Jeg vasker, stryger og bager. Jeg ringer rundt og får aftaler i stand. Jeg ender med at lykkes. Om lidt tager mor over på matriklen her og sørger for dyreparken, for vi smutter en tur til Staden.
Vi skal endelig se familien igen. Det er alt for længe siden. Det er er der mange gode grunde til, men ikke nogen, som har været velkomne. De har spændt ben, men vi er sprunget over og videre og nu rider vi altså lige om snart.
Foto venligst givet fri af Sam Segar
Jeg glæder mig. Jeg elsker, at jeg rammes af følelsen af at komme hjem, så snart jeg rammer Storkøbenhavn. Jeg hader, at jeg tuder som en tøs, når jeg skal forlade byen igen, men sådan er det at være delt i to og altid savne.
Jeg glæder mig helt utroligt til at se familien igen. Åh, som jeg har savnet dem!
9 kommentarer
Sole
27. august 2010 at 11:39Skulle dine fyldte dage alligevel ta’ dig i nærheden af Thorvaldsens museum, så check lige det Italienske marked foran museet lørdag fra 10-16. Der er et par gode stader, skønne pølser, lækker ost og så er der Stig’s Oliven, som altid er god for fantastisk pesto, kalamate oliven, fyldte små pebre, artiskokhjerter osv osv ;-)
Sidse
26. august 2010 at 18:47Så blev vi begge igen snydt for den kop kaffe du engang tilbød.. Jeg kommer til Aalborg imorgen og rejser hjem søndag..)C:
Liselotte
26. august 2010 at 19:05Jamen Sidse altså… kan vi da ikke snart få det til at passe? Det skal nok lykkes – og kaffen, den står altid klar, hvis du skulle komme forbi :-)
anni
26. august 2010 at 18:40Åh, nu længes jeg også!
Sikke et herligt billed af Nyhavn.
Ha’ en rigtig god tur.
Liselotte
26. august 2010 at 19:03Tak Anni, jeg glæder mig sådan :-)
Therese
26. august 2010 at 17:52Hvor dejligt du kommer herover :-) Hvis du har mulighed for det, så prøv en kop kaffe på Granola på Værnedamsvej. Der er så dejligt.
Liselotte
26. august 2010 at 19:03Tak for tip, Therese, men dagene er vist fyldt til randen allerede :-)
Catarina
26. august 2010 at 13:51Rigtig god tur til Staden. Jeg er også vild med staden og skal også snart en tur derover igen. Men inden jeg når derover, kommer lidt af staden til mig. Dejligt.
Hygge hejsa. :)
Liselotte
26. august 2010 at 13:54Tak Catarina – jeg savner ofte København, men da jeg boede der, savnede jeg dette, så det er vist bare noget med at nyde, når tingene flasker sig. Allermest glæder jeg mig til, at jeg skal se min store, dejlige familie – dem savner jeg nemlig frygteligt altid :-)