Husassistent Agnes – formerly known as Roomba – har gjort det hårde arbejde, mens jeg har hvilet.
Nu er der hentet en lille, beskeden, men ikke desto mindre meget glad håndfuld Georginer, som er bestilt til at slå hul på weekenden.
Om lidt får Oline fri og er også klar til at indtage weekendpositionen; pyjamas og bærbar og så falder roen over Tjørnevang i det omfang, at jeg får elimineret hosten. Lige nu går det ikke fantastisk med det, men det skal nok lykkes og jeg er helt sikker på, at en krydret og stærk curry kan hjælpe helbredelsen på vej. Jeg er i hvert fald helt klar til forsøget.
Spørg lige om jeg er glad for Agnes! Hun er noget så proper og så er hun altså ualmindelig nøjsom. En direkte linje til Energi Nord i kaffepauserne og hun er lykkelig. Jeg er knap så nem.
18 kommentarer
Sifka
3. september 2010 at 18:29Så du Søren Ryge forleden? Han læste et georgine-digt for min niece, der bagefter fik lov at klippe sig en stor buket:)
Liselotte
3. september 2010 at 18:47Nej, det så jeg ikke. Øv… :-(
Pia
3. september 2010 at 18:03åh hvor lyder det forjættende med sådan en hushjælp. Her ville det nok desværre ikke være helt nemt for vi bor i tre forskudte plan. På den anden side så er udfordringer vel til for at blive løst…
Liselotte
3. september 2010 at 18:46Det gør vi også, Pia – så må man flytte maskinen ind imellem og indrette sig, men det går nu også snildt :-)
Sole
3. september 2010 at 16:21sådan en Agnes kunne jeg også godt bruge – hos mig får nullermændene lov til at ligge, indtil de snerrer af mig ;-) Rigtig god bedring, håber det går fremad, sådan en omgang hoste er slem for hele kroppen, ØV!!!
Liselotte
3. september 2010 at 18:45Jeg hoster fortsat, Sole, men feberen er væk og ligeså bihulebetændelsen, så ingen grund til at klage :-)
Ulla
3. september 2010 at 16:06Skønt billede … sikke farver :)
Liselotte
3. september 2010 at 18:44Ja, de er smukke, de Georginer :-)
Sanne
3. september 2010 at 15:53Jeg har også overvejret at investere i en robot-støvsuger, men har hørt så meget skrækkeligt om dem: de kører fast i de løse tæpper, de kan ikke komme i hjørnerne, de kan ikke køre særlig langt uden opladning og lign. kedeligt. Men iflg. jeres erfaring er det jo en super opfindelse. Jeg tænker lige en ekstra gang om ikke jeg også skal have sådan en…
Liselotte
3. september 2010 at 18:44Tja, der er vel noget om både det gode og det mindre gode, men vi flytter tingene, inden vi starter maskineriet og den gør det faktisk rigtigt pænt og grundigt og vi bor altså temmelig stort og det klarer den i strakt arm, så… :-)
Anita
3. september 2010 at 13:49En Rullemarie er en god investering. Især hvis man har tendens til at være en smule doven og hellere vil bruge sin tid til andet end støvsugning ;-)
Liselotte
3. september 2010 at 18:42Det skal nok vise sig, at den er en god hjælp, er jeg sikker på :-)
Therese
3. september 2010 at 13:44Jeg kunne heller ikke undvære min Roomba, som ikke har et navn….måske Betty!?
Når nullermændene er ligeså store som Katten, så tænder jeg for hende. Tralulalej :-)
Liselotte
3. september 2010 at 18:42Herhjemme går de med refleksvest, så vi ikke falder over dem, Therese ;-)
Sidsel
3. september 2010 at 13:22God bedring til dig. Tænk Aalborg har fået endnu en søløve, til og med kreativ en af slagsen;-) tankesender dig helse og hostefred
Liselotte
3. september 2010 at 18:40Jeps, en søløve er jeg i hvert fald, Sidsel :-)
Ella
3. september 2010 at 12:50Vi er også utroligt glade for vores Roomba, her kaldet “Den lille sorte” – Ole begyndte at kalde hende “Det sorte svin”, men det syntes jeg alligevel var lige groft nok. Hun er jo så dygtig. Vi har haft problemer med noget indmad, men det kunne Ole ordne, og så er der heldigvis et sæt ekstra børster med. Jo det er en genial opfindelse!
Liselotte
3. september 2010 at 12:53Det er slet ikke tosset med sådan en assistent, Ella. Hun sparer mig for en del arbejde. Ind imellem må der fin-støvsuges, men det overordnede klarer hun i et ruf :-)