Ah…

Fredag er her og jeg sidder med feriefornemmelse i maven, fordi det er lykkedes mig at pseudo-forlænge den ferie, som egentlig sluttede for en uge siden. Et par fridage, som skulle afholdes inden september, kunne placeres, så jeg kun arbejdede ugens første to dage og det var en blid og dejlig start efter en ferie, som jeg slet ikke var klar til at afblæse.

Mens jeg tidligere ventede på Lene, væltede det ind med fristelser på computeren.

Tilbud om lagerudsalg og dermed besparelser i en størrelsesorden, så jeg næsten tror, at jeg skal have penge med hjem, gør mig sådan lidt gnier-agtigt fnisende, mens jeg prøver at regne ud, om det kan puttes ind mellem et par andre aftaler, jeg har. Til sidst opgiver jeg. Godt det samme, for jeg mangler ikke. Overhovedet!

Lene kom heldigvis, inden jeg faldt over yderligere fristelser. Uhm, så spiste vi lige lidt frokost og en lillekage og en mandel med sukkerovertræk og drak lidt te og snakkede og vendte verden og jeg rakte bagud. Mange år og mange følelser bagud. Det gjorde nu godt og sådan er det med Lene. Hun gør godt.

Det dejligste selskab er hun :-)