Lørdag kommer som en gave med solskin fra morgenstunden og tiden til at nyde det. Kaffen bliver taget med ud i haven, hvor jeg vil inspicere krydderurtebedet.
Der skal snart laves myntegelé. Det hjemmelavede smager hundrede gange bedre, end det vi ind imellem er nødt til at købe. Vi elsker det friske og hjemmekogte og vi er storforbrugere over vinteren, når lammestegene rigtigt kommer til deres ret. Lageret skal inspiceres og jeg er tilfreds. Geléen bliver lavet på en kombination af almindelig mynte og stakkevis af den smukke, brogede æblemynte, som er knap så stærk, men til gengæld elegant parfumeret.
I bedet trives også Ananassalvien. I år er der ingen grænser. Hver gang vi plukker og tynder ud, gror nyt og frisk. Til gengæld har min Solbærsalvie ikke rigtigt fundet fodfæste og den plejer ellers at blive så frodig, at den leverer te til vinteren. Det bliver ikke i år, men til gengæld husker jeg glæden ved vinterens rige lager af tørret citrontimian. Det bliver der også til dette år.
Citrontimian smager fantastisk sammen med nye, friske gulerødder. De skal bare renses let, lægges i et ovnfast fad. Lidt smør ved og et gavmildt drys af groft havsalt og timianen og du får en himmerigsmundfuld, som endnu ikke har mishaget nogen af vores gæster. Timian og gulerødder er gode venner.
Jo, der er plads til vintergulerødder også og vintergryder, der simrer i timevis med duften af sommeren til at minde os om, at den kommer igen. Jeg klipper bundter og hænger til tørre. Oppe på loftet er der mørkt, tørt og masser af luft.
August er kendetegnet ved en imponerende frodighed og det er nu, man kan se, hvordan årets høst bliver. Frugttræer og bærbuske bugner af frugter, som modnes i løbet af de næste uger, krydderurter vokser ud over alle bredder.
Sylterier, henkogning og tørring planlægges. Der tænkes i nye og anderledes gastronomiske forsøg, krydderurter krydses og inviteres i selskaber, de aldrig har været i tidligere. Nogen gange er det en succes. Andre gentages aldrig.
Mine kvæder bærer frugt. Min kvædemarmelade fik hurtigt ben at gå på den forgangne vinter, så der skal koges sød, aromatisk marmelade og måske en syrlig/stærk chutney, men det ligger stadig mange uger forude. Der er tid til at nyde og trække i langdrag. Det sidste er jeg god til.
Imens varmer solen med mild augustglød de rygstykker, som trænger. Jeg elsker august.
9 kommentarer
Elisabeth
10. august 2010 at 09:20Uhmm sikke en inspirerende post! Jeg må lige høre… hvad bruger du ananassalvie til? Vi har nemlig en ganske livskraftig én af slagsen, og jeg har ikke begreb om hvad jeg skal bruge den til?
…og så glæder jeg mig usigeligt til, at min citrontimian bliver så stor, at jeg tør klippe i den. Hvor meget er der tilbage af dine planter, når du har høstet til vinteren? er jo bange for at ende med at slå dem ihjel ;)
unikarina
8. august 2010 at 11:09Tak for tippet – det skal prøves
Liselotte
8. august 2010 at 11:48Vi har stor glæde af sommerens rigdomme hele vinteren, Karina. Hvis du har “søde” og te-venlige krydderurter, kan de også tørres og bringe sommerminder på en vinterdag, når du koger en kop varme :-)
Lone Veggerby
7. august 2010 at 12:09Mmm. Mintgele… Det lyder lækkert.
Liselotte
7. august 2010 at 22:42Det ER simpelthen drønlækkert, Lone :-)
Catarina
7. august 2010 at 10:37Rigtig god lørdag. :)
Liselotte
7. august 2010 at 10:42Og i lige måde, Catarina – rigtig god lørdag til dig :-)
unikarina
7. august 2010 at 10:26Det er skønt med den rigdom, som haven byder på. Jeg vil høre, hvordan du tørrer krydderurter. Vores krydderurter står også frodigt – og det kunne være fedt at gemme til vinteren.
Liselotte
7. august 2010 at 10:41Jeg klipper af og bundter med sejlgarn. På loftet, som er mørkt, tørt og med masser af gennemstrømmende luft, har jeg hængt små, billige klemmekarruseller som er praktiske både fordi det er nemt at hænge krydderurterne op i klemmerne, men også fordi bundterne der kan hænge med luft mellem buketterne og så er det nemt at flytte dem, når de ind imellem skifter plads deroppe :-)