Revival

Jeg har altid haft en dille med ure. Jeg har mange ure. Rigtigt mange ure. Jeg si’r ikke hvor mange.

For år tilbage fik jeg et smukt ur af Kenneth. Det fandt sin faste plads på min venstre arm. De andre ure lå nede i min skuffe med skatte. Der lå de godt og trygt og tilpas.

Engang imellem kom jeg forbi og tog dem op et efter et, mens jeg genfandt glæden ved netop det ur. Jeg huskede, hvor jeg havde købt det og hvor glad det havde gjort mig. Så lagde jeg det på plads, for jeg havde jo allerede et dejligt ur på armen og det var blevet så elsket, at jeg ikke længere fandt det interessant at skifte mellem urene. Så døde batterierne. Urene fik ingen renæssance, for det var sådan lidt besværligt at skulle revitalisere.

I dag overraskende Kenneth mig…

Et af mine ure, en yndling, som er brugt rigtigt meget, fik nyt liv denne eftermiddag. Jo, det er et herreur.

Jeg taler ikke russisk, men det gør uret vistnok ;-)