Søndag med smil og brombær

Søndag morgen er næsten ikke morgen mere, da jeg endelig står op. Måske er du ikke enig, men klokken nærmer sig 7.30, inden jeg for alvor ser land.

Jeg har nemlig hostet i nat. Stor overraskelse, ikke sandt?I hvert fald for mig, som ellers syntes, at det hele var på retur. Sådan er det også. Kun hosten driller og sådan er det jo ofte. Sejlivet er den slags. Derfor tog jeg lige en halv time på den anden side efter at have fyldt mig med anti-hoste-hestekur.

Nu sidder jeg med kaffe, stearinlys og en mand, som allerede er oppe. Usædvanligt er det, men han har vist nok at gøre. I går blev jeg engageret til at holde styr på alle de bestillinger, han har modtaget. I dag skal han have styr på resten. Han er overvældet. Jeg véd jo, at vi er vilde med fibre og aldrig nogensinde vil gå ned på udstyr, vi garnglade kvinder, så jeg er ikke overrasket. Det er han til gengæld…

– og når det er sagt, så synes jeg, at det er SÅ dejligt at I har sørget for, at jeg har en mand, som går smilende og syngende rundt herhjemme, for han er overrasket på den gode og dejlige måde, så tak for det og en rigtig god søndag til jer.

Min skal til dels tilbringes nede i brombærkrattet. I solen. Ah…