“Jeg sætter mig lige her og laver mine lektier. Okay?”
Ja, selvfølgelig er det okay. Helt okay. Faktisk mere end okay, for jeg er svært glad for de øjeblikke, hvor hun sidder parkeret ved spisebordet, overfor mig, mens hun taler så meget, at jeg bliver helt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet får lavet lektier mellem alle de ord. Jeg nyder det og véd, at det kun er så kort en tid.
For et øjeblik siden tog jeg mig selv i at bede hende tie stille lidt. Jeg er træt og brugt. Jeg er også træt af, at jeg er træt og brugt, for tid til småsnak over en mad og lidt matematik skal der altså være i dette her hjem!
I morgen vil jeg huske mig selv på, at jeg er én af temposætterne i mit arbejdsliv. Pauser og fornuftigt tempo skal være målet. Snarest. Tiden er så kort.
23 kommentarer
Deborah
18. august 2010 at 12:52Jeg synes ikke, det er okay, at du ikke er god til at passe på dig selv. Det er skidt, og skidt at dit job slider for meget på dig.
Uden at vide det 100¤%, tror jeg godt Oline ved, at du elsker hende og hendes selskab. Og jeg synes også det er okay som mor at være menneske, og have en “off-dag” og være træt og udkørt og ikke orke snak. Især når man som vanligt (som dig) er der og deltager. Men måske du bare skulle forklare hende hvorfor. Hun er jo stor nok til at forstå det. Rigtig god bedring med at passe bedre på dig.
Liselotte
18. august 2010 at 13:24Oline forstår det godt, Deborah. Det er måske mig, som gerne vil, at jeg altid er klar til at lytte, fordi hun i mange år måtte tilsidesættes i så mange situationer, hvor hendes bror krævede akut opmærksomhed. Man må gerne være træt og have en dag, hvor man ikke orker.
Jeg skal øve mig i et temposkift på arbejdet. Nye vaner til gavn og glæde, skal jeg have øvet :-)
Deborah
19. august 2010 at 12:33Det forstår jeg godt og den vinkel havde jeg ikke tænkt på. Men hun har også mere
glæde af dig, når du er på toppen. Men du er opmærksom på det nu, og så kan du
ændre. Ja øv dig med det i forhold til jobbet. Held og lykke med det.
Liselotte
19. august 2010 at 18:43Tak :-)
Britta A.
17. august 2010 at 22:01Nå ja, Liselotte. Jeg tænkte ikke lige “kun” på dit job. Se så ser det jo lidt anderledes ud… ;)
Liselotte
18. august 2010 at 10:26Ja, det gør det jo, Britta – og jeg er rigtig god til at lade de ting ligge, som ikke giver energi, når det er behovet. Mine nullermænd er sundhedsskadelige med jævne mellemrum ;-)
Donald
17. august 2010 at 12:24Åh jeg bliver så træt når jeg tænker på hvordan det var. Du kan godt sige til hende at du er træt, ærligttalt, det ville jeg gøre i bagklogskabens klare lys.
Liselotte
17. august 2010 at 16:42Jeg siger det også, Donald. Det er vigtigt, at hun ved, at det ikke handler om hende, men om mig. At JEG er træt. Hun forstår det sagtens, men jeg mærker, at jeg ikke er tilfreds med, at det er sådan. Jeg håber at kunne lave en smule om på det :-)
ThinkingSpace
17. august 2010 at 12:00Jeg håber din dag idag er god, Liselotte. Her holdes langsom-dag, og det føles helt rigtigt. :-)
Liselotte
17. august 2010 at 16:41Samme her… i det omfang, at det har været gennemførligt, men i dag har jeg også fået en kaffepause denne formiddag. Lisbeth, verdens bedste kollega, hjalp mig med at huske den :-)
Helle K.
17. august 2010 at 11:16God dag hvor du måske får taget hånd om tiden og dig og dine kræfter :)
Liselotte
17. august 2010 at 16:40Der er gjort store anstrengelser for at fordele i dag, Helle og det mærkes faktisk :-)
Britta A.
17. august 2010 at 09:01Ja, man skal passe på sig selv osv… MEN, det er vel dybest set sådan, Liselotte, at det der kommer i vejen er: Du/ mange af os VIL SÅ meget.. og så er det at vi “falder” i af og til.
Jeg spørger nogle gange mig selv: Hvad er det, alt det, du skal nå? Vi kan jo ikke tage uanede mængder af energi fra os selv… der skal noget ind på kontoen også… du ved balance. Tænk på at der er masser af dage at tage af.
For mig giver det tilfredsstillelse hver dag at skrive ting ned, der skal gøres. For så er det ok, at det blot er en eller to ting, der er blevet gjort noget ved. Det giver plads til noget af det sjove. OG det frigiver så meget ny energi at kunne sige nej… ja man kan blive helt paf over at kunne sige det der NEJ ;-) Det handler nok om at være mere hos sig selv, så det ikke går op i zap zap og flagren rundt.
Du KAN jo det der med at nyde livet… ja, men så nyd det een gang til OG een gang til osv….. :-) :-) T A K for al det livsmod og inspiration, som du giver væk af i een laaaaang strøm!!! Bare T A K !!! OG rigtig god dag til dig og din familie!
Liselotte
17. august 2010 at 16:39Britta, du har fat i noget meget alment; det med at ville alt for meget, men lige præcis i dette tilfælde, handler det IKKE om det. Det handler – helt banalt – om, at jeg bliver alt for slidt af det arbejde, jeg har lige nu. Ingen har skylden for det og alle har skylden for det, men jeg er én af dem, som kan gøre en forskel. Jeg kan selv være med til at sætte tempoet i et (begrænset) omfang og det skal jeg huske! Dét er min akilleshæl, at jeg altid gerne vil nå det hele… :-)
Liselotte
17. august 2010 at 07:02Man skal først passe på sig selv, for det akkumulerer det overskud, som skal bruges på andre. Gid jeg kunne finde ud af at praktisere det.
Karine
16. august 2010 at 23:55Å så viktig det er å ha tid til den lille praten, og være tilstede og ikke bare si mmmm. Å gi oppmerksomhet. Det er vanskelig. Jeg synes det er vanskelig å være tilstede, det er så mye som svirrer rundt, det er nok et stort problem i dag som vi bombarderes overalt, gi oppmerksomhet. Godt innlegg!
djohanne
16. august 2010 at 23:45Pauser og moderat tempo er smerteligt svært når vi arbejder med levende mennesker, der har behov og forventninger som det er vores opgave at indfri.
Jeg bøvler i den grad med at implementere egenomsorg, og acceptere og udholde at det ikke afstedkommer jubelscener i mine omgivelser.
Hvad er der ved at være supergod til at passe på andre, hvis man skider højt og flot på at passe på sig selv ;(
Lykke pedersen
16. august 2010 at 21:58Ja de er kun til låns, så nyd nyd, selv om de kan snakke f….. ørene af :0)
KirstenK
16. august 2010 at 21:56Hvis du finder de vise sten med hensyn til administration af egne kræfter må du gerne lade tippet gå videre til mig, jeg har også lidt svært ved det ind i mellem…
Jaee… de indeholder mange ord i den alder, men hvor mon de har det fra ?
Bibbi
16. august 2010 at 21:35Pas på dig selv; så passer du på andre! ;o)
Sidsel
16. august 2010 at 20:36Så præcist Liselotte… Tiden går, klokken slår. Alle de dage hvor man kan jamre, fordi man træt… Ja det fortrydes, tiden er kort. Storedrengen er sendt til militær (af egen fri vilje…Mor, træning, muskler og så får jeg penge for det…)..Ak ja, tænker jeg. Drengen er blevet glad for RRR ( ro, renlighed og regelmæssighed). Hvem f…. skulle have troet dette????
Så Liselotte, vi bare nyde dem. De er kun til låns..
Anne Dyrholm Stange
16. august 2010 at 17:23Tiden er nemlig rigtig kort, Liselotte, og selvom de taler så vi næsten falder besvimede ned ad taburetterne, så må vi skabe det rum, hvor vi er vågne og klar til snak.
Temposætning er en vanskelig kunst, men når bare man blive ved med at øve, så kommer det vel før eller siden, det der Nej og så det følgende overskud!
Spændende bog der, synes Amanda…
Liselotte
16. august 2010 at 18:39Jeg vil ønske mig, at jeg bliver MEGET bedre til at administrere egne kræfter, for jeg er ualmindelig ringe til det, som det er lige nu -og øv for det, Anne :-(