Sikke en fest…
Jeg sover ikke om natten og jeg sover ikke om dagen. Jeg sover bare ikke. Så bliver jeg vrøvlet og jeg har ondt og pludselig er der for meget testosteron og jeg bliver urimeligt sur og tvær og er omtrent overbevist om, at jeg dør af bihulebetændelse og en endnu ikke opdaget lungeinfektion, som er så sjælden, at den slet ikke har fået noget navn endnu.”I det mindste vil jeg så få en lungeinfektion opkaldt efter mig“, siger jeg så og er sølle. Og latterlig. Glemte jeg latterlig? Dét er jeg!
I nat sad jeg oppe i stuen i ensom majestæt, for jeg hoster for vildt og kan slet ikke undertrykke det. Jeg ville skåne resten af familien for at lytte til det kor af søløver, der har slået sig ned på mine stemmelæber for øjeblikket. Forsøget på at give ro inkluderede en tåbeligt massiv indtagelse af hostestillende midler lige fra varm mælk med honning til medikamenter, som smager så grimt, at jeg bare ved tanken mærker, at maven trækker sig sammen i kramper. Føj og så hjælper det ikke engang en hujende vestenvind!
Næ, jeg tror bare, at jeg skal rive de sidste dage ud af kalenderen og søge tilgivelse hos mine nærmeste, for helt nem er jeg ikke. Jeg ved det godt.
25 kommentarer
Sylvia
4. september 2010 at 09:33Stakkars deg Liselotte. jeg vet hvordan du har det nå, for jeg var DER for et år siden.
Jeg prøvde først med min gode venn Cognac, men selv den ikke hjalp, så jeg gikk over til Ferner Branca. Det hjalp, men det smaker PYTONSLANGE. Men når det hjelper, så gjør man det bare…….. Du blir ikke full, for det er ikke så mye som skal til. Det bedøver halsen for en stund. Kanskje så lenge at du faller i søvn…….god weekend.
Liselotte
4. september 2010 at 09:37Ha ha ha… ja, det kan da være, at jeg skal finde Fernet Brancaen frem, Sylvia – det smager jo alligevel som medicin ;-)
Kirsten Jensen
3. september 2010 at 21:00At kunne strikke af det superlækre garn må være en formildende omstændighed. I øvrigt må man gerne være både latterlig og sølle, når man har det så dårligt. Rigtig god bedring til dig og knus til hele familien fra
fru Jensen i Gudhjem
p.s. Godt den der virus ikke smitter via internettet :-)
Liselotte
4. september 2010 at 08:07Tak skal du have, Kirsten – og jo, det var et lille plaster på såret, at jeg kunne strikke lidt :-)
Rikke
3. september 2010 at 20:54Kære Liselotte.
Læser din skønne blog hver dag og får lige dagens positve kick til at få humøret op. Tusinde tak – for at du er den du er :-)
Et lille råd til en grim hoste, som plejer at virke på kraftig hoste. Lige inden sengetid indtages ½ dl hyldebærsaft med 10 dråber pebermynte, ikke efterskylle…. det virker måske stærkt, men beroliger halsen og smører.
Rigtig god bedring.
Med venlig hilsen
Rikke Uglvig
Liselotte
4. september 2010 at 08:06Tusinde tak for de dejlige ord, Rikke :-)
Natten er gået rimeligt og jeg håber, at det hele er på retur nu. Jeg er ved at føle mig rielig frisk igen, så mon ikke :-)
lene tramm
3. september 2010 at 16:55Få så stikket den uldne trøje færdig, så du ikke går og fryser : ) god bedring .
Liselotte
3. september 2010 at 18:38Ha… :-)
Liselotte
3. september 2010 at 12:52Jeg overlever, men jeg er godt nok halshudløs nu, hvis man ellers kan være det… ;-)
Ella
3. september 2010 at 12:32Det er rigtig skidt med dig, Liselotte – og jeg er sikker på at du er tilgivet.
I går forsøgte Ole at være morsom på mine vegne, hvortil jeg svarede at man ikke har humor når man har feber!
Rigtig god bedring!
Therese
3. september 2010 at 12:14Rigtig god bedring. Du er ikke latterlig, måske bare en smule ynkelig – og dét må man godt være når man er syg !!!
Kirsten
3. september 2010 at 11:26Jeg tror ikke du lider af en uopdaget sygdom, det er meget værre: du er jo så syg som kun en mand kan være ;o)
Rigtig god bedring til dig.
Grete
3. september 2010 at 10:55Hva kan jeg si? Stakkars deg,varme klemmer kommer fra Norge med STORE og seriøse ønsker om snarlig bedring. God bedring Liselotte.
Fiolineklem:)
Margrethe
3. september 2010 at 10:54Stakkels dig! Engang, hvor jeg havde det som dig, ringede jeg til vagtlægen i Aalborg og fik ordineret hostesaft. Ikke nok med at jeg holdt op med at hoste – jeg gled også ind i en salig døs, hvor jeg nærmest troede, jeg var i Paradis! Det er forståeligt for mig nu, hvorfor folk kan blive afhængige af hostesaft, for det viste sig, at der var opium i. Men det virkede, og jeg fik sovet :-) Held og lykke med dine eksperimenter OG det lækre strikketøj!
Maria Jensen
3. september 2010 at 10:27god bedring kram:)
Lena
3. september 2010 at 10:19Rigtig god bedring……….der er lovet det skønneste sensommer solskinsvejr i weekenden, – kunne det ikke hjælpe lidt på humøret? :o)
Helma
3. september 2010 at 10:03Uf … !
Læn dig tibage, et par dage endnu. Derefter er du frisk igen :-)
God bedring.
Sidse
3. september 2010 at 09:54Nå, hvor er det bare sygt, at være syg på den måde, også.
Jeg ved godt rådene om dette og hint snubler over hinanden, men jeg har SÅ gode erfaringer med Broncosan, Dr. Vogel, som giver en øjblikkelig hæmning af hosten. MEN; MEN; MEN, jeg synes du har ligget for længe, uden egentlig bedring, så lægen må have et ring fra dig igen.. Virkelig…
Kristina
3. september 2010 at 09:47Vi skal alle have lov at være latterlige engang i mellem, jeg er sikker på det er sundt for psyken. Og mon ikke du bliver tilgivet? Du har sikkert passet dine nærmeste, mens de også har været ynkelige og hostende.
Rigtig god bedring.
Lone H
3. september 2010 at 09:17nej, bestemt ikke latterlig, det er MEGET forfærdeligt at hoste så meget, man får jo ondt alle steder og er helt udmattet til sidst. Du får garanteret tilgivelse.
Rigtig god bedring.
Ved ikke om det hjælper, men det siges at følgende blanding skulle være god for imunforsvaret og sejlivede forkølelser. frisk ingefær og hvidløg, overhældes med kogende vand og trækker. Smages til med honning og citronsaft.
Det lyder ihvertfald sundt.
Tulippa
3. september 2010 at 09:10Jeg kender den godt Liselotte og den er en dræber – bihulebetændelsen. Mon ikke dine nærmeste er gavmilde med tilgivelse og lindring? Herfra skal i alle tilfælde lyde et stort god bedring.
Linda
Gaia
3. september 2010 at 08:42Tilgivelsen den får du af dine nærmeste, helt klart – og et ønske om rigtig god bedring fra mig! Bihulebetændelse ER rædselsfuldt!
Anne-Marie
3. september 2010 at 08:41Hvor ER det bare dødsygt at have det sådan! Og der er jo i virkeligheden ikke rigtig noget det hjælper…udover lidt tid.
Jeg har lige haft en omgang selv, og én ting der dog kan give kortvarigt luft og lidt lindring synes jeg er Hot Panodil, selv om jeg synes det smager helt forfærdeligt. De der Mucomys… du har liggende, har jeg meget dårlige erfaringer med. De gav mig en gang nogle natlige mavesmerter, så jeg faktisk troede jeg skulle dø, der står vist også noget om det under bivikninger…
Nå, men jeg håber og tror for dig at det kun kan gå fremad nu, rigtig god bedring!
Anne
3. september 2010 at 08:26Søløver er enormt besværlige at have på kost. De holder en vågen om natten, rydder ikke op efter sig og er ude af stand til at sætte en vask over. Held og lykke med at få dem smidt ud!
ThinkingSpace
3. september 2010 at 08:24Jeg har simpelthen så ondt af dig. Jeg håber, at du meget snart får det bedre, og så håber jeg, at helbredelsen af den sjældne lungeinfektion bliver opkaldt efter dig, istedet for selve ondet.