12

Jeg tror på det…

Det er fredag og jeg har været udenfor i haven. Jeg har plukket en gul Georgine og spist en mad. Jeg er simpelthen latterligt udstyret på benfronten, for det føles, som om benene er lavet af noget højst utroværdigt materiale, når det kommer til bæreevne, men måske er det bare fordi, det er så uvant at være oppe for alvor, så jeg skal måske bare øve mig.

Lidt mere øvelse. Lidt mere og så et langt bad…

Jeg tror på, at weekenden bliver fornuftig. Jeg tror måske endda, at jeg tør tage med Oline på handlen, når hun i eftermiddag vender hjem med en liste over de ting, hun mangler i sin nye skole. Måske. Og hun er så glad. Så er det ikke svært at være det samme, når man er Olines mor. Selv når man er sådan halvsvagelig og føler sig hundrede år gammel, men alligevel forfrisket efter en fornuftig nattesøvn og en formiddagslur.

Det skal nok gå :-)

Du vil sikkert også kunne lide