51

En ulden overraskelse

Da jeg kom hjem, var spisebordet dækket af garnkoner. Overalt. O V E R A L T…

Det viser sig, at Kenneth ikke er bleg og uden mandsmod, for han har hjemtaget en ordentlig stak af de fineste, fristende garner. Uden andet end fornemmelse for kvalitet – man er vel tekstiluddannet – har han hevet ned fra hylderne og valgt og vraget mellem kasmere/uld, ren uld, silke, silke/uld og andet, jeg slet ikke ved om endnu.

Endnu er stikordet, for jeg må overhovedet ikke komme i nærheden af det, før han er færdig med at danne sig et overblik. Bagefter må jeg gramse. Og snuppe lidt.

Resten? Jamen det vil han sælge til yderst fordelagtige priser, siger han. Snart. Jeg skal nok råbe rigtigt højt, når han er klar.

Jeg ved ikke med dig, men jeg glæder mig :-)

Du vil sikkert også kunne lide