22

Slagteren & Kokken i Gistrup

I min baghave ligger en dejlig, dedikeret slagter. Slagteren & Kokken er et af de steder, som vi ikke besøger meget flittigt, men til gengæld meget trofast, fordi der er ting i vores husholdning, vi er kompromisløse omkring.

Èn af dem er pølser. Det er sådan set ligemeget om det er en af dem, vi skal spise i aften, hvor min hjemmelavede ketchup udløste ønske om hjemmelavede hotdogs eller om det er en af de gode spegepølser. De skal være grundgode og i orden. Det er de i den butik.

Der er fristelser nok derude. Det er altid svært at begrænse sig, når man fristes af den ene fantastiske pølse efter den anden.

I dag endte det med to gange fem rigtigt gode Limousine- og Mexicanske pølser af de hjemmelavede. Lige til at blive glad af.

Nå ja, så røg også Danmarks bedste fennikelspegepølse med i posen. Den smager, så englene taber haleroret. Ah…

Du vil sikkert også kunne lide