Det regner med bier nu. Det er så trist, så trist…
De ligger lit de parade ned langs havestien. Faldet i kamp, er de, men de har været flittige hele sommeren. Mine brombærbuske bugner af frugt takket være de flittige bier.
Om et par måneder er bærrene klar til sylt. Man kan da kun glæde sig, når man ser de smukke ansatser…
Kvæden i staudebedet bærer frugt for første gang og det var heller aldrig sket uden biernes flittige arbejde. Der er ikke mange frugter, men de rækker langt, når de først er modne…
Sæsonen for bier lakker mod enden. De har gjort det godt, synes jeg.
Hos os var en bi var så træt at den lagde sig til ro på min søns hovedpude i aftes, Pyyyhhh tænkte den nok lad mig lige hvile lidt, men min søn troede det var et blad og viftede “bi-tingen” ned på gulvet, hvor bedstekammeraten var placeret på en gæstemadras… han løftede den op og tændte lyset og blev forskrækket… Så måtte jeg lige hjælpe den trætte bi og lægge den ud på en Lathyrusblomst – hvor den stadig lå i morges, da vi vågnede…
Så nu holder vi udkig i seng, på puder, i sofaen, i skoene og på gulvet… efter små faldne bier!
Der ER bare noget nuttet ved humlebier! Jeg får altid lyst til at kramme dem lisså forsigtigt……nok ikke så hensigtsmæssigt, at give efter for den trang ;o)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Malene
4. august 2010 at 19:53Hos os var en bi var så træt at den lagde sig til ro på min søns hovedpude i aftes, Pyyyhhh tænkte den nok lad mig lige hvile lidt, men min søn troede det var et blad og viftede “bi-tingen” ned på gulvet, hvor bedstekammeraten var placeret på en gæstemadras… han løftede den op og tændte lyset og blev forskrækket… Så måtte jeg lige hjælpe den trætte bi og lægge den ud på en Lathyrusblomst – hvor den stadig lå i morges, da vi vågnede…
Så nu holder vi udkig i seng, på puder, i sofaen, i skoene og på gulvet… efter små faldne bier!
Liselotte
4. august 2010 at 21:00Man må være på vagt for pludselig opstået bi-træthed :-)
Bibbi
4. august 2010 at 19:48Der ER bare noget nuttet ved humlebier! Jeg får altid lyst til at kramme dem lisså forsigtigt……nok ikke så hensigtsmæssigt, at give efter for den trang ;o)
Liselotte
4. august 2010 at 20:59Nok ikke en særlig god idé med en bikrammer ;-)
Therese
4. august 2010 at 19:19Nårh. Godt man ikke har en 7 årig der VIL ha’ begravelser i tændstikæsker, for hver døde bi der blir’ fundet. (sådan var jeg vist, med fugle).
Liselotte
4. august 2010 at 19:28Jeg tænkte det samme, da jeg tog turen ned langs havegangen. Vi havde ikke haft æsker nok… ;-)