det holder altså bare og ses også i weekenden, hvor vi flere gange har måtte stå i kø helt ude på gaden. :)
Liselotte
12. september 2010 at 19:11At bage er et håndværk, som kan dyrkes med passion. Når det bliver det, bliver vi andre rige på godt brød :-)
Ann-Christine
12. september 2010 at 19:03Det lyder lækkert. Tillykke med jeres nye bager – eller hvad man nu siger ;) Det er skønt at have en god brødpusher i nærheden når man indimellem ikke selv lige gider.
Liselotte
12. september 2010 at 19:08Lige præcis, Ann-Christine. Det har været meget vanskeligt at finde godt brød uden at skulle hente det langvejs fra, så det er skønt :-)